Det er en tysker

Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.

Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.

Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.

Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.

Vi får se…

Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.

Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.

2 Comments

  • Helle Klitgaard

    Tillykke med dit nye navn.
    Det er svært at vænne sig til sådan en ændring. Lasses søster tilføjede et fornavn, da hun var midt i halvtredserne (20 år siden), og det ville hun kaldes – vi har endnu ikke vænnet os til det 🙂

    • Mette

      Jeg tror fornavne er sværere – der ligger meget identitet i det. Efternavnet bliver oftere ændret f.eks. ved indgåelse af ægteskab – og måske igen ved skilsmisse.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *