Er det helt skørt?

Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.

Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.

Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.

Det kan jeg nu.

Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.

Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?

+31

8 Comments

  • Dorte

    Absolut ikke skørt. Jeg ville tage det som mit efternavn – og tilbyde Poden det også.
    Jeg tog min mors ungpigenavn i gymnasiet, og mine børn har deres fars efternavn.
    Go for it 🙂

    • Mette

      Jeg er glad for at hedde Bech, så derfor bliver det som mellemnavn, hvis jeg søger det. Jeg forestiller mig – hvis det bliver godkendt – at døren så også åbnes for Poden og så kan hun tage det engang hvis hun får lyst.

      Et menneske er først glemt, når deres navn er glemt – og ved at tage min oldemors pigenavn vil hun og hendes slægt blive husket længere.

  • Anett

    Det er aldrig dumt, for sent eller noget som helst andet, at gøre hvad man har lyst til, så bare sæt i gang

  • Susanne

    Nej det er ikke skørt, vi tog begge mit ungpigenavn for en del år siden, det er vi de eneste i Danmark der hedder

    • Mette

      Jeg synes egentlig det er utroligt, at der ikke er flere end 36, der hedder Leismann – mine tiopoldeforældre fik trods alt 16 børn, der alle blev døbt Leismann. De 10 af dem var drenge, der kunne have ført navnet videre til deres børn. Pigerne – formoder jeg – har giftet sig til ent andet navn ligesom min oldemor.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *