• Det er en tysker

    Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.

    Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.

    Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.

    Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.

    Vi får se…

    Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.

    Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.

    +9
  • Er det helt skørt?

    Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.

    Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.

    Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.

    Det kan jeg nu.

    Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.

    Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?

    +31
  • Seksten

    Ingeborg Anna Dorthea Sørensen og Frederich Christian Leismann – mine tipoldeforældre – blev i årene 1885 – 1909 forældre til seksten børn.

    MINDST.

    Dengang var spædbørnsdødeligheden høj og jeg tænker, at der har også været et par fødsler i de år, hvor der er ‘langt’ mellem børnene.

    Og ikke nok med, at der var mange børn – de havde også 2, 3 eller 4 navne. Det var før ‘Hvad skal barnet hedde’ – og må dæleme havde været noget af en opgave. Mange af navnene, befinder sig blandt de 50 mest brugte navne i 2020.

    1. Fritze Maren Caroline – 1885
    2. Jens Anders Andreas – 1886
    3. Johannes Christian – 1887
    4. Jacob Peter Frederik – 1889
    5. Maren Undine Jensine – 1891
    6. Emanuel Frederik Christian – 1892
    7. Lydia Ingeborg Elisabeth – 1895
    8. Mikael Julius Emil – 1896
    9. Agnete Kristine Viktoria – 1897
    10. Niels Christian Peter – 1898
    11. Julie Laura Rasmine Kristine – 1900
    12. Otto Eli Plesner – 1901
    13. Kristian Gregers Gram – 1902
    14. Gjertrud Klara Marie – 1904
    15. Viktor Johannes – 1906
    16. Knud Valdemar – 1909

    Alle med efternavnet Leismann

    Deres datter Maren Undine Jensine fik 9 børn – og det er her min del af familiekrøniken udspringer.

    Maren Undine Jensine AKA Bebe

    På billedet, som er fra 1939 er hun kun 48 år, men ligner en gammel bedstemor med ål i strømperne og hårnet.

    +15
  • 8. generations indvandrer

    I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af landet og medførte krig og stor fattigdom for den menige tysker.

    I midten af 1700 tallet migrerede karet- og hjulmager Adolph Eduard Leismann fra Korschenbroich i Nordrhein-Westfalen til Danmark sammen med mange mange andre tyskere.

    Historien melder intet om hvorfor netop Adolph valgte at rejse nordpå, men jeg forestiller mig, at han var den tids flygtning og ønskede, at skabe et bedre liv for sig selv. Han havde ikke familie med sig for han blev senere gift med Johanne Sophia Andersen i Åbenrå og grundlagde sammen med hende den danske del af Leismann slægten.

    anerUdklip

    Det er 8 generationer tilbage i direkte linie.

    Det var før Støjberg, grænsekontroller, Facebook og før der var nogen, der stillede krav om danskkundskaber. Faktisk var tysk, pga. den store indvandring sydfra, et meget udbredt sprog i Danmark på det tidspunkt og blev i særdeleshed brugt i de finere kredse i stedet for dansk.

    Jeg er altså 8. generations indvandrer og jeg synes egentlig, at jeg har klaret at blive ret velintegreret.

    Jeg tænker, at der er rigtig mange danskere, der kan fortælle en lignende historie og jeg tænker, at vi skal lade være med at være så skide bange for det der sker nu.

    Lad os nu give de mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler i deres hjemlande en mulighed for at skabe sig et bedre liv her. Mød dem med smil, varme og lad frygten i deres øjne erstattes af tillid til fremtiden.

    Professoren Andres Schytte skrev i 1750’erne: “Ved fædrelandet forstår vi ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi anses for borgere.”

    (jeg har med vilje lukket indlægget for kommentarer – jeg orker ikke lægge ryg til en eller anden ophedet debat, som man i øjeblikket ser på FaceBook)

    0
  • Rebslagere, fiskere og møllere

    Jeg besøgte min forældre i weekenden og blev grebet af, at min far er begyndt at slægtsforske familien på min mors side.

    Jeg har skullet tage mig sammen om aftenen for ikke at blive hængende i kirkebøgerne som nu er tilgængelige online.

    Det længste jeg har kunnet finde tilbage er til Adolph Eduard Leismann, som blev født i 1719 i Tyskland. Han var karetmager. Leismann navnet fortsatte i familien frem til min oldemor Maren Undine Jensine Leismann, som blev født i 1881 (og var ud af en børne flok på 16) giftede sig med min oldefar, Karl Christian Jensen (kaldt Jensen Bech).

    Karl Christian Jensen’s far, altså min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle, som i dag står opført ved egnsmuseet i Skagen. Familien blev aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.

    Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.

    Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (:

    (nå ja… og så er jeg også et eller andet sted derude i familie med Pedal Ove… men det er en helt anden historie)

    0