• Bech krøniken

    Efterkommere af Karl Christian Jensen og Maren Undine Jensine Jensen (født Leismann)

    Nedenstående tekst er fra breve jeg har fået tilsendt af min mors kusine Jonna. De er gengivet her fordi jeg tænkte, at det kunne have interesse for familien eller andre, som kunne finde på at Google efter navnene på de mange børn.

    Visse oplysninger er udeladt da det drejer sig om nulevende personer.

    Når der står ‘farmor’ er det så min mormor – også kaldet Bebe.

    Har jeg noget at tilføje står det nederst under hver person.


    Knud Valdemar Bech Jensen

    blev født den 14. februar 1913 i København og blev døbt den 31. maj 194 i Vejgaard Kirke i Aalborg.

    Knud var matros/bådsmand ved ØK.

    Knud blev gift med Else Ingeborg Nielsen den 17. maj 1939 på Københavns rådhus. Else blev født den 10. december 1913 i Kirkehyllinge og døde i 1989.

    De boede i Hedehusende og havde tre børn.

    Gunnar som tante Else bragte ‘ind i boet’. Han var også sømand og har boet i Canada siden 1960. Han har fortsat kontakt til familien i Danmark og da han var yngre kom han af og til på besøg.

    Hans Christian (1940) – kaldet Hanse. Også han var sømand. Han var ungkarl, boede i Marstal. Da vi var unge – meget unge!!! – var vi lidt kærester. Da ‘farmor’ opdagede det, sagde hun: Det er vi ikke kloge nok til i vores familie.

    Laila (1942) var damefrisør. Hun var også ugift. Vi var meget gode venner. Hun døde allerede i 1994.

    Hanse døde i 2019. Da arvede jeg hans bo sammen med Søfartsmuseet i Marstal.

    Onkel Knud og tante Elses hjem i Hedehusene var et utroligt gæstfrit hjem – der var man altid velkommen.


    Ingeborg Katrine Bech Jensen

    blev født den 17. maj 1914 i Vejgård og blev døbt i Vejgard Kirke, Aalborg den 31. maj 1914.

    Ingeborg blev gift med Ingvald Christian Mørch (født 1906 og bare kaldet Mørch) den 30. oktober 1937 i Frederikshavn Kirke.

    Ja, dem kender du jo. Tordenskjoldsgade 17, der er jeg kommet rigtig meget. Jette og mig hang ud af bagvinduerne og kiggede efter marinesoldater – de var nede på hjørnet, der hvor der nu er hotel.

    Jette var altid så fin i tøjet. Nu bor hun i København – jeg har lidt forbindelse med hende.

    Arne var sådan en sød dreng, han var meget glad for mig, da han var lille. Du kender vel historien om hvordan Arne fik en kone? Det var Onkel Eriks værk!!

    Jeg blev meget overrasket, da Arne fortalte mig, at det først var da hans mor døde, at han fandt ud af at Birthe var hans søster.

    ‘Farmor’ var mere ‘vigtig’ af familien Mørch end af andre af børnene… ja, måske indtil Mørch blev fyret på gråt papir fra Conradsen!!

    Farmor var også ‘ked af’ at det kun var Lone – min lillesøster – og mig der klarede os godt i skolen!! Min far (Karl eller Kalle) var meget glad for faster Ingeborg og omvendt. Efter han havde haft TB (tuberkulose) 1. gang kom han ud og sejle med ‘Vistula’ Oslo-Frederikshavn (da var vi flyttet til Thorshøj) og far var oppe hos Ingeborg så snart det var muligt.

    Måske var grunden den: rygtet gik at det var far, der havde betalt billetten til Aalborgbåden da Ingeborg skulle til København og føde Birthe. Det må nærmest ha’ været af hans konfirmationspenge.

    Mørch familien kaldte farmor for Bebe – det synes både dem fra hedehusene og os, at det var ‘skabagtigt’ – hun var da vores FARMOR.

    Ingeborg var min mors biologiske mor, men voksede op som lillesøster til denne store børneflok og var uden viden om at hendes ældste storesøster faktisk var hendes mor.

    Hun kaldte Maren og Christian for mor og far og jeg har ved flere lejligheder hørt Onkel Erik omtale min mor som ‘min lillesøster’ selv højt op i alderen så hun har været et fuldgyldigt medlem af familien.

    Herunder min mor i 1939

    Jeg har så senere erfaret at Ingeborg – udover min mor – 4 år senere fik en dreng, som blev anbragt efter fødslen og ikke var så heldig som min mor at blive optaget i familien.


    Carl Beck Jensen

    blev født den 18. oktober 1917 i Frederikshavn og døde den 19. juli 1963.

    Han blev gift med Ellen Marie Halbjerg Rasmussen (4. april 1920 – 24. december 199x) den 4. april 1941 i Torslev Kirke.

    Min far var også sømand – men hans liv blev meget præget af TB (som andre i familien)

    Far var syg og blev meldt rask flere gange – sejlede med DFDS på middelhavet og til sidst indenrigs.

    Vi flyttede til Thorshøj, hvor min mormor og morfar boede – men vi kom utroligt meget til Frederikshavn alligevel.

    Min far og mor kom meget til Hedehusene – og far nød at være sammen med sin bror. Onkel Erik var der også tit.

    De fik to børn.

    Lone 26.11.44 – bor i Aabenraa
    Jonna 13.10.41 – bor i Odense (og er forfatteren) er gift med en sømand (pensioneret) for at det ikke skal være løgn!!


    Gertrud Julie Beck Jensen

    født den 18. januar 1919 i Frederikshavn.

    Faster Gertrud var en stjerne i min barndom – flot – elegant.

    Hun havde også TB – og da hun endelig fik en ‘rigtig’ mand var det også en ‘tuberkulist’. Hun mødte ham på Aunstrup Sanatorium. Poul Engell – jeg kan kun huske, jeg har set ham et par gange.

    Jeg har gået på seminarium i København – en dag jeg gik på gaden sammen med en ven, sagde han pludselig: “se en flot dame derovre” – jeg kiggede – det var Faster Gertrud!!

    Da Faster Gertrud døde var det Onkel Erik der stod for oprydningen på C.J Brandtsvej. Han bestemte så, at det var Jette, Laila og mig, der skulle komme og tage, hvad vi ville. Pludselig sagde Jette – sikke nogle dejlige støvler – dem tager jeg. Det var mine!!

    Jeg har sådan en sød lille keramikskål, hvor der sidder en lille pige i og vasker sig. Den har jeg fået af Faster Gertrud for 70 år siden – den pynter på mit badeværelse.


    Fritsa Laura Bech Jensen

    født 9. februar 1920. Død 7. april 1920.


    Erik Beck Jensen

    født den 2. juni 1921 i Frederikshavn. Død 1995.

    Onkel Erik elskede jeg – tænk, at man kunne klare sig et helt liv på sin charme. Han havde aldrig lavet noget – da han var ung havde han altid kærester, der havde velbetalt arbejde.

    Og da han så blev gift med Tante Gudrun var hans lykke gjort. Hvad mon skolelæreren i Give sagde til sådan en svigersøn? Jeg kan huske da mor og far, Ingeborg og Mørch var i Give til stort bryllup.

    Jeg har sådan et godt billede af Onkel Erik, Hanse og mig fra Eriks xx års fødselsdag – jeg kan desværre ikke lige finde det – men hvis du vil have det leder jeg videre.

    Jeg havde forbindelse med Gudrun lige til hendes død. Min fætter Gunnar fra Canada havde også forbindelse med Gudrun.


    Otto Beck Jensen

    født den 16. juli 1922 i Frederikshavn og var gift med Velfy Pape (29.04.1918 – 1984)

    Otto kendte jeg ikke meget til. Han var ansat ved Falck.

    Før krigen havde han været ude og sejle som dæksdreng og messedreng.

    Under krigen var han modstandsmand og kom hjem fra Sverige.

    Velfy var datter af en meget aktiv nazist i Frederikshavn – en gårdejer ude på Hjørringvej – han flagede på Hitlers fødselsdag.

    Det havde jo intet med hverken Otto eller Velfy at gøre – men alligevel stod der på forsiden af Frederikshavns avis: Ung frederikshavnsk frihedskæmper gifter sig med nazist datter.

    Velfy havde en datter som hed Kirsten. Sammen fik de James og Jane. Dem aner jeg intet om.

    James var opkaldt efter Jesse James og Jane tror jeg, var hende vi kaldte Pulle.


    Poul Beck Jensen

    født den 28. oktober 1923. Død 14. december 1951.

    Poul ved jeg heller ikke meget om. Det var ham der fik ‘skyld’ for at have bragt tuberkulosen ind i familien.

    Jeg husker ham fra Aunstrup Sanatorium sammen med Gertrud – og så, at jeg synes, at han var så pæn!!

    Min mor talte en del om Poul. Han var 9 år og den yngste da min mor blev hentet ind i familien.

    Så vidt jeg ved døde Poul ret ung af tuberkulose.

    Hun talte altid om ‘drengene’ og her mente hun Poul, Erik og Otto, som er kommet med kun et års mellemrum.

    Det er de tre på billedet herunder.

    Poul, Erik og Otto

    Dødfødt Bech Jensen

    født 27. maj 1925


    Maren Undine Jensine Leismann fik udover ovennævnte børn allerede som 19 årig et barn med en mand, som jeg aldrig har hørt om. Maskinarbejder Svend Asp i New York Amerika, er udlagt som barnefader.

    Den lille pige (født 15. november 1910) nåede ikke at få et navn inden hun døde 3 måneder gammel.

    Også barn nr. 2 – en dreng – blev født uden for ægteskab og døde kort efter fødslen – her er det dog min oldefar, der er udlagt som barnefader. Historien siger, at han skulle have hedde Valdemar og det er derfor deres første levende dreng som den eneste har to navne, ‘Knud Valdemar’.

  • Familie,  Slægtsforskning

    Skeletter i skabet

    Vi har andet til fælles end jobbet, min kollega i Odense og jeg. Begge er vi interesseret i både historie og slægtsforskning. I dag sendte hun mig et link til et nyt tiltag fra Rigsarkivet: Link-Lives

    Jeg blev straks grebet af det og når en gren af familien hedder Leismann er meget nemt at finde noget brugbart.

    Jeg har tidligere fortalt om min mors søskende, om cykeltyverier, uægte børn, nazi-elskerinder og hvad har vi… og har tænkt, at deres mor må have været et tolerant og rummeligt menneske, og nu har jeg en fornemmelse af hvorfor.

    Meget hurtigt fandt jeg nemlig oplysningen om, at hun – Maren Undine Jensine Leismann – allerede som 19 årig fik et barn med en mand, som jeg aldrig har hørt om. Maskinarbejder Svend Asp i New York Amerika, er udlagt som barnefader.

    Den lille pige nåede ikke at få et navn inden hun døde nogle få måneder gammel.

    Også barn nr. 2 – en dreng – blev født uden for ægteskab og døde kort efter fødslen – her er det dog min oldefar, der er udlagt som barnefader.

    Med sådan en bagage tror jeg, at man måske bedre kan forstå, når ens børn havner i tilsvarende prekære situationer.

    Meget apropos dumpede der i dag et DNA testsæt ind i min postkasse.

    Jeg har længe været nysgerrig på, om det kunne afsløre nye sider af min slægt – som åbenbart gemmer på mange hemmeligheder – og da der så blev kørt tilbud på det (det gør der i øvrigt ofte) så slog jeg til. Eller det vil sige at det lå i min indkøbskurv et par dage indtil de også tilbød gratis fragt (en metode jeg bruger i rigtig mange webshops med succes).

    Prøven er udført og sendt retur til laboratoriet i Tyskland.

    Så må vi se om der er andet end skandinav og tysker i mig.

  • Familie,  Slægtsforskning

    Det er en tysker

    Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.

    Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.

    Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.

    Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.

    Vi får se…

    Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.

    Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.

  • Familie

    Er det helt skørt?

    Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.

    Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.

    Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.

    Det kan jeg nu.

    Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.

    Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?

  • Familie,  Slægtsforskning

    Seksten

    Ingeborg Anna Dorthea Sørensen og Frederich Christian Leismann – mine tipoldeforældre – blev i årene 1885 – 1909 forældre til seksten børn.

    MINDST.

    Dengang var spædbørnsdødeligheden høj og jeg tænker, at der har også været et par fødsler i de år, hvor der er ‘langt’ mellem børnene.

    Og ikke nok med, at der var mange børn – de havde også 2, 3 eller 4 navne. Det var før ‘Hvad skal barnet hedde’ – og må dæleme havde været noget af en opgave. Mange af navnene, befinder sig blandt de 50 mest brugte navne i 2020.

    1. Fritze Maren Caroline – 1885
    2. Jens Anders Andreas – 1886
    3. Johannes Christian – 1887
    4. Jacob Peter Frederik – 1889
    5. Maren Undine Jensine – 1891
    6. Emanuel Frederik Christian – 1892
    7. Lydia Ingeborg Elisabeth – 1895
    8. Mikael Julius Emil – 1896
    9. Agnete Kristine Viktoria – 1897
    10. Niels Christian Peter – 1898
    11. Julie Laura Rasmine Kristine – 1900
    12. Otto Eli Plesner – 1901
    13. Kristian Gregers Gram – 1902
    14. Gjertrud Klara Marie – 1904
    15. Viktor Johannes – 1906
    16. Knud Valdemar – 1909

    Alle med efternavnet Leismann

    Deres datter Maren Undine Jensine fik 9 børn – og det er her min del af familiekrøniken udspringer.

    Maren Undine Jensine AKA Bebe

    På billedet, som er fra 1939 er hun kun 48 år, men ligner en gammel bedstemor med ål i strømperne og hårnet.

  • Familie,  Slægtsforskning

    8. generations indvandrer

    I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af landet og medførte krig og stor fattigdom for den menige tysker.

    I midten af 1700 tallet migrerede karet- og hjulmager Adolph Eduard Leismann fra Korschenbroich i Nordrhein-Westfalen til Danmark sammen med mange mange andre tyskere.

    Historien melder intet om hvorfor netop Adolph valgte at rejse nordpå, men jeg forestiller mig, at han var den tids flygtning og ønskede, at skabe et bedre liv for sig selv. Han havde ikke familie med sig for han blev senere gift med Johanne Sophia Andersen i Åbenrå og grundlagde sammen med hende den danske del af Leismann slægten.

    anerUdklip

    Det er 8 generationer tilbage i direkte linie.

    Det var før Støjberg, grænsekontroller, Facebook og før der var nogen, der stillede krav om danskkundskaber. Faktisk var tysk, pga. den store indvandring sydfra, et meget udbredt sprog i Danmark på det tidspunkt og blev i særdeleshed brugt i de finere kredse i stedet for dansk.

    Jeg er altså 8. generations indvandrer og jeg synes egentlig, at jeg har klaret at blive ret velintegreret.

    Jeg tænker, at der er rigtig mange danskere, der kan fortælle en lignende historie og jeg tænker, at vi skal lade være med at være så skide bange for det der sker nu.

    Lad os nu give de mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler i deres hjemlande en mulighed for at skabe sig et bedre liv her. Mød dem med smil, varme og lad frygten i deres øjne erstattes af tillid til fremtiden.

    Professoren Andres Schytte skrev i 1750’erne: “Ved fædrelandet forstår vi ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi anses for borgere.”

    (jeg har med vilje lukket indlægget for kommentarer – jeg orker ikke lægge ryg til en eller anden ophedet debat, som man i øjeblikket ser på FaceBook)

  • Et øjeblik...

    Rebslagere, fiskere og møllere

    Jeg besøgte min forældre i weekenden og blev grebet af, at min far er begyndt at slægtsforske familien på min mors side.

    Jeg har skullet tage mig sammen om aftenen for ikke at blive hængende i kirkebøgerne som nu er tilgængelige online.

    Det længste jeg har kunnet finde tilbage er til Adolph Eduard Leismann, som blev født i 1719 i Tyskland. Han var karetmager. Leismann navnet fortsatte i familien frem til min oldemor Maren Undine Jensine Leismann, som blev født i 1881 (og var ud af en børne flok på 16) giftede sig med min oldefar, Karl Christian Jensen (kaldt Jensen Bech).

    Karl Christian Jensen’s far, altså min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle, som i dag står opført ved egnsmuseet i Skagen. Familien blev aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.

    Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.

    Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (:

    (nå ja… og så er jeg også et eller andet sted derude i familie med Pedal Ove… men det er en helt anden historie)