-
HIP HIP HURRA
Jeg siger det samme hvert år – jeg ved det godt – men en god ting tåler sagtens en genudsendelse.En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… toogtyve bli’r hun denne gang… pigen med de smukke brune øjne!
Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.
Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥
-
Det er skønt at være mor til en Matas elev
Der er langt mere fryns ved at være Matas elev end jeg på nogen måde havde forestillet mig.
Og når det regner på præsten drypper det som bekendt på degnen.
Jeg har produkter på hylden – i mærker og i mængder – som langt overstiger hvad jeg nogensinde selv ville have investeret i.
Hvor meget effekt de forskellige produkter har, skal jeg ikke gør mig klog på… men når de nu, sådan uden videre, falder ned i min turban, så skal man da være et skarn, hvis ikke man giver dem en chance. Og så er det da enormt velgørende at skrubbe, rense og fugte krop og ansigt med disse super lækre sager.
Jeg er blevet særligt glad for produkterne fra Beauté Pacifique og har efterhånden en pakke, der dækker hudplejen 24-7. Emballagen er ikke spændende, men det er indholdet til gengæld.
Og så er det dansk… ja, jysk faktisk.
(dette indlæg er ikke på nogen måde sponsoreret)
-
Gammel er ikke noget, der kommer os ved
Vi fik 12, Mette
Det er da morderligt pænt af ham, at inkludere mig med det der ‘vi’ – men jeg tænker, at mit layout og den bunke kommaer jeg fik sat i hans opgave har været sekundært for vurderingen. Det er helt og holdent hans egen fortjeneste.
Jeg synes i øvrigt, at det er pisse sejt gået af sådan en gammel håndværker!
Jeg havde en onsdag-eftermiddags-date med Poden og Beauty Pacific.
I forbindelse med en fagprøve, blev der i Matas Vejgaard tilbudt ultralysdscanning af huden.Det skulle jeg selvfølgelig deltage i.
På scanningsbillederne ses og vurderes hudens tilstand, aldersforandringer og solskader.Min hud blev vurderet, som værende i meget meget fin kondition… cirka som svarende til en person i 30’erne.
Sagde hun…
Den kunne selvfølgelig altid blive bedre (sagde hun), hvilket resulterede i, at jeg brugte en mindre formue på produkter, der skal forbedre hudens tilstand.
Sådan måtte det jo gå.
Ole Henriksen go home 😉
-
Zimmer frei..
Da Poden flyttede fra sin kæreste sidste år kom hun og hentede den seng, jeg havde stående i gæsteværelset… ja altså, det var hendes, så hun var selvfølgelig i sin gode ret (:Værelset har stået tomt siden og – desværre – udviklet sig til et sted, jeg bare satte de ting, jeg ikke ellers vidste, hvor jeg skulle gøre af.
I december fik jeg endelig købt en madras, så Poden havde et sted at sove i julen og i aftes dukkede hun så op sammen med kæresten og en trailerfuld IKEA kasser.
Madrassen har nu fået selskab af et sengestel med 4 store gode skuffer – og efter en større oprydning er gæsteværelset igen beboeligt.
Sådan kan man også bruge en fredag aften.
-
Moms Laundry
Der burde hænge sådan et ‘Moms Laundry’ skilt udenfor det lille røde hus på Aalborgvej 🙂
Da Poden flyttede i lejlighed i Vejgaard, sagde hun samtidig farvel til fælles vaskeri og da der ingen mulighed er for at have vaskemaskine i lejligheden indvilgede jeg i at hjælpe. Selvfølgelig gjorde jeg det.
Normalt vil jeg jo ellers mene at et voksent menneske skal klare sig selv – og havde der været andre muligheder havde hun også fået dem anvist. Men det er der ikke.
Hun bor tæt på firmaet og det tager mig max 4-5 minutter ekstra at køre omkring hendes hjem og enten afhente eller aflevere vasketøj, så det gør jeg hjertens gerne.
Jeg har været omkring i dag og onsdag aften er der derfor åbent i Moms Laundry og fremme er pletfjerner og vaskemidler i alle afskygninger.
Hendes arbejdstøj fra Matas har 1. prioritet og skal helst afleveres allerede i morgen tidlig.
Der er altid noget at gøre for en mor!
-
Det skulle jo gå galt..
Da Poden og jeg i går morges startede på tur sydover jokede vi med, at med chaufførens stedsans kunne vi havne både i Rom eller Ribe. Helt så galt gik det dog ikke, men på afveje kom vi. Både på ud- og hjemtur.
Co-piloten var ikke til meget nytte (det må ligge i generne)… men vi skulle heldigvis ikke nå noget og kunne derfor bare grine af, at vi måtte køre lidt i ring.
Og det var ikke ligesom i Matador – selvom vi passerede grænsen flere gange indkasserede vi ikke 100 kroner!
Vi havde på forhånd udset os en parkeringsplads vi kender fra tidligere besøg i Flensburg, men da vi kom lidt skævt ind (!!!) endte vi med en parkeringsplads nede ved havnen. Vi havde hævet lidt euro inden vi kørte over grænsen, men automater spytter sedler ud – ikke mønter – og her startede dagens næste problem.
Restauranter og forretninger i umiddelbar nærhed afviste os, før vi overhovedet nåede at åbne munden… på den mest sure måde. Bevares, de havde sikker masser af besøgende der, lige som os, havde brug for at veksle penge – men hvorfor søren så ikke gøre det til noget positivt og sørge for at have vekselpenge nok liggende. Med den attitude de viste os, havde vi da i hvert fald ikke lyst til at lægge en eneste euro i deres forretning.
Efter adskillige afvisninger gik vi ind i en kiosk og købte en sodavand og en pakke tyggegummi – det kunne de i hvert fald ikke nægte os – og fik dermed endelig slået hul på den tyver og dermed mønter til en p-billet.
Mange mange tusinde skridt senere, adskillige euro fattigere men mange oplevelser rigere – vendte vi igen snuden hjemad. Jeg er glad for, at det ikke er mine gamle ben, der skal stå op i Matas hele dagen i dag, men i stedet kan lægge benene op og nyde endnu en feriedag.
Og når jeg skal ud kan jeg jo så iføre mig mine nye ‘velgørenhedssko’ fra Toms… køb et par og Toms giver et par sko til et barn der trænger. Sådan et par var jeg da nødt til at eje 🙂
Fik jeg sagt, at jeg fortsat har ferie og solen skinner? 🙂
-
Abbey Road og fredagsfest
På anbefaling fra P sad Poden og jeg i aftes bænket ved en gammel vintønde på Café Abbey Road.
Vi havde bestilt wraps med oksekød, økologisk hyldeblomstsaft OG jordbærtærte til dessert. Alt var meget meget lækkert og jeg har ingen problemer med at bringe anbefalingen videre.
Interiøret var noget ud over det sædvanlige og der var nok at se på. Meget var til salg, uden man derfor følte sig hensat i et forretningsvindue. Jeg gad rigtig godt den gule lampe nederst til højre – det ville passe perfekt i mit sofahjørne.
Fredagsfesten i Karolinelund ventede. Barbara Moleko stod på scenen. Hendes fine stemme druknende desværre på de første numre. Det fik de styr på og så kunne vi nyde hendes unikke lyd. Hun shinede dog først (for mig) til allersidst med Anne-Dorte Michelsens ‘Indianer’… men en koncert for en flad 50’er i selskab med mit yndlingsmenneske. Whats not to like?
Duckface – eller hønserøv – foran scenen 🙂 -
Matas damen
I dag og i morgen huserer hun i Matas i Hasseris – fra på mandag må I køre til Matas i Vejgaard, hvis I vil ekspederes af hende.
En måneds prøvetid, som forhåbentlig forlænges med en elevplads med kontrakt fra 1. juli. Hun har fået de allerbedste anbefalinger med fra Hasseris pigerne, så nu er det op til hende selv, at bevise sit værd.
Hun elsker hvert minut af sin arbejdsdag og jeg tænker, at det smitter positivt af.
Mor’en krydser fingre for at elevpladsen er hendes.
-
Fra hestens egen mund
mobilbillede Tilbage i november havde Poden besøg af L.O.C. og et filmhold fra DR i sin lille lejlighed i Gug.
Det er der nu kommet en dokumentar ud af og i aftes hørte hun fra hestens egen mund, at der skam er klip med fra besøget.
Hun var til koncert i Musikkens Hus i Aalborg og selvfølgelig fik hun møvet sig ind backstage.
Første del af programmet sendes på DR3 onsdag kl. 21.30.
-
Helt min egen
I dagens højtidlige anledning tager vi lige et nummer med ham der rapperen, vi skal drikke kaffe med senere i dag (:
Besøget er forberedt til mindste detalje, og alt er klappet og klart i Podens lille lejlighed til HAN træder ind af døren.
Fik jeg sagt, at hun ikke har snakket om andet… meget længe?
