• Et øjeblik...

    En tur ned af Memory Lane

    Det er længe siden jeg har kigget i mapperne med papirfotos, men i dag kom de frem i lyset fordi jeg skulle finde et bestemt foto til et fødselsdagskort.

    IMG_9550

    Den slags har en tendens til, at til at udvikle sig ren tidsrøveri, for hvor er der mange mange dejlige minder at fortabe sig i.

    Store og små begivenheder, ferier, rejser, jul, fødselsdage…

    Og så havde da jeg helt glemt, hvor sød en unge Poden var dengang (:

    nannaCollage

    Bemærk venligst mor’ens hjemmestrikkede sweater… jow jow, jeg har skam kunnet strikke (:

  • Et øjeblik...

    Glæder varer sommetider kort…

    Glæden over en dejlig lejlighed i Aalborg Centrum varede kun nogle få timer til lejekontrakten dumpede ind i indbakken onsdag aften.

    Indskuddet på kr. 16.500 skulle sammen med en underskrevet kontrakt være udlejer i hænde senest 17/1… altså i morgen. En enkelt dag var hvad de fik til at skaffe pengene, overføre dem og sende kontrakten. Jeg synes måske det var at stramme den lidt rigeligt.

    Vi troede så – i vores naivitet – at kommunen kunne hjælpe de unge mennesker med et boligindkudslån, men det gælder udelukkende i almen boliger og altså ikke i private.

    Nåmen der måtte skrives til udlejer og beklages det besvær det måtte have medført.

    Og nu er de så ligevidt og boligløse pr. 1/4, hvis intet andet viser sig.

    De er skrevet op i hver deres boligselskab. Nanna har været medlem i 1½ år og kæresten i 3 år og viser der sig ikke noget meget snart, må de flytte hjem indtil der gør.

    Ja, jeg klager ikke over en mulig udsigt til hendes selskab, men er da ked af det på deres vegne.

    IMG_8985

    Jeg klager heller ikke over udsigten til snestorm og håndbold og sløjd.

  • Et øjeblik...

    Katastrofe

    Jeg ved ikke, hvad der er sket på FaceBook i nat… jeg ved ikke om der er nyt på Instagram… jeg kan ikke lægge min morgenmad på Instagram…

    Panikken bredte sig med lynets hast hos Poden til morgen mens vi kørte mod Aalborg.

    Ingen tjeneste!!!

    Hun befinder sig præcis mellem to mobilselskaber… det gamle simkort udløb til morgen og det nye glemte hun hjemme.

    Hvordan skal hun dog klare sig uden en mobil til vi kommer hjem i eftermiddag?!?

    Overlever hun?  – eller får hun så mange abstinenser, at vi er nødt til at træde til med noget krisehjælp?

    Følg med mens vi time for time sender live fra dagens drama (:

  • Et øjeblik...

    Hello Kitty is in the house

    Poden er landet i æblehuset og bliver en uges tid.

    IMG_6519

    Her er hun i gang med tzatziki’en… iført blød Hello Kitty dragt.

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige andet end det er skøøønt med gæstekok… uanset påklædning (:

  • Et øjeblik...

    Smil det er fredag

    friday-smallFredagen startede mild og venlig… elleve grader sagde termometret ved autoværkstedet.

    Poden har pakket sit happegut og flytter ud af Æblehuset i dag.

    Det har været en vidunderlig hyggelig uge og jeg ville ønske, at kæresten skulle noget mere på kursus, så hun var hjemme indimellem (:

    Det er skønt at have en at grine med på en helt almindelig hverdag.

    På den anden side sænker roen sig nu igen, Poloen står i carporten, mit tøj hænger i klædeskabet og parfumen tømmes igen i normalt tempo 😉

    Fredag indeholder også frisørbesøg, shopping og kaffedate på en af byens kaffebarer. Fredag er yndlingsdagen.

  • Et øjeblik...

    Blød som smør…

    Det er måske meget godt, at Poden er flyttet hjemmefra… hun negler mit tøj, min bil og mit dankort, bruger min parfume, smider tøj og sko overalt, fylder på badeværelset…

    Tilgengæld sender hun mor på job med en ostemad og en lille kærlighedserklæring… og så er alt tilgivet (:

    mpakke