• Ninjaen og Lillebror

    Billigt til salg

    Dogue de Bordeaux han, 4 år, kastreret og renlig,
    samt ældre tæve på 8½ år med en smule skavanker
    meeeget billigt til salg!!!

    IMG_8748

    IMG_8729Begge hunde var fuldstændig krop umulige i dag. Den gamle skred indimellem nogle træer, mens Lillebror havde retning ligefrem i temmelig opskruet tempo.

    Han bevæger sig hurtigst, så han blev indfanget og så tilbage efter den gamle, som ikke har så meget fart på men til gengæld heller ikke lader sig påvirke af min insisterende kalden.

    Hun kommer, når hun er færdig med det hun har gang i… og ikke et sekund før!

    Jeg fandt dog hurtigt ud af hvad der havde fået dem op og ringe… for kort efter det endelig var lykkedes mig at fået samling på tropperne, mødte vi et par dådyr, som helt sikkert lige havde krydset vores vej.

    Resten af eftermiddagens tur blev ikke meget bedre.

    Især Lillebror kørte i et højere gear end normalt.

    Jeg tænker, at weekenden kommer til at indeholde en lang tur til Vesterhavet, hvor han for alvor kan brænde noget krudt af. Ellers er jeg bange for de snart ender i Gul & Gratis (:

  • Ninjaen

    Væmmeligt og bekymrende

    Midt i håndboldkampen i aftes var der en masse tumult af den gamle over i hundekurven… da jeg kiggede over kunne jeg se, at hun krampede, havde fråde om munden og svært ved at trække vejret. Jeg troede først, hun var ved at sluge sin tunge, så den fik jeg hevet ud af munden uden det hjalp noget overhovedet.

    Efter et halvt minutstid stilnede det af og hun virkede bare konfus. Hun kom på benene igen og gik underligt forvirret rundt et par minutter.

    Og derefter ingenting!

    Hun er fuldstændig, som hun plejer.

    Jeg er overbevist om, at hun havde et epileptisk anfald.

    Doktor Dyr er kontaktet og den gamle skal til 10.000 km eftersyn.

  • Ninjaen og Lillebror

    #TGIF

    IMG_8286

    Bidende kulde, solskin og knirkende sne under støvlerne… fredag blev af den slags jeg allerbedst kan li’.

    Måske kan vi oven i købet være så heldige, at der kommer endnu mere sne i morgen og weekenden derfor indbyder til masser af udeliv.

    IMG_8306

    Da vi kom hjem fra turen i mosen besluttede jeg, at gøre lidt godt for havens fugle. Automaterne blev fyldt med frø og nødder, og der blev hængt store fedtstænger ud i æbletræet.

    Jeg havde lige vendt ryggen til og væk var den ene. Lillebror, den skurk, kunne lige præcis nå den og mente helt klart, at den var til ham.

    Dumme dyr.

    Han har en kedelig tendens til at æde alt, der kan ædes. Ved stranden er det krabber, muslingeskaller, døde fugle og tang. I mosen hestepærer, græs og rådyrlort. Indimellem truer jeg ham med en mundkurv, som kunne forhindre, at han indtog andet end hundemad.

    Men gør truslerne indtryk på ham?

    Neeeej!

    IMG_8323

  • Et øjeblik...

    Godformiddag

    Min fars 85 års dag er med både sol og vind på.

    Fra morgenstunden skyndte jeg mig derfor at vaske sengetøj, så det kan lufttørre i haven. Sidste weekend blev jeg snydt af vejret og måtte have det i tumbleren… krøllet og træls blev det og fuldstændig uden sprødhed og duft.

    Mens vaskemaskinen arbejdede kørte hundene og jeg til Borgmestermolen og blev blæst godt i gennem. Nu ligger de og har en fest med hvert deres store ben… af dem fra Dyrehandleren, der ikke splintre (:

    IMG_8220

    Posten er lige gået ind i gabet på Lillebror og hans ben…

    Jeg har ændret ‘flexlevering’ fra skuret, som kræver adgang i haven, til et andet sted, men efter knap et år har posten i Hals endnu ikke fattet budskabet fra den nye label (som i øvrigt også tog mig et år at få).

    Og heller ikke advarslen på havelågen ‘løse hunde i haven‘ forstår de.

    Han var en kende bleg da jeg kom ud og han stod i den åbne havelåge og forsøgte at få Lillebror til at blive inde i haven. Arabella var heldigvis indendørs, så det var kun én hund, der bød ham velkommen.

    Han fik læst lektien og nu har jeg igen igen igen skrevet til Post Danmarks kundeservice.

    Det kan ikke passe, at det skal være så svært for dem, at administrere deres eget system!

    Tæt på og uden af fokus...
    Tæt på og ude af fokus…
  • Ninjaen og Lillebror,  Shopping

    Same same

    På den her tid af året slæber hundene skidt med ind i huset hver eneste gang, de har været i mosen. Eller i haven for den sags skyld.

    Jeg har kigget lidt på ‘Dirty Door mat‘ til brug både i entreen, i bilen og måske i hundekurven – til at tage lidt af det våde og snavsede inden de kommer ind. Men ikke bare er de forholdsvis dyre… farverne passer mig heller ikke.

    I IKEAs badeværelsesafdeling faldt jeg over ‘TOFTBO‘ bademåtter, som ligner til forveksling – både i størrelse, materiale, egenskaber og udseende. Dyrehandleren påstår selvfølgelig noget andet. Men det skal han vel (:

    matpage

    Billedet til højre er en ‘Dirty Door mat’ til 300-400 kr. afhængig af hvor man køber. Billedet til højre er en ‘TOFTBO’ bademåtte fra Ikea til 79 kr.

    Jeg købte nogle stykker. Af sidstnævnte.

    Til bilen, hundekurven og entreen.

    Jeg vil eksperimenter lidt hen over weekenden med at sy to sammen, så de kan dække dobbelt-biabed’en også.

    Jeg er rigtig tilfreds. Hundene er tilfredse. De er bløde at ligger på, har skridsikker bagside, tørrer hurtigt og er nemme at vaske.

    Win win.

  • Ninjaen

    Onsdagsfjæset

    IMG_7920

    Den gamle er igen dårlig til bens og jeg har måtte finde det smertestillende frem.

    Hun vil dog fortsat gerne med ud, men det er i et temmelig adstadigt tempo. Det vil sige, lige indtil vi stødte på en flok dådyr… så glemte hun pludselig ALT om halten og smerter.

    Hun får et par dages ro og hvis hun, mod forventning, ikke er i bedring i løbet af et par dage, skal vi vist snart omkring dyrlægen.

    Det sker desværre oftere og oftere, at hun har smerter i bevægeapparatet. Heldigvis fejler humøret og appetitten ingenting, så jeg er ikke for alvor bekymret, men jeg skal blankt erkende, at jeg er begyndt at tænke tanken, at hendes liv nok ikke er så fandens langt længere.

    Hun skal under ingen omstændigheder lide og når den dag kommer, hvor jeg ikke længere tror, at hun har et godt hundeliv, så vil jeg hellere tage den uundgåelige beslutning… også selvom hun ikke er alvorlig syg.

    Hun er på vej mod de ni og jeg skal være glad for hver eneste dag vi har.

    Og det er jeg ♥

  • Et øjeblik...

    Udramatisk søndag

    Oven på lørdagens drama er alt igen fred og idyl i Hals.

    Den smukkeste hvide dyne af frost lå fra morgenstunden hen over byens tage og træer og skabte den perfekte ramme for en søndag med ro og tid.

    Tid til både tanker, ingen tanker og bare at være.

    20150104-IMG_8010

    I morgen er det tilbage til hverdagen og en hel arbejdsuge, så en søndag uden pligter og planer bekom mig vel.

    Jeg havde et par ærinder i Salling fra morgenstunden. Klokken 10 var der masser af p-pladser og ingen mennesker i stormagasinet, så jeg var ude igen og på vej hjem i løbet af no-time.

    Den gamle er igen lidt dårlig til bens, men vi satte tempoet efter hende og fik en dejlig tur i mosen alligevel.

    20150104-IMG_7950

  • Et øjeblik...

    Fri igen

    En enkelt kort arbejdsdag klemt inde mellem to x to fridage, er lige til at overkomme.

    Jeg benyttede den stille dag på kontoret til at gå i oprydningmode. Det betød jeg fik klaret en ordentlig røvfuld af de opgaver, der ellers bare får lov at ligge fordi de ikke prioriteres særligt højt. Laves skal de dog og det blev en del af dem så i dag.

    Hjemturen gik forbi det lokale byggecenter. Der måtte en ny postkasse til. Det blev Jem & Fix den billigste – så er ærgelsen ikke så stor næste gang en hærværksmand kommer forbi. Den ér monteret og udstyret med nyt navneskilt. Der mangler blot et nyt ‘nej tak til reklamer‘ skilt og efter en kort chat med ‘Andreas J’ hos Post Danmark er også sådan et på vej.

    IMG_7818

    Weekenden ligger ny, åben og uden aftaler eller pligter. Men mon ikke den kommer til at indeholde noget med nogle hunde og et kamera… det ville i hvert fald være mærkeligt andet (:

    IMG_7886

    God weekend!