-
Rivegilde
I går havnede jeg – meget mod min vilje – til ‘rivegilde’ i Salling. Jeg dør en lille smule, når jeg får mig forvildet til udsalg, rivegilde, guldfeber og … – havde jeg vidst hvad de havde gang i, var jeg helt sikkert blevet hjemme.
Søndagen står på en anden type rivegilde… havearbejde 🙂
Kampen mod skvalderkålen er så småt indledt og i dag skal jeg havde ryddet bæstet i bunden af haven, hvor den vildtvoksende plante har lidt for stort råderum. Den skyder ind under hegnet og det er ikke voldsomt populært hos naboen.
Det er meget muligt at vi er nået ind i maj, men søndagmorgen var iskold og med knas i græsset. Lillebror tog en svømmetur i solopgangen og fandt en død fugl han synes var perfekt som morgenmad. Hans matte var af en anden mening og han måtte – modvilligt – aflevere fangsten.
-
Han bli’r SÅ lækker
Du er en flot fyr, Felix…
Bastholm forsøgte sig med smiger inden han stak en nål i rumpetten på Lillebror. Det havde nu ikke været nødvendigt for han registrerede intet. Ti minutter efter sov han tungt og afventer så operation her i formiddag.
Onsdag var han i citronbad, ørerne er ordnet og snuden blødgjort med vaseline.
Kl. 13 er han klar til afhentning… uden epulis og med korte negle.
Han bli’r sygt lækker!
PS: billedet er taget før snuden er blødgjort af vaseline.
-
This island isn’t big enough for both of us
Netto havde fine krydderurter til en tyver – og det ene af højbedene er nu tilplantet med citronmelisse, oregano, timian og rosmarin – klar til grill og salater i løbet af sommeren.
Vejrudsigten ser forrygende ud for de kommende dage og jeg tænker, at weekenden måske skal tilbringes med at få lidt styr på resten af haven. Den trænger.
Hvis der altså ikke dukker noget mere spændende op (og det gør der sikkert).
Forårsferien blev indledt med en tur til Nordmandshage.
Desværre måtte vi dele øen – vores ø – med en tysk familie på ferie. Ikke engang da jeg slap Lillebror løs fortrak de (:
Jeg tænker, at det snart er tid til at køre længere nordpå til Borgmestermolen, hvor turisterne ikke finder hen. Eller måske flyve en tur med Google og se, om vi kan finde endnu et ‘hemmeligt’ sted.
-
Venstre højre venstre højre
Efter vi har lagt de første svære dage bag os, er det mærkeligt faktisk at føle en lille smule lettelse over, at Arabella ikke er her mere.
Det gjorde ondt på mig, at se hende have ondt, at se skuffelsen i hendes øjne de sidste dage, når hun ikke skulle med ud og jeg tænker, at lettelsen over, at jeg traf den svære beslutning på det rigtige tidspunkt er både okay og forhåbentlig forståelig.
Vi får hende hjem igen, når hun er brændt. Nanna bærer sin fars ‘Armani’ i en perle om håndledet og ville gerne have Arabella samme sted. Det koster spidsen af en jetjager, men det betyder noget for hende og så er det svært at sige nej.
Lillebror og jeg får lagt nogle kilometer i løbeskoene i disse dage.
Han hader, at man rører ved hans poter – og når kroppen består af 66 kg muskler, er det ganske enkelt uladsiggørligt, at få klippet hans negle. Turene ud af landevejen har derfor det formål, at holde hans klør nede… og som en sidegevinst ender hans matte med faste lår og baller af stål. Eller noget (:
-
Yippeekiyay
Mandag startede i sne på morgenturen og endte i sol ved stranden.
Det var en af de gode dage, hvor vi kunne gå fra ø til ø uden risiko for at få vand i røjserne. Min far ved alt om hvilke vejrforhold, der skaber den meget lave vandstand. Jeg tænker, at jeg lige skal have det repeteret, så vi målrettet kan planlægge, hvor turen skal gå hen.
Lillebror havde en fest.
Helt alene.
Tosse!!!
-
Flade batterier men ingen slinger i valsen
Uge 8 har været ualmindelig sej, at komme gennem. Vi har kun været nogle ganske få på job og vi har løbet stærkt. Meget stærkt.
Så snart det ringer ud til weekend i morgen, hiver jeg stikket. Batterierne skal til opladning, inden lørdag aften byder på masser af herlig selskabelighed.
Ninjaens batterier er også flade. Turen hjem i morgen går omkring Bastholm efter noget mere gigtmedicin.
Vi skal ud og hun skal med… uden smerter i albuen.
Efter vi har justeret dosen af epilepsimedicinen går det ellers rigtig fint. Ingen slinger i valsen og fuld kontrol over alle fire ben. Hun drikker temmelig meget vand og den lille bivirkning vender jeg med Dr. Dyr i morgen også.
Hun skal have den medicin, der er nødvendig for at holde anfaldende væk… men heller ikke mere.
Hvis ikke vi ses… så god weekend!
-
Turbo tempo
Tirsdag startede ved ørelægen og sluttede på Skallerevlerne.
Indimellem løb jeg stærkt.
Vi er kun to på job – og selvom Jesper og jeg nemt kunne enes om, at det selvfølgelig var eliten, der var tilbage, havde vi mere end svært ved at følge med. Dagen blev en endeløs række af brandslukninger og hovedet summede da jeg gik hjem.
Heldigvis ved jeg præcis, hvordan jeg gearer ned og efter en times tid sammen med de to franske ved stranden er arbejdsdagen og travlheden lykkelig glemt.
Ørepinen er sværere at glemme. Den har stået på siden weekendens start. Endnu en infektion og endnu en snak om operation. Jeg har udsat den i årevis og så snart jeg igen er smertefri udsætter jeg beslutningen igen. Jeg er en kylling – jeg ved det! Men al den der snak om at løsne øret og så i lokal bedøvelse tiltaler mig ikke.
Der tørnes tidligt ind – tænker, at onsdagen bliver lige så hektisk og en god nattesøvn giver unægtelig langt mere overskud til at sende et smil, selv til de besværlige kunder.
-
Aktiv formiddag
Fra morgenstunden havde jeg chaufførkasketten på og siden har jeg nået en strandtur med begge hunde, givet dem deres årlige citronbad og efterfølgende travet 5 km med Lillebror med Mads og Monopolet i ørene.
Jeg har støvsuget og vasket gulv, været i bad og nu synes jeg egentlig godt, at jeg kan tillade mig, at sætte mig i sofaen med kaffen og lade mig fordybe i en film anbefalet mig af Filosoffen; La vie d’Adèle
-
Den her næse..
-
er Lillebrors og ganske unik… hunde kan nemlig identificeres på deres næseaftryk på samme måde, som mennesker kan identificeres på fingeraftryk.
- og indtrykkende herfra, optager cirka en tredjedel af hans hjernekapacitet (det tror jeg på).
- har ca. 200 millioner lugtceller, mens mennesker kun har omkring 5-6 millioner.
-
har en lugtesans, som i mæt tilstand er ca. 800.000 gange bedre end menneskets. I sulten tilstand forbedres det med en faktor 3 altså 2.400.000 gange bedre end menneskets, Det er et stort tal, som man har svært ved at fatte. Det svarer til, at man f. eks. tog 1/100 del af en teskefuld med karry og smed det ned i en 50 meter olympisk svømmebassin og rørte godt rundt og så tager et glas vand og går ud til hunden, der så vil kunne fortælle os, at det lugtede af karry. Ret imponerende.
-
er i stand til at skelne mere end 2000 dufte… på en gang.
… og så trænger den iøvrigt til at blive smurt i vaseline (:
-
-
Søndagskickstarter
Glæden over at den gamle igen var let til bens varede desværre kun ganske kort. En af bivirkningerne ved epilepsimedicinen er nemlig ataxi, som i hendes tilfælde giver udslag i, at hun har problemer med at styre bagbenene. Ligger hun på det glatte stuegulv har hun store problemer med at komme op og stå.
Jeg kan læse i produktresumeet, at det er en almindelig bivirkning:
I forbindelse med behandlingens start kan der forekomme ataxi, døsighed, slaphed og svimmelhed, men disse virkninger er som regel forbigående og forsvinder hos de fleste, men ikke alle, patienter ved fortsat behandling.
Jeg tager den lige med Doktor Dyr i morgen tidlig. Måske skal doseringen justeres eller også kan han måske sige, hvor længe ‘forbigående’ er.
“skrid fra min ø…” Søndagmorgen startede ved Skallerevlerne. I solskin og bidende kulde.
Det lave vand bestod af ‘slush ice’ og samlede en bræmme af is langs hele stranden.
En dejlig morgen og en kickstarter til en søndag fyldt med fornøjelser.
