-
Mandag blev præcis som ønsket
Jeg brugte den på at
- lufte hund
- vaske sengetøj
- sylte løg
- lave lister
- trave et par timer ved Vesterhavet
- råbe RØV
- købe ind
- bade
- drikke kaffe
- pakke den sidste gave ind
- lave mad
Det der er tilbage af den, skal bruges i sofaen med en eller to af de rigtig gode julefilm… helt sikkert ikke film for ‘kultureliten‘, men den sidder heldigvis ikke i min sofa!
Desuden tænker jeg, at The Holiday eller Love Actually er, hvad der skal til for at løfte stemningen og give fornyet håb om, at der fortsat findes varme og kærlighed derude.
-
Shake your maracas, honey
Det er noget ud over det sædvanlige, at man den 20. december kan tage til stranden, sætte sig i klitterne og mærke at solen varmer på næsen.
I skoven og i mosen står de tidligste buske/træer med store bristefærdige knopper og får vi ikke snart noget kulde begynder foråret vist allerede i januar.
Lillebror er vinterbader og efter et bad skal pelsen åbenbart rulles i sand. Noget rystes af, men resten tager han med hjem og drysser rundt omkring, så jeg senere i dag kan feje en lille bunke sammen 🙂
Nu snorker han højlydt ovre i kurven og så snart håndboldkampen fløjtes af, trækker jeg tæppet over mig og gør ham selskab i en eftermiddags morfar.
Jeg har ferie… så må man godt.
-
Regntøjet har holdt fridag
Tirsdag venter et tætpakket program, der starter allerede 06:15 på vej til lufthavnen og først slutter, når jeg igen havner hjemme på matriklen kl. 23. Der imellem ligger et fælles afdelingmøde, noget spisning og (hvis der er tid) en lille tur i Tivoli.
Engang fik vi overarbejdsbetaling og flex for den slags lange dage, men i dag kalder firmaet det ‘interessetimer’!! Da vi samtidig skal tilstræbe, at have 37 timer om ugen valgte flere af os at gå tidligt hjem i dag og møde senere onsdag.
Det betød god tid til en længere strandtur og da vejrguderne have hørt min bøn i går, foregik turen i det smukkeste vejr med en lykkelig Lillebror ved min side. Der var pænt højvandet og en anden hundelufter i korte upraktiske støvler kunne misundeligt se på, mens vi indtog Nordmandshage uden at få våde fødder. Ja altså, jeg fik ikke våde fødder… Lillebror gjorde selvfølgelig!
I morgen venter ham også en god dag. Jesper rykker ind som hundepasser. Han er, uden sammenligning, Lillebrors yndlingsmenneske, så jeg kan roligt slappe af – han er i de bedste hænder.
The end -
Vi er dem, de andre ikke må lege med
Jeg lærer vist aldrig helt at forstå, hvorfor man bevæger sig ind i en hundeskov, hvis man enten selv er bange for hunde eller hvis ens hund ikke kan/må lege. Man må vel ligesom forvente at møde både store og små firbenede… eller er der mig, der er helt galt på den?
I dag lykkedes det os dog, at hilse kort på en ruhåret hønsehund INDEN ejeren kom til syne og skyndte sig at kalde dyret til sig… selvom jeg forsikrede ejeren om, at han er er lige så god, som han er stor så blev det ikke til mere.
Udover jagthunden mødte vi to kvinder, som trak 3 stk. labrador retrivere og en mindre hund langt ind mellem træerne, så vi kunne passerer og en ældre mand med en meget overvægtig og gøende dansk svensk gårdhund som – med besvær – blev taget op på armen.
Heldigvis møder vi også indimellem fornuftige mennesker og hunde, som ikke dømmer Lillebror ude blot pga. på størrelse og udseende.
-
HIP HIP HURRA
I dag er det Lillebrors 5 års fødselsdag og i dag er denne fine tegning af fødselaren havnet i min indbakke 🙂
Der falder nok et godt ben af i eftermiddag – ellers er det en dag som hvilken som helst anden i hans hundeliv.
Det betyder ikke, at vi ikke knuselsker ham, for det gør vi… søde bløde Lillebror ♥
-
Lige om lidt..
Lige om lidt har Lillebror fødselsdag og lige om lidt har han boet lige så længe i Hals som hos sin første ejer.
Inden han flyttede ind brugte jeg en del krudt på, at overbevise mig selv om, at jeg ALDRIG skulle have en hanhund… men jeg må æde mine ord i mig igen.
Lillebror har ubetinget været den nemmeste hund jeg nogensinde har haft. Vist er han stor, men det er 65-70 kg af den mildeste og blideste slags. Man kan have ham med alle steder… uden undtagelse… bare jeg er i nærheden er han glad og tilpas.
5 år bliver han i næste uge. Jeg tager gerne 5 mere med ham.
♥
-
Vippedag
I går skulle jeg køre P på job i Skørping og kom senere hjem end vanligt.
Det betød en lidt kortere tur i mosen, som i dag skulle revancheres.
Vi har tilbragt det meste af eftermiddagen i hundeskoven… Lillebror med at nifle og stikke næsen i musehuller og andet godt… undertegnede siddende på en træstub og vende de små ting, der gnaver og generer.
Ikke alt er så let at slippe, men herude er det svært ikke at vende ansigtet mod solen og blive fyldt af ro og en vis lykkefølelse alligevel.
Mobilfoto – min pc er sendt til rep. hos HP og jeg føler mig temmelig handicappet uden Lightroom og Photoshop! På jobbet er der en underlig stilhed og vi er allesammen lidt bekymret for, om den bliver efterfulgt af stormvejr. En del af mit forretingsområde er, sammen med 60 kolleger, netop solgt fra til et indisk ejet firma.
Hvad bliver det næste?
I dag blev der holdt en times telefonmøde, hvor Bossen stillede sig til rådighed for spørgsmål. Det blev en god snak og han virkede ret oprigtig i sin udredning af det, der sker i øjeblikket.
Privat er der også stilhed… eller rettere stilstand. Mere end jeg bryder mig om faktisk. Tålmodighed er ikke, og har aldrig været, min spidskompetence, men jeg kæmper med mig selv, fordi jeg ved, at jeg har fat i noget godt.
Sometimes the fastest way to get there is to go slow og det gør vi så!
-
Han er SÅ cool
Jeg ved godt, at man ikke ser en ‘Lillebror’ på ethvert gadehjørne – men at han ville tiltrække så meget opmærksomhed som han gjorde i aftes til Tall Ships Races, var jeg alligevel ikke forberedt på.
‘må man klappe din hund?’ – ‘hvilken race er han?’ – ‘hvad vejer han?’ – ‘hvor gammel her han?’
Spørgsmålene og hænderne der ville klappe var endeløse.
Folk glemte alt om både sejlskibe og Wafande, og han blev feteret udover det sædvanlige, klappet og aet, blev taget billeder af, både alene og med model.
Lillbror? Han tog det hele med ophøjet ro.
Han er SÅ cool.
-
Glæde kommer indefra og koster ikke en skid!
-
Trekantskoven
Trekantskoven er en 80 tdr. land stor uindhegnet hundeskov lige nord for Hals.
Det er ikke et sted vi har brugt meget, men i dag havde jeg lyst til en tur i skoven.
Her er virkelig dejligt… skyggefuldt og stille. Udover fuglesang og vindens susen i de høje træer, høres ikke en lyd… altså hvis Lillebror et kort øjeblik lukker munden!
Det meste af skoven består af fyrretræer, som ofte ses herude ved den lidt barske kyst, i skovbunden gror blåbær, tyttebær og bregner tæt og stierne er sandende og viser tydeligt, at det er en klitplantage vi går i.
Der er tre ruter man kan gå – rød gul og grøn – Lillebror og jeg tog den røde, som er den længste. Ruterne er klart afmærket og uden afstikkere tog den ca 40 minutter i jævnt gå tempo.
Ud fra de afmærkede ruter går adskillige stier ind i skoven, men trods min veludviklede stedsans *host* holdt vi os på den afmærkede sti.
Tidligt lørdag morgen havde vi de 80 tdr. land for os selv – det vil vi ikke klage over!
