Vippedag

I går skulle jeg køre P på job i Skørping og kom senere hjem end vanligt.

Det betød en lidt kortere tur i mosen, som i dag skulle revancheres.

Vi har tilbragt det meste af eftermiddagen i hundeskoven… Lillebror med at nifle og stikke næsen i musehuller og andet godt… undertegnede siddende på en træstub og vende de små ting, der gnaver og generer.

Ikke alt er så let at slippe, men herude er det svært ikke at vende ansigtet mod solen og blive fyldt af ro og en vis lykkefølelse alligevel.

På jobbet er der en underlig stilhed og vi er allesammen lidt bekymret for, om den bliver efterfulgt af stormvejr. En del af mit forretingsområde er, sammen med 60 kolleger, netop solgt fra til et indisk ejet firma.

Hvad bliver det næste?

I dag blev der holdt en times telefonmøde, hvor Bossen stillede sig til rådighed for spørgsmål. Det blev en god snak og han virkede ret oprigtig i sin udredning af det, der sker i øjeblikket.

Privat er der også stilhed… eller rettere stilstand. Mere end jeg bryder mig om faktisk. Tålmodighed er ikke, og har aldrig været, min spidskompetence, men jeg kæmper med mig selv, fordi jeg ved, at jeg har fat i noget godt.

Sometimes the fastest way to get there is to go slow og det gør vi så!