-
Jeg gav op
Det sker ikke så ofte, at jeg giver op, men her ligger resten af det, der var starten på en Bloom Sweater.
Det blev bare ikke pænt. Udtagningerne blev grimme og allerede inden jeg var gennem første nøgle garn kunne jeg se, at det aldrig ville blive en trøje jeg ville bruge.
Opskriften bliver gemt for designeren angiver garn alternativer – måske prøver jeg igen en anden gang.
Nu har jeg i stedet bestilt 10 nøgler merino i samme farve som mohairen og så bliver det brugt til endnu en Sweater No. 9 i stedet for. En skøn og velsiddende model med fine raglan detaljer. Eneste modifikation denne gang bliver en knap så høj hals.
En anden sweater, jeg har givet op overfor, har længe ligget i kurven og pirket til min dårlige samvittighed. Kun et enkelt ærme manglede. Garnet viste sig at være et fejlkøb. Det gør jeg aldrig igen… heller ikke selvom prisen var helt i orden.
Til morgen gad jeg ikke længere se på den. Pindene blev fjernet og resten røg i skraldespanden.
Punktum for den og alt det arbejde!
-
Pinse
Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.
Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.
Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂
Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.
Eller også er det en kombi.
Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.
Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.
Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.
Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.
Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok
-
Omtrent 97.000 retmasker senere
130 masker, 124/125 omgange i 6 farver – det giver omtrent 97.000 retmasker +/- nogle stykker.
Det blev noget helt andet end mit restetørklæde, men det er rasende flot sammen med min nye knaldrøde frakke.
Jeg bliver en ren farvebombe til vinter.
De 97.000 retmasker er strikket på rundpind nr. 3. Et nøgle garn = en stribe og efterfølgende syet samen i enderne. Her kan alle være med… måske lige med undtagelse af de utålmodige.
Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive.
Efter min mening har Knitting for Olive det absolut smukkeste farvekort og for hver af de mange farver i merino finder du en mohair der er smukt afstemt. Jeg har valgt nogle rene klare farver, men der er også fine jordfarver og i mange mange nuancer.
Jeg er så heldig, at der er åbnet en KFO forretning i Frederikshavn og er jeg på de kanter lægger jeg gerne vejen forbi Tordenskjoldsgade.
Strikkekurven indeholder et par ufærdige projekter. Det er nu de skal gøre færdig. NU blev der sagt.
-
Maj blæst
Vi trodsede eftermiddagens regn og blæst og kørte en tur i mosen.
Det er mit foretrukne sted at lufte hund om foråret – inden insektsæsonen for alvor sætter i gang. Om sommeren er der helt forfærdeligt med store mængder fluer som sværmer omkring ansigtet og det er også på det tidspunkt man for alvor kan blive ædt op af klæg.
Men om foråret er stedet dejligt. Grønt og frodigt, og ofte kan man gå derude i timevis uden at møde nogen.
6 måneder gammel og halsbåndet generer fortsat. Rundt om går en rute på 6-7 km. En dejlig tur, som jeg vil glæde mig til at trave igen når Irma engang har en alder, hvor hun kan det.
Resten af lørdagen har stået på det rene dovneri og brugt på strik og ikke meget andet.
Jeg havde ellers lige besluttet at mit restetørklæde var helt rigtigt fordi det var garnet, der fik lov at bestemme resultatet.
Efterfølgende købte jeg en ny lækker vinterdynefrakke på udsalg. RØD. Og så passede restetørklædet pludselig ikke. Nu nørkler jeg på et nyt i seks forskellige farver. Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive. Et nøgle garn = en stribe.
En af mine venner er vild med Doctor Who tørklædet (som han kalder det) og har spurgt om han må købe det… det er under overvejelse.
-
Corona tørklædet
Det er garn fra Knitting for Olive, Filocana, Sandnes, Isager og Garnudsalg, der udgør mit resteprojekt som er strikket under ‘nedlukningen’ og jeg derfor vil huske som Corona tørklædet.
Det er ikke garn med samme overflade og struktur, og heller ikke helt samme strikkefasthed, men det passer mig ganske glimrende, at det ikke er alt for pænt.
Jeg har været lidt fristet af at købe garn og strikke et i smukke og harmoniske farver, men det ville bare ikke være det samme. Det særlige er netop, at kunne pege på hver enkelt stribe og vide hvilket projekt resten stammer fra.
-
Marius votter
Jeg sagde det jo… når jeg ikke kan finde sommerstrikkeopskrifter jeg har lyst til, må det blive strik til vinteren 20/21.
Til en messe i Nordkraft i vinter købte jeg et par filtede vanter. Netop pga. filtningen er de nærmest vindtætte og enormt varme.
Sådan nogle måtte jeg selv kunne strikke. Og filte.
Det tog ikke mange timer før der lå et par færdige Marius Votter klar til filtning.
Og så skal man bare gøre det, man ellers ikke må med strik: i maskinen med dem, et almindeligt program på 40 grader og med helt almindeligt vaskemiddel.
Vupti så var der et par nye filtede handsker klar til næste vinter. Eller en kold april morgen.
Hvis jeg supplerer med et nøgle Okker er der til et par i modsatte farve og dermed to par vanter for kr. 140. Det er da okay.
Oprikriften fra Sandnes har jeg hentet her og garnet er det originale, som nævnt i opskriften.
-
Autonome striber
Det vokser. Mit reste projekt, som jeg blev stærkt inspireret af Anne og Liselotte til at strikke, selvom jeg som ‘nystrikker’ sikkert ikke har nær den samme variation af rester.
Det er strikket på pind tre og i uldgarn af varieret struktur og kvalitet. Der er merinould, lamme uld, alpakka og forkellige blandinger. Hovedsagen er at få resterne brugt og så gør det ikke noget, at det bliver lidt vildt.
Det er jo vild en verden vi lever i lige nu så på den måde passer det fint.
Det er en verden, der må mange måder bryder sammen, og på andre måder viser en helt ny form for sammenhold. Der er ligesom en fælles tro på at det nok skal blive godt igen.
Det er en tid, hvor man samler på gode ting og gode historier og altså strikker vilde striber.
Måske vil halstørklædet fremover hedde Corona.
-
Okker gokker
Den blev så fin min okkerfarvede sweater.Ribben i halsen ser så skide elegant ud på billedet af modellen, men når man nu ikke har svanehals går det elegante fløjten.
Jeg har derfor lagt den dobbelt og den løsning er jeg ret tilfreds med.
Jeg har lovet Nanna en Copenhagen Cardigan og ville gerne strikke den i originalgarnet.
I dag var jeg derfor i Design Værkstedet på Boulevarden i Aalborg. Der var 25% på ALT garn torsdag, fredag og lørdag.
De havde ikke den farve Nanna ønskede sig, men jeg bestilte og betalte og fik dermed også de 25%. Fin service synes jeg.
Indtil det lander har jeg kastet mig over restestrik.
Hos både Anne og Liselotte har jeg se de fedeste stribede halstørklæder og sådan et har jeg slået op til. Jeg forestiller mig, at de to garvede strikker har en restebunke en del mere omfattende end min, men har jeg ikke rester nok, så kan det blive et resteprojekt, der kan vokse over længere tid.
-
Regn og rusk
På en scala fra 0-10, hvor begejstrede tror I så hundene var for udsigten til at skulle ud i regn og storm her til morgen?Som deres ansigter måske antyder var den ikke stor, det kan jeg godt afsløre.
Tidligere på morgenen var der tikket en sms ind fra hundetræneren. Formiddagens træning var aflyst pga. vejret.
Det tror jeg Irma er ret godt tilfreds med selvom hun er varmt klædt på i det dækken, som Bob også brugte som hvalp.
Jeg skal også love for at det rusker derude. Modsat sidste søndag, hvor vinden kom fra vinkel hvor den ikke berørte min matrikel så meget, kommer den denne gang så jeg er helt bange for om vinduerne holder.
Vi fandt et hul i regnen og gik en lang tur i mosen.
Resten af eftermiddagen forventer jeg ro til at drikke kaffe, se film og få det sidste ærme færdig i den lille drenge sweater jeg begyndte på i torsdags.
Det er PetitKnit Seaside Sweater, der er på pindene. Strikket Sandnes Sunday i farverne Wippet Cream med striber af Sailor in the dark og et touch That orange feeling.
-
Har du fået ny..?
Spørgsmålet gjaldede gennem Trekantskoven og nåede mig længe før jeg kunne se ham.
En lokal hundeven med en sharpei tæve var fulgt efter os i hestesporet rundt i skoven. En rod siger nogen, men jeg har aldrig mødt andet end imødekommenhed og masser af sjov snak om hvad der rør sig i byen. Og om hunde selvfølgelig.
Jeg kunne være hans mor og har tit undret mig over, at han gider følges med sådan en gammel krage, men hundene gør, at vi er medlem af den samme ‘klub’.
Er min teori.
Hjemme ventede en lækker garnpakke fra Yarnfreak. Fire nøgler garn smukt pakket ind som var det en gave.
I mandags, dagen efter bestillingen, modtog jeg en mail – en af de farver jeg havde valgt, havde hun ikke i samme parti… om jeg var ked af at vente til onsdag.
Jeg er vild med det.
Strikkeriet har ligget stille lige så længe som Irma har boet her. Nu oplever jeg, at der er ro på om aftenen, så jeg kan genoptage det hyggelige arbejde.
De fire nøgler er til en lille drengetrøje. Et overskueligt comeback projekt.
