72 gram finull og andre rester

Jeg har ikke rørt Kelly genseren siden jeg opdagede at mine magic knots var gået op… overvejer om det er et tegn på, at jeg lige så godt kan trævle skidet op!?!

Det er ikke fordi pindene af den grund ligger inaktive hen. Jeg strikker små projekter af kurvens mange rester.

I går strikkede jeg en scrunchie efter Lærke Baggers vejledning. To tråde merino af en slags og en tråd mohair. Den er blevet lidt tyk og fast – det skal prøves igen for det er et sjovt resteprojekt og Nanna synes de er fede.

Jeg er anderledes tilfreds med et andet lille resteprojekt – Overvintring Mini, str. 3 mdr. som har kostet bare 72 gram af min mange Finull rester. Opskriften, som er lavet af norske Aftenstrikk, går fra nyfødt til str. 2 år, så der er masser af muligheder for at få brugt flere rester.

Til morgen er der slået op til et Seaside sæt – også i rester – mens jeg overvejer, hvad jeg skal gøre ved den Kelly Genser.

2 Comments

  • Kristine

    Hej
    Tøv en kende med at trævle op og prøv:
    Sy med maskesting og med et tyndt og glat garn i en afvigende farve over ca. 20 masker (10 på hver side af hvor knuden ikke holdt).
    Pil 5-6 oprindelige masker op på hver side, så der kun er maskestingene i kontrastfarven. Sy nu maskesting med originalgarnet i de masker, du lige har fjernet originalgarnet fra.
    Hæft enderne (to fra knuden der gik op og to fra maskesting-med originalgarnet).
    Fjerne maskestingene i kontrastgarnet. Voila, hvis det går godt.
    Øv dig endelig (på strikkeprøven), så du kan håndværket inden du fejlretter.
    Det kan være en hjælp at bruge en broderiramme til at holde strikket fikseret, så trådspændingen holdes, mens der fejlretter.
    Metoden har jeg brugt på en silkeundertrøje (strikket på pind 2), der var gået møl i. Det lykkedes og tog lang tid.
    Mvh.

    • Mette

      Tusind tak for den lille vejledning – det skal jeg helt sikkert prøves. Det ville være så ærgerligt, at den lækre garn bar kom til at ligge ubrugt hen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.