-
Lykken er…
I går modtog jeg en lille pose lykke… garn fra Hjelholt’s Uldspinderi og der kom gang i pindene igen efter de et par dage har ligget uvirksomme hen.
Jeg kender ikke garnet, så hvordan det opfører sig efter vask, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu – men det er smukt og rustikt og ikke for de uldsarte – så er det sagt.
Den kategori tilhører jeg heldigvis ikke og glæder mig til at iføre mig det færdige resultat.
Sweater No.9 er strikket på pind 7, men på KnitPro Cubics, som er firkantede, føles pind 7 ikke for stor. De er fra P&P på Vejgaard Torv, hvor Poden arbejder – når hun nu ikke længere kan levere skønhedsprodukter, er garnbranchen ikke den værste hun kunne skifte til. Synes hendes mor.
Jeg har valgt at forkorte halsribben, for det er altså kun smukt med 14 cm rib når man har svanehals… den kategori tilhører jeg heller ikke og må konstatere at ‘åben’ halsudskæring klæder kategorien ‘kort hals, flankeret af basunkinder’ meget bedre.
(IKKE sponsoreret)
-
Mens jeg venter
Jeg havde stor lyst til at strikke en af Hanne Rimmens smukke sweatre i Lett Lopi.
Jeg fandt et sted, hvor det så ud til at de havde garnet på lager, men blev kort tid efter bestillingen ringet op – de farver jeg have valgt var udsolgt (måske udgået) – og det sammen var alle de alternativer jeg kunne finde på.
Min bestilling er sat på hold og så må vi se om det kan lykkes, at få de rigtige farver hjem.
Det bliver simpelthen for mærkeligt at strikke flere vanter, så mens jeg venter vil jeg strikke endnu en Sweater no. 9.
Jeg har allerede en i Okker, strikket i originalgarnet. Denne gang har jeg bestilt uldgarn fra Hjelholts Uldspinderi på Fyn i den der grå farve, der matcher håret så smukt og som jeg aldrig går fejl af 🙂
-
Dagen derpå
Vi var alle nytestede og tog alle forholdsregler, men derudover fik coronaen ikke lov at ødelægge vores juleaften.
Humøret var højt, maden god og gaverne mange.
Jeg fik bla. to puslespil og en 3D fransk bulldog, der skal samles – men jeg har lovet mig selv, at det først bliver når Bursfjell Genseren til Poden er strikket færdig – ellers er jeg bange for, at den havner ufærdig i strikkekurven.
Den bliver ret fed og anderledes i de farver hun har valgt.
Jeg har taget hul på bærestykket og har rigtig mange masker på pindene, så det tager tid at komme rundt, men med 4 fridage forude uden nogen som helst planer er jeg snart i mål.
Det bliver ikke den sidste sweater i mønsterstrik jeg strikker. Jeg har via Instagram stiftet bekendtskab med Hanne Rimmen, som jeg synes laver nogle meget smukke designs og jeg kunne sagtens forestille mig at kaste mig ud i en af dem.
-
Chunky Dahlia klar til brug
Strikket færdig i går, vasket og i dag er den tør og klar til brug.
Jeg er rigtig tilpas med resultatet. Kombinationen af Sandnes Kos og Silk Mohair gør, at den er let og super blød.
Den skulle have haft dobbelt halskant, men ofte synes jeg, at det bliver lidt for klodset, så her er valgt bare en enkelt rib.
Tilgengæld har jeg flottet mig og lukket ribben på kroppen af på den italienske måde. Jeg har tidligere kun gjort det med ærme og hals rib for jeg var bange for at den meget lange tråd man kommer til at sidde med, ville filtre for mig.
Det gjorde den så også et par gange, men ikke noget der ikke kunne reddes.
Opskriften er fra Le Knit og både garn og farvevalg er det, der også fremgår af opskriften.
Jeg havde forestillet mig, at det skulle være mit juleferieprojekt, men på pind 6-7 går det tjept og garnet holdt kun 8 dage.
Nu bliver det i stedet endnu en Burfjell Genser, der skal underholde mig i juleferien. Poden har valgt rosa, orange og hvid til sin. Fed kombination, der bliver smuk som ‘overtøj’ i foråret.
UPDATE 24.10.21
Jeg oplever at få en del spørgsmål på de ‘sorte firkanter’ i diagrammet til Chunky Dahlia sweatren, så her kommer en beskrivelse af de første 4 pinde:
Diagrammet viser de 20 masker det ender med at blive – men du har kun 8 masker på første pind. De sorte firkanter er ikke en maske – dem skal du bare ignorerer.
Første pind er altså: 1 ret, slå om, 7 ret, slå om
Anden pind: 1 ret, 1 vrang, 7 ret, 1 vrang
Tredje pind: 1 ret, 1 vrang, slå om, 7 ret, 1 vrang, 1 ret
Fjerde pind: 1 ret, 2 vrang, 7 ret, 2 vrang
osv.Håber det giver mening.
Jeg vil anbefale dig at sætte en maskemarkør efter hver mønsterrapport på første pind – det har i hvert fald sparet mig for at løbe sur i mønstret når du kommer længere frem i mønstret.
BEMÆRK – jeg har ikke designet opskriften og kan ikke yde support på den. Kontakt i stedet leknit.dk
-
Næst på pindene
Foto lånt på LeKnit.dk Siden Bursfjell genseren blev færdig har jeg strikket småting af rester.
Google har været hyppigt besøgt for at finde næste større projekt.
Der findes så mange smukke modeller derude, men også mange som ser frygtelig svære ud.
Valget er faldet på Chunky Dahlia, som er designet af Lene Holm Samsøe – også selvom jeg gik i sort allerede i første afsnit:
Strikkes oppefra og ned, rundt på rundpind. Slå x m op med et åbent
opslag (provisional cast on). F.eks. 8-talsopslag eller vikleopslag. Slå op omkring både rundpind nr. 6 (40 cm) samt rundpind nr. 6 (80 cm).🙄
Det bliver en ‘work around’, hvor jeg slår op på normal vis og syr halskanten ned. Den metode har jeg tidligere haft held med, hvorimod det med at strikke den ned er blevet noget juks.
Garnet er bestilt og mon ikke den kan beskæftige mine hænder resten af året!?!
-
Ikke så meget speed
Jeg mindes et eller om, at jeg på et tidspunkt nævnte, at jeg ‘speedstrikkede’ på det sidste ærme på min honningegule mohairsweater.
Det med speed er der så ikke blevet så meget af.
Der har været så meget andet, der trak mig væk fra sofaen, så jeg mangler fortsat at gøre sidste ærme færdig.
Jeg når det og har herefter ikke andre projekter i kikkerten end at få ryddet lidt op de de småting, der ligger ufærdige i strikke kurven. Bla. en makker til både den grå og den rosa sok, et babytæppe, som jeg kæmper lidt med og et par vanter, som skal matche min røde vinterfrakke, det stribede halstørklæde og baskerhuen.
Det sidste halvår af 2020 har ikke været noget produktivt strikke år for mig. Det gik i stå herover sommeren, hvor det simpelthen var for varmt at sidde med uld mellem hænderne og så havde jeg en flytning, der fyldte hver en ledig time.
Jeg håber, at jeg kan genfinde min strikkemojo, nu hvor der er ro på tilværelsen igen.
-
Dusty Honey
Farven er så ny, at man end ikke kan bestille den på Knitting for Olives hjemmeside.
Jeg havde spottet den på KFO Frederiskhavn’s instagram og da jeg havde et andet ærinde i byen smuttede jeg forbi Tordenskjoldsgade og købte en pose lækkerhed med hjem til endnu en Sunday Mohair Edition. Den tredie. Poden har fået en i gammelrosa og jeg selv har en i gråbrun.
To tråde mohair er perfekt til en trøje man også kan holde ud at have på indendørs og jeg synes, at præcis den model er så fin med ribbærestykket. Og så er jeg helt solgt til denne støvede honning gule farve.
Hundene var med nordpå og vi gik den lange tur op i Pikkerbakkerne og blev belønnet med den smukkeste udsigt over havet og Frederikshavn.
Vi mødte en fransk bulldog han på toppen – og med en Irma i løbetid havde ejeren mere end svært ved at få den med videre på deres gå tur.
Hun er ret påvirket af løbetiden. Det er svært at beskrive, men når man kender hende, kan man tydelig mærke den anderledes opførsel.
Bob… han er kold som jordbæris!
-
Beret No1
Beretten bliver årets hue. I hvert fald i min garderobe, men lur mig om ikke de strik designere har set en trend længe før vi andre og at den derfor er på vej tilbage i modebilledet.
Opskriften er fra https://myfavouritethings-knitwear.com/ og her er brugt Gepard Cashmere Me, men farvekortet består kun af ganske få farver og ingen, der tiltalte mig.
Min er strikket i 2 tråde Knitting for Olive merino (68 gram på pind 3 og 3,5) og har samme flaskegrønne farve som den ene af striberne i mit halstørklæde.
Den tog kun et par aftener at strikke og jeg har helt lyst til en i den granatæblerøde også.
Det er dejligt, at temperaturen nu igen er sådan, at jeg kan sidde med uld i hænderne. Jeg har stort set ikke strikket i sommer, men lige om lidt er det sweatertid igen og den slags kan man ikke få for meget af i skabet.
Jeg har kig på Lene Holm Samsøs Chunky Dahlia.
Den er strikket i Sandnes Kos (og mohair) og også her er jeg udfordret på farvekortet. Der er ikke en farve, hvor jeg tænker WAU, dén skal det være, så jeg kigger efter alternativer.
-
September strik
Strikketøjet har ligget stille hele sommeren.
Jeg manglede kun ca. 15 cm på sidste ærme på den artiskok grønne Ballonsweater da den havnede ufærdig i strikkekurven. Om 5-6 cm rib er den færdig.
Det er snart sweatervejr og det er stærkt motiverende for at få gjort den færdig og lægge nye planer.
Jeg har kig på både en cardigan og en baskerhue, som helt sikkert skal på pindene de næste måneder.
Men først ufo’erne fra kurven.
Ballonsweater og champignonrosa Erantistæppe… og så har jeg også garn til at forsøge mig ud i sokkestrik. PetitKnit har lavet en opskrift, hvor dygtige Kimmi Munkholm har lavet hjælpevideoer til, hvilket helt sikkert bliver nødvendigt.
Jeg har ikke strikket sokker siden jeg gik i skole, hvor det var obligatorisk i håndarbejde. Så vidt jeg husker nåede jeg kun at strikke den ene. Nu prøver jeg igen.
-
En anelse vægelsindet
Først købte jeg mohair for at strikke en Bloom Sweater. Dét var jeg ikke så heldig med.
Så supplerede jeg med merino for så i stedet at ville strikke en Sweater No. 9. Endnu en Sweater No. 9.
I dag har jeg slå slået op til en Ballon Sweater!
I modsætning til Sweater No. 9 er den strikket i to tråde i stedet for to merino og en mohair.
Jeg havde mere brug for en trøje, som jeg kan bruge inde end endnu en tyk varm sag som jeg efterhånden har en del af i garderoben.
Støvet artiskok hedder farven og mit billede gengiver på ingen måde hvor smuk den er.
