Mere søndag

Hundene og jeg startede den kolde morgen med en tur ved stranden. Irma trængte i den grad til at få strakt ud og mens Bob og jeg så på, styrtede hun rundt, brændte krudt af og sørgede for at mågerne også fik noget flyvetræning.

Hun har sovet siden vi kom hjem for mere end 4 timer siden 🙂

Mens hun har sovet har jeg færdiggjort og vasket endnu en lille ting til Solveig.

128 g vejer den lille Pizza bluse fra Knitting for Olive fordelt på 45 g Sandnes tynn silk mohair og 83 g Sandnes Sunday, begge i farven agern.

Jeg er altid skeptisk og forstår ikke altid, at jeg har garn nok – men mere skal der ikke til for at strikke en trøje i str. 2 år.

Pizza blusen er strikket i A facon, sådan lidt tunikaagtig og er sød både over kjole og leggins.

Det er fortsat lageret, der bliver brugt af og nu overvejer jeg, hvad der skal på pindende som det næste.


UPDATE: Knitting for Olive omsatte for intet mindre end 1.817.947 kr. i går, som nu bliver givet videre til Røde Kors. Først troede jeg, at det måtte være en regnefejl – men de bekræfter i dag, at det er ganske vist. Det er jo helt vildt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *