Hun kommer ikke til at fryse
Jeg har lææænge strikket småt – udnyttet alle rester til at strikke en trøje, en romber eller et par små bukser og det er efterhånden blevet til en anseelig bunke, som snart skal i brug.
Der er mere end vist på billedet og inden den unge dame er færdigbagt til sommer er jeg sikker på, at der kommer endnu mere til. Måske i lidt mere pigede farver eller i hvert fald i farver, som falder i Nannas smag.
Der er strik i den helt lille størrelse, men også noget hun kan passe, når hun bliver 1-2 år.
Det er skønt at skulle være mormor.