• Et øjeblik...

    Lidt mere reklame

    apotek1I lørdags fik jeg et tip af en veninde som er i apotekerbranchen, som jeg synes jeg vil give videre.

    Jeg er rigtig glad for mærket Vichy og er dybt afhængig af deres roll-on deo, som stort set er den eneste jeg kan tåle. På et dansk apotek koster den kr. 114,95 og selvom den holder længe, så er det pænt mange penge – taget i betragtning, at man kan få en til en tyver i Netto. Hvis man altså ikke var så skide sart.

    I stedet for at handle på mit lokale apotek har jeg købt cremer, rensemælk, deodoranter osv. i England til langt billigere penge. I lørdag fortalte omtalte veninde, at der er yderligere penge at hente på netapoteket i Tyskland.

    Jeg var løbet tør for både det ene og det andet, så der røg fluks en bestilling afsted. Der var kr. 58 at spare alene på deoen, som i Tyskland koster € 7,61.

    Mandag fik jeg ordrebekræftelsen og tirsdag besked fra GLS om, at nu kunne jeg hente mine varer.

    Det må siger at være en okay handel…

  • Et øjeblik...

    For pokker de gamle ben

    boot Som omtalt tidligere døjer jeg med knæ og hofter, når jeg har gået meget. Min ven Jan mente, at det kunne skyldes mit fodtøj, som jo hovedsageligt består af gummistøvler…. fodtøj, som hverken har den fornødne bounce eller støtte.

    Jeg har derfor været på udkig efter rigtige vandrestøvler og fundet de her – de er sådan lidt pænere end de gængse modeller (synes jeg) og i dem vil jeg ikke føle mig som en, der lige er kommet ned af bjerget (:

    campz.dk har i øvrigt meget lækkert udstyr til hunde- og udendørsmennesket og jeg kunne nemt blive fristet.

    Besøg dem her.

    I dag bliver der ikke brug for hverken gummi- eller vandrestøvler. Poden havde tidligt fri fra skole, hentede Poloen og har brugt dagen i selskab med Ninjaen, som nu kun behøver en lille aftenluftetur.

    Det kostede et par telefonsamtaler før bypigen fandt skallerevlerne og efterfølgende en telefonsamtale, hvor jeg blev oplyst om “hvor klam min hund er“.

    Ninjaen har en hukommelse som en elefant og var stiltet direkte mod de døde ænder og måger, som hun finder det så fantastisk at gå og snaske i… en begejstring Poden ikke deler.

    Og så tog de hjem… når hun skulle være så træls!

  • Et øjeblik...

    Ællebælle

    Jeg skal have nye gummistøvler… der er snart slit hul i bunden af Ilse. Bortset fra de hvide snørrebånd har det være gode støvler. Varme og med god pasform. Så det bliver Ilse igen… men denne gang med sort snørre.

    Spørgsmålet er så bare: skal de være solskins gule, fræk rasberry, lækker lime eller blod røde?

    wellingtonspage

  • Et øjeblik...

    I bagklogskabens klare lys

    Det kunne jeg jo have sagt mig selv… jeg er i forvejen ikke just begejstret for City Syd, men en søndag før jul… det er ét kaos af biler, mennesker og køer.

    Jeg overlevede og fik det jeg kom efter.

    Jeg skulle heller aldrig have overladt Poden til ‘ubevogtet’ at lave pebernøddedej… fuldstændig som i “Dyrene i Hakkebakkesskoven” lykkedes det hende at misforstå opskriften og i stedet for at putte 1 tsk. i af hver krydderi i dejen brugte hun en spiseske. Jeg mener ellers at kunne huske, at hun har lært at læse – og jeg havde faktisk også lagt den helt rigtige måleske frem til hende.

    De var pænt krydderede (:

    Jeg har brugt søndag eftermiddag på at råde bod på skaden og bagt en portion nye.

    Mens jeg stod der i pebernøddebageriet med julemusikken bragende ud af højttalerne løb tankerne…

    Vi skulle aldrig ha’ genoptaget forbindelsen. Jeg skulle aldrig ha’ ladet ham komme ind under huden. Jeg skulle aldrig ha’ tilladt mig selv at slippet jordforbindelsen.

    Nu bagefter… med øjnene lukket op kan jeg se det menneske han i virkeligheden er.

    I bagklogskabens klare lys er det godt, at det stoppede der…

    Og så er der kaffe, friskbagte pebernødder og håndboldfinale (:

  • Et øjeblik...

    To af ni og en engel

    Poden og jeg indtog City Syd og Shoppen efter arbejdstid.

    En deal jeg kunne indgå uden udvikling af den sædvanlige storcenter stress velvidende, at jeg holder weekend fra i dag.

    Min mor bliver 80. Det giver en gratis fridag.

    Jeg siger tak, som byder og fejrer dagen i familiens skød.

    Jeg medbringer et eksemplar af Sallings helt vidunderlige Skovbærdrøm og søster laver mad… og så håber vi fødselaren synes om arrangementet.

    ♥ ♥ ♥

    Poden blev klædt på til julens fester og jeg fik klaret de to første julegaver… og det er ikke engang 1. december endnu.

    Jeg når det også i år.

    Med garanti!

    ♥ ♥ ♥

    Englen Gabriella fra Medusa var ikke til at stå for. Hun stod og så så sød ud sammen med de tre vise mænd.

    Hun måtte bare med hjem.

    De tre vise mænd blev hvor de var… jeg tænker, at de fortsat kigger efter den lede stjerne.

     

  • Et øjeblik...

    Alsidig biks

    Hjallerup Maskinforretning forhandler andre mærker end Massey Ferguson. Faktisk er der snart ikke det, man ikke kan hente i den biks. Altså udover traktorer og mejetærskere.

    De er stærke i hesteartikler, arbejdstøj, dyrefoder, værktøj, haveredskaber… you name it og maskinforretningen har det.

    Det er her jeg henter vinterens ragsokker i 100% uld (og landmandsstørrelse) til nærmest ingen penge… og her jeg i dag købte vildtfuglefoder og faldt over 120 opvasketabs til kr. 119,-.

    Jeg tror såmænd ikke engang Netto kan være med her.

    Foderhuset er fundet frem, der er adgang til vand og de første småfugle har allerede fundet ud af at varmestuen er åbnet (:

    Bon appetit!

  • Et øjeblik...

    Jeg ønsker mig

    Kittia oversized pullover fra Malene Birger… den gad jeg altså godt eje.

    Desværre koster den den nette sum af kr. 1899, hvilket er en del over, hvad jeg sådan lige har råd til at ofre på en sweater.

    Men derfor kan man vel godt ønske sig sådan en..!

    Eller tilsvarende… jeg er nemlig græskkatolsk om der står “Malene Birger” i nakken… bare den ikke er i akryl, som gi’r mig røde knopper.

  • Et øjeblik...

    Brilleabe

    Nu med briller og solbriller (“Oakley”… eller “Ugly” alt efter temperament og smag) med flydende overgang.

    Man skulle dæleme tro jeg var gammel.

    Og millionær.

    Jeg er ingen af delene.

    Eller noget.

    Heldigvis kan man købe briller på abonnement… brillens pris delt med 12, 24 eller 36… uden gebyr og renter. Så kan en enlig mor med en sparsomt budget også være med.

    Nu gør det ikke længere noget mine arme ikke er så lange (:

    Brilleabe…

     

  • Et øjeblik...

    Bia Bed

    Mens Store Tingbakke forsat bærer præg af gårsdagens uheld med en sækkeseng og et par hundrede liter Krøyerkugler aflagde jeg besøg hos vores lokale dyrehandler og bestilte en Bia Bed mere.

    Ikke flere krøyerkugler og ærgelser til den her matte…