For pokker de gamle ben

boot Som omtalt tidligere døjer jeg med knæ og hofter, når jeg har gået meget. Min ven Jan mente, at det kunne skyldes mit fodtøj, som jo hovedsageligt består af gummistøvler…. fodtøj, som hverken har den fornødne bounce eller støtte.

Jeg har derfor været på udkig efter rigtige vandrestøvler og fundet de her – de er sådan lidt pænere end de gængse modeller (synes jeg) og i dem vil jeg ikke føle mig som en, der lige er kommet ned af bjerget (:

campz.dk har i øvrigt meget lækkert udstyr til hunde- og udendørsmennesket og jeg kunne nemt blive fristet.

Besøg dem her.

I dag bliver der ikke brug for hverken gummi- eller vandrestøvler. Poden havde tidligt fri fra skole, hentede Poloen og har brugt dagen i selskab med Ninjaen, som nu kun behøver en lille aftenluftetur.

Det kostede et par telefonsamtaler før bypigen fandt skallerevlerne og efterfølgende en telefonsamtale, hvor jeg blev oplyst om “hvor klam min hund er“.

Ninjaen har en hukommelse som en elefant og var stiltet direkte mod de døde ænder og måger, som hun finder det så fantastisk at gå og snaske i… en begejstring Poden ikke deler.

Og så tog de hjem… når hun skulle være så træls!

0

6 Comments

  • Hanne-Vibeke

    Hej Mette
    Med fare for at lyde som en gammel heksedoktor Du skal prøve med ingefær.Jeg har selv haft de samme gener.200 g frisk ingefær koges op med 1 l vand og trækker til det er kold ,på flaske og på køl drik 1 dl hver morgen. Har jeg glemt at lave eliksir kan en lille teske stødt ingef.i lidt vand gøre det.Det hjælper på mig og jeg mærker tydeligt hvis jeg har sprunget over et par dage.

    • Mette

      Jeg har tilfældigvis ingefær på lager – det vil jeg prøve.

      Har heksedoktoren også et godt råd mod overgangsalderens gener – så vil jeg tage mod med kyshånd 🙂

  • Henny Stewart

    Tillykke med støvlerne. Dem tror jeg, du bliver glad for. Man kan nærmest se på dem, hvor gode de er og hvor velegnede til lange ture på stranden. Det er da altid noget, at det ikke kun er sammen med dig, at Ninjaen vil rulle sig i klamme sager. En god, demokratisk Ninja, der behandler mor og datter ens! 🙂

  • Susling

    Nu deler jeg en hemmelighed med dig: Min søn, den 18-årige skipperbeskæggede hipster, betroede mig i dag, at han bestemt elskede sin storesøster, men at han også nød, at hun er flyttet hjemmefra, fordi: “Hun skaber så mange dramaer, mor og så sætter hun stemningen og vi kommer alle sammen op og skændes. Det er meget hyggeligere, når det kun er dig, mig og far”. Umf…Måske har han lidt ret. Men sig det ikke til nogen. Og vi elsker hende jo med al hendes drama, omsorgsgen, prutisme og det hele. Med tiden bliver de blidere, de tøseunger. Det satser jeg på.

    • Mette

      Drama… hun er en dramaqueen. Jeg har altid grinet af de tøsepigebørn for er der nogen der (uden grund) kan piske en stemning op så er det dem. Men hun er nu ellers både sød og mild 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *