• Et øjeblik...

    Så fik hun sørme iPad…

    Kald min bare iWoman (:

    Jeg vil lige understrege det er min. Min (forstod du den Nanna?). Men argumentet for at købe den lige nu er faktisk, at Poden skal have den med, når hun sidst på måneden rejser til Irland. Det er i det mindste den udskyldning jeg har brugt overfor mig selv (somom jeg behøver en). Hun skal have så meget med i kufferten, at en almindelig bærbar vil være lidt i overkanten at slæbe med også… og iPaden tynger ikke alverden i håndbagagen!

    Nåmen jeg dutter lidt og prøver mig frem… og så var det jeg tænkte om I, der allerede er i besiddelse af sådan en fætter, kan anbefale apps, jeg absolut ikke kan undvære..? eller links til sider med gode tips og ideer til at udnytte dens fulde potentiale?

  • Et øjeblik...

    Tørskoet weekend

    Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig lå jeg på kantinens gulv med en smadret tallerken og den mad, der havde været på den spredt ud over alt…

    Jeg gled simpelthen og benene forsvandt under mig. Jeg slog mig temmelig meget og et øjeblik sortnede det for mine øjne.

    Der skete tilsyneladende ikke alvorlig skade og da jeg havde sundet mig lidt kunne jeg gå tilbage til arbejdet. Uden i øvrigt at få noget mad.

    Takket være en velkommen og uventet gave skulle det være i dag, jeg skulle blive indehaver af et par Ilse Jacobsen gummistøvler.

    Jeg havde nu mest af alt lyst til at tage hjem, for der gik ikke lang tid før min lidt bratte landing havde forplantet sig op i hovedet… men altså… jeg smuttede lige ind til Aalborg alligevel.

    Mine utætte Hunter støvler ryger på velfortjent pension.

    Gad vide egentlig, hvor mange kilometer de har travet. Rigtig mange gætter jeg på.

    I weekenden skal de nye trave rundt i det midtjyske. Poden, Pelsdyret og jeg skal på spændende besøg på Aarhus universitet – og efterfølgende mødes til hundeluftning og kaffevisit hos hende her.

    Men først skal fredagen nydes i godt selskab. Og lørdagen med.

    Rigtig god weekend til dig… og dig!

     

  • Et øjeblik...

    Diamantbryllupskagen

    Det er den bedste lagkage jeg nogen sinde har fået. Frisk og lækker med fyld af friske bær, nødder og chokolade. Og så synes jeg den var sindssygt flot pyntet.

    1000 tak til Miss Muffin for tippet. Det er afgjort ikke sidste gang, at jeg, til en speciel anledning, kontakter bagermesteren i Salling.

  • Et øjeblik...

    Det griber om sig

    Bloklys og spotpærer stod der på sedlen da Poden og jeg drog mod City Syd og IKEA. Det holder ikke en meter, det ved jeg jo godt og vi kom da også ud med alverdens andre go’e sager… incl. beslutningen om at Poden skal have den længe ønskede seng. Og helst i går 🙂

    Hun ville selv betale og hvornår troede jeg lige det kunne arrangeres? Første hurdel bestod i at få den fragtet hjem. En lille annonce på Facebook “Chauffør og bil med træk søges. Snarest.” og en SMS til min søde nabo med tilsagn om lån af hans trailer klarede det lille problem på under en time. Der var oven i købet flere, der reflekterede på min “annonce”. Så langt så godt.

    Men det kræver jo så også en ommøblering af værelset.

    Og hvad sker der når man gør det? Jamen så skal billeder og lamper også flyttes og en omgang maling af værelset er uundgåeligt.

    Nåmen, så ved jeg så også, hvad jeg skal bruge weekenden på.

  • Et øjeblik...

    Nu rabler det da fuldstændig

    Hvad fa’en skete der lige der Fru Bech..?

    Der røg ikke bare én, men TO bagebøger ned i kurven i Netto. Mon jeg faktisk tænkte at jeg også skulle til at bage? Eller var det bare de lækre lækre billeder der fristede?

    Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg tror dog ikke I behøver frygte, at det udvikler sig til en kageblog. Eller noget.

     

  • Et øjeblik...

    Torsdag

    Torsdag blev dagen hvor jeg igen blev ejer af en hvid HTC Wildfire S.

    Podens mobil var blevet defekt i tænd/sluk knappen, så på vejen hjem fra skole/job smuttede vi omkring Telenor Erhvervsshoppen og indleverede den til rep.

    Ingen problemer der… de havde oven i købet en mobil hun kunne låne mens den anden blev repareret.

    Hvad de også havde var et tilbud på netop en hvid HTC Wildfire S, som jeg U M U L I G T kunne sige nej til. Jeg har selvfølgelig ikke pengene, men jeg satser på, at Poden og jeg kan leve af havregrød resten af måneden. Mors mobil er vel vigtigere. Eller noget.

    Nogen mener ikke den er pengene værd, men hør her Kennyboy… det fløjter vi høje nordiske typer squ på!

    Torsdag var også dagen, hvor min makker vendte retur efter 3 ugeres ferie. Velkomment taget i betragtning at hverdagstravlheden har meldt sig og det derfor er svært at følge med alene.

    Torsdagen var også dagen, hvor jeg blev vækket af min anden makker kl. 4.10 med hjertebanken og sved på panden… han undskyldte… men påstår, at han ikke altid har helt kontrol over, hvad han laver om natten (det var altså en drøm… faktisk et mareridt… bare så I ikke får nogle underlige tanker)

    Torsdag er også dagen før fredag… jublen vil ingen ende tage!

     

  • Et øjeblik...

    Hjemme igen

    Ferien er kun lige begyndt og allerede er vi mange oplevelser rigere. Efter nogle hyggelige dage i det tyske er vi atter retur i Vodskov.

    Turen sydpå gik forrygende og vi nåede vores bestemmelsessted uden problemer. Jeg blev dog lidt hed om ørene da vi rundede Wilhelmstrasse og fik øje på hotellet. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Prodomo og det var ikke dét navn, der stod på facaden. Vi parkerede og henvendte os i receptionen. Noget skeptiske. Det viste sig dog, at hotellet blot havde skiftet navn og der var skam et værelse klar til os. Og ikke bare havde hotellet skiftet navn, det var også blevet renoveret og både restaurant, værelser og reception havde fået en ansigtsløftning og fremstod betydelige mere lækkert end sidst vi boede her.

    Selvom værelset var nyrenoveret fik vi ikke meget søvn den første nat. Tre unge mennesker i værelset ved siden af kom fulde hjem på et tidspunkt i løbet af natten og så lød det ellers om om de ommøblerede hele hotellet… inden der hen på morgenen endelig blev ro. Vi var lettede da vi ved sengetid næste aften fornemmede at naboværelset stod tomt og natten forløb da også uden mere ballade.

    Mandag og tirsdag havde vi det dejligste vejr. Vi har spist udendørs og gået med bare arme. Også om aftenen.

    Vi har shoppet, gloet på vinduer… og mennesker, Poden har prøvet tøj… meget tøj, vi har spist dejlig mad og drukket Flensburger Pilsner. Og Cola. Vi har tjekket de tyske mænd ud… bundesligafrisuren er væk og der findes nogle ganske se-værdige eksemplarer syd for grænsen. Det er en ren fornøjelse at rejse med en 17 årig 😉

    Onsdag morgen var det definitivt slut med det fine vejr og der var både gråt og vådt. Meget vådt. Så efter at have nydt hotellets dejlige morgenmad, blev vi enige om bare at pakke Poloen og køre nordpå igen.

    Vi tog os god tid. Shoppede ved Pötzsch… og fyldte bagagerummet med Heineken, Tuborg, Mokaï, Cola, snold og griseører.

    Jeg ved ikke, hvor de har indført den meget omtalte øgede grænsekontrol – men vi kunne i hvert fald konstatere, at det ikke var i Kruså.

    Vi så ikke skyggen af toldere eller toldkontrol og susede lige gennem. Både ud og hjem. Foran os, på vej ind i Danmark, kørte en ligvogn med nedrullede gardiner og  hvor mange illegale flygtninge kan der ikke lige ligge bag i sådan en vogn..? Pia K. ville ha’ græmmet sig, hvis hun havde set den vogn køre glat igennem… Poden og jeg kunne i hvert fald nemt se menneskesmugleren i den skumle chauffør… eller også var det blot en typisk bedemand 😕

    Det regnede stort set hele vejen hjem. Først nord for Randers blev det tørvejr igen. Det er rigtig væmmeligt at køre, når der er så vådt. Specielt fordi der på hverdage også kører utrolig meget tung trafik på motorvejen og man mister næsten udsynet, når man skal passerer sådan et lastvognstog.

    Men hjem kom vi. Den rødhårede er hentet og er nu gået i koma i Fatboyen. Det er hårdt at være i selskab med Viktor og jeg tror, der går et par dage før hun rigtig vågner op igen.

    Jeg er ret godt tilfreds med forløbet af første del af min ferie. Desværre ser vejret ikke ud til at arte sig de næste par dage… men som manager for det førende Tour de France hold er der et par vigtige bjergetaper at koncentrere sig om og så er vejret den mindste bekymring (-:

     

     

  • Et øjeblik...

    Når man nu ikke vil høre…

    Den 9. februar trykkede jeg “køb” og smed dermed et Canon Eos 7D kamerahus i indkøbsvognen hos Simply Electronics. Forretningen, som ligger i England, virkede troværdigt og er både Visa certificeret og hvad har vi. Der turde jeg godt handle. Der skete flere uheldige ting både under og umiddelbart efter bestillingen – og da jeg samtidig fandt huset billigere et andet sted, valgte jeg derfor at annullere min ordre. Ingen ko på isen. Heller ikke fra Simply Electronic’s side. Bortset lige fra, at jeg et par dage efter opdagede, at de allerede havde trukket pengene på min konto.

    Jeg røg straks i tastaturet og her startede så 3½ måneds tovtrækkeri for at få pengene retur. Jeg anmeldte på et tidspunkt, gennem min bank, sagen til Nets, som er det organ, der tager bl.a. sig at svindel med internet handler og de har så også presset på for at få tilbageført mine mange penge samtidig med, at jeg selv har ført en mail korrespondance så lang at en udskrift kunne nå til Skagen. Næsten.

    Nåmen i dag fik jeg så mine penge… eller det vil sige faktisk i går… og i dag kørte jeg ud i en Aalborg forretning og hentede mit 7D. Et par tusinde dyrere end det bestilte men va’ fa’en… vi lever kun én gang og jeg skal ikke nyde noget af, at netshoppe så dyr elektronik igen i udlandet. Ever.

    Og ja Jens… jeg var advaret, men når man nu ikke vil høre, så må man føle 🙂

  • Et øjeblik...

    På storkøb…

    Og her menes storkøb i mere end en forstand… 1 sækfuld toiletpapir, 16 liter popcorn og en mega flaske ketchup var blandt indkøbene vi gjorde i Metro. Her er sandelig ikke noget med at fedte rundt med små portioner. Blandt andet fandt Poden en pose frosne rundstykker så stor, at jeg tvivler på, at den kunne være i vores fryser selv om den var tom.

    Tilgengæld skal man huske se sig godt for, når det gælder prisen og ikke forledes til at tro, at det hele bare er billigt. Jeg kunne nemlig snildt handle mange ting til en langt lavere pris i min lokale Netto.

    Men nu har vi været der, brugt vores Metro kort for første gang og når vi engang om et års tid løber tør for toiletpapir, kører vi måske derud igen 😉

  • Et øjeblik...

    Opstrammer ben, lår og baller

    Jeg købte mig så’n et par Fitflops i dag. De minder mest af alt om et par tykbundede klipklapper, men de skulle kunne noget særligt:

    FitFlop™ er et unikt biomekanisk designet fodtøj, der toner og strammer dine ben muskler, mens du går i dem. Studier ved Center for Human Performance på London South Bank University (LSBU) viser, at normal gang i FitFlop™ sandaler kan medvirke til at øge ben og bund muskel aktivitet med op til  30 %.
 Desuden absorberer FitFlop™ mere end 20 % stød end en normal sko og hjælper med at reducerer presset på foden.

    Det er rigtig feel good sandaler – og uanset om man tror på “virkningen” eller ej, så anbefales de varmt af mine fødder (-: