-
Dagens
udfordring: lægge sengetøj på med en arm
optur: mandagsfri
gode nyhed: penge retur fra skat
dårlige nyhed: dem er der ikke nogen afEn anden af søndagens positive var en meget lav vandstand i Kattegat. Det betyder, at overgangen mellem øerne i Nordmandshage er reduceret til noget, der ligner en stor vandpyt og derfor giver adgang til den store sydlige ø.
Det benyttede vi os af og gik hele turen ud til sejlrenden.
Nogen brugte turen på at rulle sig i en død måge og hente to døde fisk i vandkanten. En anden skruede op for det skrappe i stemmen og selvom om han forsøgte at liste sig tilbage så snart jeg vendte ryggen til, lykkedes det at komme hjem uden han fik ædt noget ulækkert, der kunne slå maven i stykker.
Solen skinnede og vi hørte en par lærkers energiske sang langt oppe fra.
Søndag var god.
-
Jeg har optur over
At det ser ud til, at smerterne i min skulder endelig er på retur. Stivheden i leddet er status quo og stærkt begrænsende for bevægelsen, men det er til at leve med. Det er smerterne ikke.
At jeg bliver ‘kurtiseret’ (indtil videre forgæves) af en sprød og langt yngre mand.
At der er er tegn i sol og måne på, at Poden næsten i forlængelse af sin læretid kan få et års barselsvikariat. Godt at få på cv’et.
At den kommende uge er den sidste fulde arbejdsuge i lang tid.
At jeg har homemade boller i karry i køleskabet
-
Nu også med kanin
Mens Poden er på sit sidste skoleophold i Skåde har jeg fået tjansen med at passe Bodil.
Bodil er en kastreret hankanin vist nok af racen løvehoved.
Det bør være en overkommelig opgave at sørge for mad, hø og lidt rengøring.
Sværere er det at passe Felix, når jeg overhovedet ikke er på toppen. I går gik vi en lille tur i Præstens Plantage og i dag kørte vi ud til engen i mosen… så tossede han rundt der, mens jeg kunne sidde i bilens bagsmæk og nøjes med at kaste en bold indimellem.
Det er heldigvis ikke en race, der løber op væggene fordi den ikke er blevet optimalt motioneret et par dage – og slet ikke i hans alder – men derfor er jeg alligevel træt af, at vi ikke har fået udnyttet weekendens smukke vejr til timelange strandture.
-
Søndag
Lige så sikkert, som der bliver bagt pebernødder adskillige gange i løbet af december, lige så sikkert er det at finde Cirkusprinsessens julecookies blandt de ting, der ryger i ovnen.
De første er bagt i dag og det er de gamle i Fjordgade, der skal smags teste de første.
Lige om lidt.
Søndag startede ellers tidligt.
Peter, som bragte mig sikkert hjem fra julefrokost fredag, havde haft glæde af bilen i går, hvor den stod på arbejde for hans vedkommende. Til morgen havde vi en aftale… både for at aflevere iGo, men også fordi jeg havde en vandhane, der skulle kigges på… eller rettere en ballofix, som havde sat sig uhjælpeligt fast og som derfor gjorde, at jeg ikke kunne lukke for vandet og dermed skiftet pakning i en dryppende vandhane.
Det viste sig at WD40 kunne udøve mirakler på den forbistrede ballofix og i den kommende uge vil jeg endelig kunne vinke farvel til dryp lyden i stålvasken.
Han – Peter altså – er sådan en nørdet fætter, som bobler over af underlig viden. Han kendte selvfølgelig også historien om WD40… et produkt, som er egentlig forsøgt udviklet til at beskytte missiler mod rust. WD står for Water Displacement – WD40 er så forsøg nummer… 40.
Så ved I også det 🙂
-
Den bedste start på dagen
Søndag begyndte for mit vedkommende allerede ved solopgang og der var selvklart ikke mange biler på vejen ind til Østerbro, hvor jeg skulle afhente Peter.
Inden jeg nåede så langt var jeg blevet tjekket i en spritrazzia lige efter Limfjordstunnelen mod syd. Jeg kunne se, at de have held med sig i nordgående retning, hvor der var en grundigere undersøgelse i gang, men da jeg ikke engang have fået min morgenkaffe var der selvfølgelig intet at komme efter. Han tjekkede, at selen var på, mobilen sad i ‘håndfri‘ holderen og ønskede mig, med et smil, en god dag.
Peter blev sat af ved sit job i skoven, og Lillebror og jeg fortsatte turen længere ind i skoven til Store Økssø.
De sidste gange jeg har gået turen omkring søen, har været i selskab med en, hvis knever ikke står stille ret længe af gangen – og det er ment på den kærligste måde – men det var alligevel en anden oplevelse, at gå her helt alene.
Som det nok fornemmes af billederne var der ikke en vind, der rørte sig, ikke en krusning på vandet og de eneste lyde, der var at høre, var dem vi selv lavede og et par tog, der passerede tæt forbi.
Stien omkring Store Økssø er omkring 3 km og Lillebror benyttede enhver lejlighed på turen rundt til at hoppe i vandet. Vi tog os god tid… også længere tid end beregnet og min aftale længere sydpå måtte have et ring med en besked om, at jeg blev forsinket.
Det var okay, det er søndag… man må ikke forhaste sig… og jeg nåede da også det hele.
-
Middelalderdage
Året er 1533. Biskop Stygge Krumpen er på besøg hos sin vedsoverske Jomfru Elsebeth Gyldenstierne, som bor på Voergaard Slot.
Under besøget strømmer godtfolk – og et par enkelte skidtfolk – til fra nær og fjern.
Der er riddere, soldater, skønne jomfruer, handelsfolk, håndværkere, nonnekor, tiggere, musikanter, gøglere, køligt øl og liv og glade dage.
Jeg har ikke tidligere været til Middelalderdage på Voergaard Slot, men da søndagen viste sig fra den lidt grå og triste side besluttede jeg at hente Poden og køre nordpå.
Det var mange besøgende.
Forbavsende mange besøgende.
Der er masser at se og opleve – og vi brugte vel et par timer deroppe inden det begyndte, at småregne og vi derfor valgte at køre sydpå igen.
På vejen ud konstaterede Poden, at ønsker man et lidt diskret besøg skal man ikke tage Lillebror med. Og det kan der være noget om. Vi har hilst og snakket med adskillige mennesker, som ikke ville vise os den mindste opmærksomhed, hvis ikke Lillebror havde været med.Et barn fortalte måbende sin mor at “den vejer mindst 1000 kg”, en pige mente, at han “nærmest var en hest” og på vejen hjem hilste han sågar på selveste Stygge Krumpen.
Nu blæser han bobler ovre i sin kurv og jeg kan igen glæde mig over at have en hund, som jeg kan tage med alle steder.
-
Fra have til mave
Nogen har ønsket sig hyldeblomstsaft, så havens træer er blevet ribbet for udsprungne skærme og trækker nu i køleskabet inden det på onsdag er klar til at filtrere og hælde på flasker.
25-30 blomsterklaser, to økologiske citroner, to teskefulde citronsyre og et kg rørsukker overhældes med 1½-2 liter vand liter kogende vand. Og så på køl.
Det er pærenemt.
Jeg er ikke selv så vild med hyldeblomstsaft, men jeg laver det gerne til den, der ønsker sig det (:
-
To do or not to do havearbejde
Tre timers indsats med Mads og Monopolet i ørene resulterede i tre store sække ukrudt alene fra forhaven. Allermest skvalderkål.
Det blev helt hæderligt og pludselig kan man se de planter, der faktisk er i bedet. Jeg gør mig absolut ingen forhåbninger om, at det ‘franske bunddække’ ikke kommer igen – for det gør det – men indtil da kan jeg nyde synet af en hvis orden.
Klemt inde bag huset gemte sig en fin akeleje og sammen med blomstrende skvalderkål blev det en fin og let buket, der nu pryder den store Kähler vase.
Lige nu er planen, at baghaven skal have en tur også… hvis ikke tre kopper morgenkaffe kan bringe mig på andre/bedre tanker.
Jeg kunne nemlig også køre til stranden. Eller finde et sted og plukke hyldeblomster, som kan forvandles til saft. Eller køre en tur med hund og kamera. Eller tage til marked i Nordkraft. Eller…
-
What a day
… lå bare og fik lyst til at gå Rødhus – Blokhus – retur
Sådan et ønske var jeg selvfølgelig straks med på at opfylde. Hurtig morgenmad, hurtigt bad og af sted.
Inden vi havde gået de knap 13 kilometer havde vi aftalt at gentage turen på alle mine mandagfridage i juli. Tidligt… inden solen får magt og turisterne myldrer frem. Jeg glæder mig allerede. Ikke mindst til selskabet.
Jeg var allerede inden turen startede udstyret med en kæmpe vabel under den ene fod og gik derfor turen i bare tæer. Næste gang håber jeg fodballerne har det bedre.
Lillebror havde ingen vabler og klarede turen i fin stil – både de adskillige badeture undervejs og det bløde underlag gjorde turen overkommelig… også for en tung dreng.
Men vi er trætte nu. Meget trætte. Og efter grill, rosé og dejligt selskab er jeg lige klar til at putte in seng.
Flere af den slags dejlige dage.
Tak.
-
Det endte med vilde heste og vildsvin
Iflg. Danmarks Statistik er der 2354 folkekirker i Danmark.
I dag skulle jeg fotografere en konfirmand i en af dem og mens jeg ventede udenfor funderede jeg over, hvordan det kan være rentabelt at holde liv i sådan en lille landsby kirke.
Enhver lille snoldet by har en kirke… med præst, kirketjerner og udgifter til vedligeholdelse. I følge Danmarks statistik brugte den danske Folkekirke i 2014 7,85 milliarder på at drive og vedligeholde kirkerne – hovedsageligt på lønninger, der udgjorde 56 procent af det samlede forbrug.
Desværre siger Danmarks Statistik ikke noget om antal besøgende, men jeg tvivler på, at der er ret mange af de 4.387.571 danskere, der betaler kirkeskat, som rent faktisk bruger kirken aktivt.
Jeg tænker, at de mange penge måske kunne bruges på noget, der kunne være til gavn og glæde for mange flere.
Bare en tanke…
Nåmen efter fotograferingen lagde jeg vejen omkring Lille Vildmose.
Jeg havde lidt håbet, at få et glimt af de fem udsatte elge, men i stedet så jeg et enkelt vildsvin liste af sted da vi kom og en flok vilde heste, der lige havde fået frisk forsyning af hø.
Jeg så også en kæmpe rovfugl svævende over Toftesø – desværre langt udenfor mit objektivs rækkevidde – men den var STOR og satte alle mosens småfugle i højeste alarmberedskab.
Det blev til omkring 10 km rundt i området – ikke allesammen helt planlagte – men vi fandt, trods et par svinkeærinder, iGo igen og kunne tage færgen retur til Solsiden.
Næste søndag står den også på konfirmandfotografering i en af de små kirker: Romdrup Kirke ved Klarup.
