Den bedste start på dagen

Søndag begyndte for mit vedkommende allerede ved solopgang og der var selvklart ikke mange biler på vejen ind til Østerbro, hvor jeg skulle afhente Peter.

Inden jeg nåede så langt var jeg blevet tjekket i en spritrazzia lige efter Limfjordstunnelen mod syd. Jeg kunne se, at de have held med sig i nordgående retning, hvor der var en grundigere undersøgelse i gang, men da jeg ikke engang have fået min morgenkaffe var der selvfølgelig intet at komme efter. Han tjekkede, at selen var på, mobilen sad i ‘håndfri‘ holderen og ønskede mig, med et smil, en god dag.

Peter blev sat af ved sit job i skoven, og Lillebror og jeg fortsatte turen længere ind i skoven til Store Økssø.

965A1417

De sidste gange jeg har gået turen omkring søen, har været i selskab med en, hvis knever ikke står stille ret længe af gangen – og det er ment på den kærligste måde – men det var alligevel en anden oplevelse, at gå her helt alene.

Som det nok fornemmes af billederne var der ikke en vind, der rørte sig, ikke en krusning på vandet og de eneste lyde, der var at høre, var dem vi selv lavede og et par tog, der passerede tæt forbi.

965A1502

Stien omkring Store Økssø er omkring 3 km og Lillebror benyttede enhver lejlighed på turen rundt til at hoppe i vandet. Vi tog os god tid… også længere tid end beregnet og min aftale længere sydpå måtte have et ring med en besked om, at jeg blev forsinket.

Det var okay, det er søndag… man må ikke forhaste sig… og jeg nåede da også det hele.

965A1456

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *