• Et øjeblik...

    Stay home – stay safe

    Søndag formiddag skulle have været brugt på hundetræning. Det blev aflyst og nu er de timer så i stedet blevet brugt på rengøring.

    Noget skal de næste 14 dage jo bruges på.

    Jeg skal selvfølgelig arbejde på hjemmekontoret i et vist omfang, men jeg forventer ikke, at der er opgaver til at fylde en 37 timers arbejdsuge. Jeg har garn på lager, et stort puslespil jeg endnu ikke er gået i gang med, Mofibos lager af bøger er nærmest utømmeligt og det samme er fjernsynets udbud. Jeg har fx. lige set en lille serie (fire afsnit) på dr.dk, der hedder Guilt.

    Derudover skal jeg også leve, så jeg forestiller mig, at jeg kaste mig ud i noget slowfood også.

    Det skal nok gå.

    Helt uden sammenhæng er videoen… jeg faldt bare over den og synes, at det er et skønt nummer.

  • Et øjeblik...

    Joker

    Noget af søndagen blev tilbragt i selskab med en god ven, som havde inviteret på biftur… ‘Joker’ nærmere bestemt.

    Joaquin Phoenix leverer en uhyggelig god præstation i filmen Joker. Han gør det skræmmende godt og troværdigt som en mand der kæmper hårdt med sin hverdag, for til sidst at give slip og bare overgive sig til galskaben.

    I starten af filmen er han bare et sølle menneske, og man tænker, at han umuligt kan nå at udvikle sig til superskurken Joker i løbet af filmens 2 timers spilletid.  Men det gør han – og hans langsomme og rolige nedstigning til vanviddet er dybt fascinerede. Man får en slags sympati med manden, og i sidste ende vil man nærmere betegne ham som en form for antihelt end skurk, for han repræsenterer i høj grad også en personificering af et opgør imod eliten!

    Jeg har en fornemmelse af at Oscarkomiteen allerede nu godt kan gravere hans navn i en af de eftertragtede statuetter.

  • Et øjeblik...

    Her kommer mutter med kost og spand

    Energiniveauet fra lørdagen fortsatte ind i søndagen og inden Bob og jeg tog i hundeskoven kl. 12:15, hvor vi havde en aftale, havde jeg vasket og skiftet sengetøj samt tømt og rengjort køleskabet.

    Jeg er så tilfreds med endelig at fået overstået de opgaver, som jeg har haft hængene over hovedet alt for længe. Det er jo ikke fordi jeg ikke har haft tid – der har bare hele tiden været noget sjovere, der har fået mig til at springe over.

    På fornøjelsessiden denne søndag var en legeaftale med Jack i hundeskoven. Han havde sine mennesker med og besøget efterlod en større opfyldning af strømpebeholdningen, tre puslespil til vinterens mørke aftener og en hund så træt at han vist først vågner op i morgen.

    En weekend godt brugt… det skal blive godt at komme på arbejde og slappe lidt af 🙂

  • Et øjeblik...

    Lørdag blev til søndag

    Søndag lignede den september vi kender med blade, der begynder at klæde sig i efterårsfarver, æbler, der snart er plukkemodne og temperaturer, der kræver en lun trøje. Nætterne har været småkolde og jeg har igen fundet vinterdynen frem.

    Vi sov længe i dag Bob og jeg – hvilket her i huset betyder til kl. 8. Jeg er stadig mærket af den hovedpine, der ramte mig i onsdags og usædvanlig træt, så jeg har ikke fået lavet nogle af alle de ting, som jeg havde planlægt i weekenden. Det løber ingen steder.

    Vi kørte til stranden, men den stærke blæst var bestemt ikke behagelig at gå i, så vi valgte stien, der går på den anden side af klitterne. Der ligger nogle skønne sommerhuse langs den sti.

    Det er præcis et år siden mine forældre forlod deres hjem for at flytte på plejehjem. Et år siden vi stod for at skulle tømme det hus, hvor de havde boet i 20 år.

    Min far havde det rigtig skidt med at sige farvel til det hele og det kan jeg sagtens forstå. Han vidste også godt, at det ikke kunne være anderledes. Han kunne ikke længere tage vare på min mor. Eller på sig selv.

    Det har været et turbulent år på alle måder og selvom jeg fortsat har det svært med det, så er det også en lettelse, at det hele ligger bag mig.

  • Et øjeblik...

    Haveliv og hundeleg

    Det lægger et helt urimeligt pres på mig, at naboen vælger at klippe vores fælles hæk to gange på en sæson.

    Hans side er fin og nyklippet og min stritter i alle retninger.

    I dag var jeg heldig.

    Der kom en venlig sjæl forbi, som greb hækkeklipperen og ordnede det på ingen tid.

    Selv fik jeg slået græsset og fjernet lidt ukrudt i både bedene og i min indkørsel.

    Det har været en skøn og alt for kort søndag med haveliv og hundeleg.

  • Et øjeblik...

    Weekendens to-do liste røg på standby

    “En arm af den kontinentale hedebølge rammer os” sagde de på tv. Det skal jeg sandelig love for. 31 grader i skyggen.

    Det betyder også, at weekendens to-do-liste er udsat til køligere dage.

    1. Slibe havebord og give det en frisk omgang maling
    2. Strikke 2. ærme på Sunday sweateren færdig
    3. Rydde ud i pulterkammeret
    4. Køre affald på genbrugspladsen
    5. Fotografere salgsemner og sætte dem på DBA
    6. Klippe hæk

    Undtagen lige punkt 2, som jeg har klaret. Faktisk er sunday sweateren helt færdig, vasket og klar til brug… selv om det sikkert kommer til at vare en årstid før den skal i brug.

    Jeg har brugt 8 nøgler Sandnes Kos Tweed og knap 3 nøgler Alpaka fra Hjertegarn. Halsen er lavet 10 masker bredere og længden øget med ca. 5-6 cm.

    Jeg er slemt godt tilfreds med resultatet…

    Jeg havde købt 13 nøgler Kos Tweed, så jeg tænker de resterende nøgler skal bruges til noget huestrik.

  • Et øjeblik...

    Så gik den weekend også

    Nabo 1 er kørt med sin campingvogn og nabo 2 med sin unge og sin hund, så weekenden har været fredelig.

    Og varm.

    Heldigvis har det luftet mere i dag og det har gjort de næsten 30 grader til at holde ud.

    Vasketøjet blev nærmest tørt før det nåede snoren og det var heldigt, for jeg valgte at bruge søndagen på at vaske. Tøj, sengetøj, håndklæder, hundetæpper… alt der kan vaskes har været en tur gennem maskinen. Næsten.

    Inden solen for alvor begyndte at varme havde jeg også støvsuget og vasket bilen inden i. Jeg fjernede så meget strandsand, at jeg vel nærmest må skulle betale mindre i vægtafgift.

    Søndag sluttede med god mad på grillen og et havbad.

    Mandag kan bare komme an!

  • Fransk Bulldog

    Ingolf var en tøsedreng

    Så længe der er fjer på mågerne blæser det ikke. Sådan siger man heroppe og Ingolf gjorde vist ingen skade på nogens fjerdragt.

    Vist var der knald på Vesterhavet, men det var altså bare blæsevejr og så snart man kom lidt ind i landet var vinden nærmest ikke mærkbar.

    Knald var der også på ham Jack D. Han ser ud til at nyde Vesterhavet mindst lige så meget som jeg og at storme op og ned af klitterne er tilsyneladende ret fedt.

    Jeg har nydt selskabet og fik endnu engang  bekræftet at uden hund, er man ikke noget hundemenneske.

    Hjemme igen kørte jeg omkring de to gamle til kaffe. Det var dog resterne af kaffebordet jeg kom til. Det var gået deres næse forbi, at vi er overgået til normaltid, så de var en time foran og havde ventet forgæves på mig til den sædvanlige tid (:

  • Et øjeblik...

    Skråplan og selfies

    Det er for alvor blevet efterår. Regnen siler ned og vejr-manden truer: den ene front afløser den anden med regn og blæst de næste mange dage.

    Jeg tænker mit ‘skråplan‘ bliver færdig på det helt rette tidspunkt. Jeg er ikke nogen turbostrikker, men det vokser støt og roligt og der er ikke så langt igen før det kan varme halsen.

    Der er ikke noget, der skal tælles … det er lutter retmasker, der løber af pindene så let som ingenting. Det betyder, at jeg samtidig kan nyde oplæsningen af Jussi Adler-Olsens ‘Selfies’.

    Jeg er halvejs og sidder og klukker lidt over den del af historien, der omhandler den kedelige og uligevægtig socialrådgiver, der pludselig har fået nok af alle disse ”kontanthjælpssnyltere” og beslutter sig for at behandle sagerne på en lidt alternativ måde.

    Selfies er både mørk, komisk, satirisk og pokkers god.

    Og er vejret ikke til kaffe, strik og oplæsning? Det tror jeg nok.

    God søndag.

  • Et øjeblik...

    Nu er det vist

    Søndagen og sommertiden startede tåget, men så skal jeg da love for, at foråret viste sig fra sin fineste side. Blå himmel, sol, en blid brise og to cifrede varmegrader, som ser ud til at skulle toppe med 17 grader på fredag.

    Jeg gik tur med Felix med åbenstående jakke og drak kaffe i solen på terrassen.

    Han går lidt ud og ind. Felix. Lægger sig ved havelågen og holder øje med hvad der sker på gaden, men rejser sig jævnligt og forvisser sig om, at jeg er her endnu.

    Jeg er til den lade side. Læser og drikker kaffe. Kommer hviledagen i hu, som der står i en gammel bog. Ikke den bog jeg læser, men en anden bog.

    Jeg læser Helle Joof’s Papmaché-reglen. For 2. gang. Den er også fuld af leveregler. Gode leveregler. Jeg bakser med nogle ting, som fylder tankerne på den træls og opslidende måde. Hvis det var muligt gad jeg faktisk godt have den kærlige og kloge kvinde ved hånden. Høre hendes mening om dette og hint. I stedet forsøger jeg at finde et svar eller en guide i det hun skriver.

    I morgen skal plæneklipperen køres til forårsklargøring på autoværkstedet og der skal aftales hjulskifte med Toyota. Det er ikke et sekund for tidligt for det er vist endelig blevet forår.