To do or not to do havearbejde

Tre timers indsats med Mads og Monopolet i ørene resulterede i tre store sække ukrudt alene fra forhaven. Allermest skvalderkål.

Det blev helt hæderligt og pludselig kan man se de planter, der faktisk er i bedet. Jeg gør mig absolut ingen forhåbninger om, at det ‘franske bunddække’ ikke kommer igen – for det gør det – men indtil da kan jeg nyde synet af en hvis orden.

Klemt inde bag huset gemte sig en fin akeleje og sammen med blomstrende skvalderkål blev det en fin og let buket, der nu pryder den store Kähler vase.

Lige nu er planen, at baghaven skal have en tur også… hvis ikke tre kopper morgenkaffe kan bringe mig på andre/bedre tanker.

Jeg kunne nemlig også køre til stranden. Eller finde et sted og plukke hyldeblomster, som kan forvandles til saft. Eller køre en tur med hund og kamera. Eller tage til marked i Nordkraft. Eller…

3 Comments

  • Catarina

    Nu bliver jeg altså helt træt Mette – jeg har sådan en dag hvor jeg bare er helt og aldeles træt til benet og er endnu ikke kommet ud af det komfortable tøj jeg hoppede i da jeg kravlede ud af sengen. 😉

    • Mette

      Dage i bløde bukser SKAL der være plads til. Jeg var heller ikke nær så flittig i dag. Satser på at jeg næste weekend for taget baghaven også 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *