• Et øjeblik...

    Så er den her… ferien!

    16 lange dejlige dage med sol, sommer, Sverige, brune tæer, saltvand, is, afslapning og oplevelser.

    Jeg er så klar!

    IMG_4115

    Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
    Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi…

  • Et øjeblik...

    Mandag ved Borgmesteren

    Mandagens strandtur lover godt for sommerferiens ditto.

    Der var ikke et øje ved Borgmesteren udover et par ryttere til hest langt ude i horisonten. Ellers kun de to røde og jeg. Og et fyrtårn (:

    IMG_4440

    Det er præcis sådan vi bedst kan li’ det. Med plads til at løb, leg og larm uden at behøve bekymre sig om at genere nogen.

    IMG_4385

    ‘A’ spurgte forleden om jeg skulle bo på en øde ø, når jeg drager til Sverige i næste uge. Han skulle bare lige vide, at det ville passe mig glimrende, hvis jeg skulle. Jeg ville blot helst slå mig ned der. Permanent. Og ikke kun i en ferie. Men sig det endelig ikke til nogen… de vil blot tro jeg er sær.

    IMG_4337

    Efter den her sommer ønsker jeg mig liner med ringe og karabinhager i rustfri stål. Dem vi har, er ødelagte af saltvand. Jeg må omkring dyrehandleren og se hvad han har på hylden. Eller måske kan skaffe hjem.

    IMG_4276

    Der trækker skyer ind over og jeg skal erkende at det bekommer mig vel at temperaturen er faldet et par grader. De der 28-29-30 grader ligger noget over hvad jeg og hundene trives i.

    Hundene er våde længe endnu. Trods deres korte pels er de længe om at tørre og kan forlænge badeturens kølighed.

  • Et øjeblik...

    Booket og betalt

    Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske. Økonomien er desværre ikke til 8 dage sydpå, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige faktisk lige så anvendelig som Spanien.

    RubinenUdklip

    Vi plejer at bo på ‘Opalen’, men i år rykker vi lidt længere mod byens centrum til ‘Rubinen’… deres tagterrasse lugter da lidt af et mere eksotisk rejsemål. Lidt (:

    Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.

    Og Sverige… det er da også en slags udland!

  • Et øjeblik...

    Nu er det sommer… og ferietid!

    Tropenætter og tropedøgn… sommeren er dæleme kommet til byen. Alle vinduer i overetagen står pivåbne og jeg klarede mig gennem natten uden alt for mange problemer.

    Jeg mistrives i varmen. Jeg bliver utilpas og ugidelig og kan derfor glæde mig over endnu en fordel ved at være flyttet til vandet. Temperaturen ligger oftest en 3-4 grader under temperaturen inde i landet og for mig er der en verden til forskel på 24 og 28 grader.

    badedragter

    På kontoret har vi klimaanlæg, så her er pænt behageligt trods hedebølgen udenfor.

    Allerede denne uge er der tyndt besat på både motorvejen og kontorene og de næste tre uger tænker jeg, at vi bliver endnu færre.

    I morgen har jeg et halvtimes møde med et par sjællandske kolleger. Vi skal snakke om “arbejdsopgaver i ferien“. Jeg tænker, at det er lidt sent at komme i tanke om det lille problem at vi, efter fyringsrunden i november, ingen backup har i ferieperioden. Mine kolleger går på ferie fra i morgen og jeg holder 14 dage i forlængelse af deres tre uger. Jeg kender ikke deres arbejdsopgaver og de kender ikke mine – og det er under ingen omstændigheder noget, vi kan nå at ændre på fra torsdag til fredag.

    Jeg har siden december 2013 råbt på hjælp, på backup, uden der er sket en fløjtende fis. Det er jeg holdt op med. Jeg forventer, at være druknet i opgaver når jeg returnere, men så tager vi den derfra.

    Jeg tager på sommerferie med god samvittighed, kobler mig af firmanettet og så må det gå som det går.

    Men først til august (:

  • Et øjeblik...

    Måndagar, vilket jävla påhitt

    kalenderimageDet er mandag efter en alt for travl weekend.

    Ikke engang kaffen kan få mig til at vågne lidt op og forhindre, at jeg gaber så højt at ingen er i tvivl om at mandag og jeg ikke er gode venner.

    Jeg kunne godt bruge et par dage med stikket trukket ud. Et par dage til at lade op. Men det må vente til det bliver fredag igen.

    Til gengæld kan jeg fryde mig over, at næste gang jeg skal på job en mandag skriver vi 18. august… det er planer, jeg rigtig godt kan li’ at se på kalenderen.

    (…) har inviteret mig ud at rejse.

    Bare sådan ud af det blå.

    Jeg har hverken pas eller ferie eller hundepasning… men hvis han gider vente 14 dage går den slags vel at løse og så er jeg da klar til en uge sydpå (:

    Og så ser kalenderen pludselig helt anderledes ud.

  • Et øjeblik...

    Turboweekend

    En weekend, som ikke er forkælet med en dag i den ene eller den anden ende, er altså alt for kort.

    Allerede i morgen kalder jobbet. Og det er med udsigt til 14 dage uden en eneste lille bitte fridag. Men derefter går det også løs med fem mandagsfridage, fem korte uger og fem lange weekends efterfulgt af sommerferie.

    Se det er udsigter jeg godt gider.

    IMG_3309

    Poden og jeg skal på et par dages Sveriges ophold… ellers er der ikke lagt sommerferieplaner. Jeg drømmer om, at få økonomi til at invitere hende på en uges ophold i solen, men det har desværre lange udsigter. Jeg har netop fået min nye kontrakt – sådan en ‘take it or leave it‘ kontrakt – med de nye arbejdsvilkår. Det forringer min økonomi yderligere til næste år idet jeg går fra at være forud til at være bagudlønnet. Ingen løn i januar, ringere pension, ringere feriegodtgørelse. Skriver man ikke under kan man betragte sig som opsagt… jamen det er jo fantastisk. Eller noget.

    Det er lige før jeg begynder at overveje job nr. to for at få tingene til at hænge sammen. Måske kan jeg nå et rengøringsjob inden jeg møder. Eller en avis rute… jeg er jo alligevel ude med hundene.

    Eller hvad med en rask lille indsamling til ‘værdigt trængende‘?

    Nå ikke… I må ellers gerne få mit mobilnummer, så kan I overføre med MobilePay 🙂

    110614-40

    Søndagen blev afsluttet på Borgmestermolen. Det var en tiltrængt pause fra de rindende øjne og den løbende næse som jeg pludselig fik i dag. Jeg kan forstå, at der er vildt meget græspollen i luften og selvom jeg aldrig før har reageret på den slags, så gjorde jeg altså i dag. Naboens hus er til salg og græsset derovre er ikke rørt i år overhovedet, så jeg tænker, at min reaktion skyldes en pludselig “overdosis” pollen fra det blomstrende græs ved siden af.

  • Et øjeblik...

    Summertime, and the livin’ is easy…

    Vi har levet fuldt op til det sidste… easy!

    Der er ellers ikke fordi der mangler gøremål på to-do listen… der er vist mest lysten der mangler… hækken bør klippes, gulvet bør vaskes, bør, bør bør… i stedet har jeg siddet i haven, sippet iskold rabarbersaft og underholdt mig med lidt chat, leg med hundene, Jo Nesbø’s ‘Politi’ på iPaden, fotografering og diverse gøremål i den lettere genre.

    IMG_3111

    I aften, inden solen lukker og slukker, kører vi til stranden. Tænker at jeg medbringer et håndklæde og skinny dipper sammen med hundene… kunne være en god afslutning på fem vidunderlige fridage.

    Livin’ is easy… jo tak!

    Og to-do listen løber jo ingen steder.

    IMG_3119

  • Et øjeblik...

    Hva’for en påske..?

    Det nærmest jeg kommer påske er kyllingen, der er i den karrysuppe, som simre henne på komfuret. Her er ikke skyggen af påskefrokost, farvede æg, lam eller gule kyllinger.

    Påsken er ikke en højtid, der har haft nogen som helst betydning i mit barndomshjem. Og altså heller ikke nu.

    Poden fik selvfølgelig påskeæg da hun var mindre og  pynten hun hjembragte fra børnehave og skole er blevet hængt op… selvfølgelig er den det, men ellers er det udelukkende fornøjelsen ved at have lidt ekstra forårsferiedage, der har udgør påsken for mig.

    IMG_1557
    Lige om lidt vrimler det med gule rapsmarker

    Jeg er i det hele taget uden de store traditioner og går heller ikke op i allehelgensdag, pinse, nytår, valentinsdag, grundlovsdag og hvad har vi af ‘højtider’.

    Julen er den eneste højtid, der fylder noget i min verden og der går jeg så til gengæld også all-in (:

  • Et øjeblik...

    Det lugter af snarlig sommer

    Vinteren er endnu ikke ret langt væk. Der var rim på græsset til morgen og jeg tænker, at vi skal lidt op af dagen før solen, som ellers skinner fra en næsten skyfri himmel, får bare en smule magt.

    Til gengæld byder onsdagen på nærmest ingen vind og måske kan eftermiddagskaffen nydes i haven. Jeg har fået både bænk og bord fundet frem fra vinterhi’et, hynderne er luftet, der hænger nyvasket sengetøj på tørresnoren og hundene daser i græsset. Det lugter da så meget af snarlig sommer.

    IMG_1352

    IKEA kalder sidste på eftermiddagen i selskab med Poden. Hendes indkøbsseddel er lang og jeg tænker, at Poloen bliver fyldt til bristepunktet. Måske skulle jeg nøjes med at skrive lidt stearinlys på min (:

    Ha’ en rigtig dejlig onsdag – jeg ved min bliver (:

  • Et øjeblik...

    Marts uden mandage

    Det blev ikke mødt med den store velvilje da jeg fremsatte ønsket om at afholde mine resterende feriedage i ugen før og efter påske. Måske fordi ingen endnu har taget et alvorligt initiativ til at finde en backup til mig.

    Dagene før påske fik jeg dog ja til, men det efterlader mig stadig med en uge – og uanset hvornår og hvordan, så skal de dage afholdes.

    Nu har jeg så lagt de sidste dage på marts måneds 5 mandage.

    5 forlængede weekends.

    5 uger uden ‘mandag morgen’.

    5 uger med kun 4 arbejdsdage.

    Behøver jeg at sige, at det gider jeg godt (:

    IMG_9750
    Vintersol i mosen

    Og så håber jeg forresten, at der meget snart findes en løsning – for de forventer forhåbentlig ikke, at jeg skal afholde sommerferie på samme usammenhængende måde?

    Eller gør de!?!