Det lugter af snarlig sommer

Vinteren er endnu ikke ret langt væk. Der var rim på græsset til morgen og jeg tænker, at vi skal lidt op af dagen før solen, som ellers skinner fra en næsten skyfri himmel, får bare en smule magt.

Til gengæld byder onsdagen på nærmest ingen vind og måske kan eftermiddagskaffen nydes i haven. Jeg har fået både bænk og bord fundet frem fra vinterhi’et, hynderne er luftet, der hænger nyvasket sengetøj på tørresnoren og hundene daser i græsset. Det lugter da så meget af snarlig sommer.

IMG_1352

IKEA kalder sidste på eftermiddagen i selskab med Poden. Hendes indkøbsseddel er lang og jeg tænker, at Poloen bliver fyldt til bristepunktet. Måske skulle jeg nøjes med at skrive lidt stearinlys på min (:

Ha’ en rigtig dejlig onsdag – jeg ved min bliver (:

2 Comments

  • Fruen i Midten

    Du er da en modig kvinde at begive dig i IKEA på sådan en påske-hverdags-fridag, hvor man (jeg) ville formode, at der var cirka en million andre mennesker afsted. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl, og så står de alle i føtex, når jeg skal ned og handle senere idag.

    Forsinket tillykke med Poden. Det er ud til at have været en hyggelig dag 🙂

    • Mette

      Jeg tror på, at de er taget i sommerhus i Hals allesammen… jeg kunne knap få bilen ud af min indkørsel pga. trafik mod sommerhusene 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *