• Et øjeblik...

    Det er kun tirsdag… ferien er dejlig lang endnu

    Dagens aktiviteter lægges tidligt morgen og sen aften… resten af dagen laver vi – pga. den ulidelige varme – så lidt som muligt.

    Hundene blev ikke færdige i aftes med at lege, så de fortsatte til morgen…

    page1

    Jeg har slået græs og vasket tøj og når brusebadet lige om lidt er klaret står den på strandtur resten af dagen. Cykelkurven er pakket med tæppe, vand og iPad, hvor hele biblioteket ligger… pt. læses Mari Jungstedt, som er en af de rigtig gode svenskere og næst på listen er Ulla Terkelsen’s ‘Vi kan sove i flyvemaskinen‘, som jeg længe har haft lyst til at læse.

    Som vejret ser ud til at arte sig i min ferie, er jeg kun lidt misundelig på de, der drager på charterferie. At komme væk hjemmefra kan/skal selvfølgelig ikke undervurderes, men når nu ikke økonomien rækker til den slags og man ikke har en stenrig svigermor til at betale, så er jeg ret godt tilfreds med kun at have 2 2,6 km. til strand og vand.

    IMG_4351

    Det er KUN tirsdag… der er stadig vidunderligt mange dage at bruge af inden hverdagen igen kalder.

    God tirsdag til dig!

    IMG_4371a

  • Et øjeblik...

    Det er sommer, det er sol og det er ferie

    IMG_4045

    Der er flere  fordele ved at stå meget tidligt op – også i sin ferie.

    For det første forlænges ferien med rigtigt mange timer… dagene er dejligt lange, når man ikke har sovet formiddagen væk. Og for det andet er man så træt om aftenen, at selvom termometret i soveværelset siger 27,1 grader, som det gjorde i aftes, så er der ingen problemer med at hverken at falde i søvn eller sove hele natten.

    Bliver man træt i løbet af dagen kan man jo altid tage en lille morfar på drømmesengen i haven (:

    Hundene har fået deres morgentur ved stranden og tager allerede deres morfar nu.

    Udenfor er det fortsat tåge, men køligheden er sikkert blot en kort fornøjelse. Jeg tænker, at det bliver lige så varmt op af dagen, som det har være de sidste dage.

    Cykelkurven er pakket med alt til en strandtur… det eneste der mangler er solen… jeg er klar!

  • Et øjeblik...

    Lillebror fik gæster

    Hundene sover tungt efter Lillebror i formiddag havde hyggeligt besøg af sine tidligere ejere, Patrick og Henrik.

    patrick

    De havde fisket på Hals havn i går (og fanget 14 makreller), overnattet på Hals Camping og fandt i dag vej til Æblehuset inden de drog videre på deres fisketur til Skagen. Jeg håber, de synes om det de så… at vi behandler Lillebror godt (:

    Jeg tænker, at det varer et par timer før hundene vågner igen… det er sørme hårdt at være selskabelig og lege ‘kaste gris‘ på sådan en varm højsommerdag.

    Jeg er også krøbet i skyggen på drømmesengen med en bog på iPaden – og kommer også først frem, når den værste varme er væk.

    Jeg læser ‘I nat er du død‘ af Viveka Steen. Et nyt femikrimi beskendtskab, som er ganske okay. Det skal nævnes, at jeg lige har læst Håkan Nesser ‘Slagteren fra Lille Burma‘ og det kan være svært, at følge efter en mester inden for krimigenren – men nu hvor jeg er over halvvejs i bogen må jeg sige, at jeg har været godt underholdt.

    I baggrunden har jeg lyden af Tour de France… det er næst sidste etape og der kan ske rigtig mange ting, som jeg er nødt til at følge med i (:

    Lørdag er så dejlig.

    PS: det er forresten præcis 4 uger siden vi hentede Lillebror i Skive.

  • Et øjeblik...

    Den første feriemorgen

    Mit indre ur var ikke forberedt på at ferien startede allerede i dag. Klokken var derfor kun 05.40 da jeg smed hundene i bilen og kørte ud på skallerevlerne.

    2-feriemorgen

    Morgenen var lidt for blæsende til, at jeg havde lyst til at smide tøjet og tage en dukkert, men jeg tænker, at det sker i den kommende weekend, hvor det loves helt op mod 30 grader og meget mindre vind.

    Solen skulle få magt over skyerne i Nordjylland sidst på formiddagen og det giver mig lige nogle timers kølighed til at få klaret de uundgåelige praktiske opgaver. Jesper hjalp mig i går med nye tørresnore. I dag skal de fyldes med nyvasket tøj og sengelinned.

    Og så er havestolen placeret sådan, at jeg kan sidde ude i solen og samtidig følge med i Tour de France. Efter at have haft en konkurrent ret tæt på i vores Tour Manager spil ligger jeg nu igen lunt på førstepladsen. Visse Sprinters, som sidste søndag blev udnævnt som en ganske alvorlig trussel, dummede sig gevaldigt på en af etaperne og er røget helt ud af podie pladserne.

    Jan indledte turen med:

    Go kamp… det gælder ikke om at vinde… og dog… tabe til Mette vil vi IKKE (:

    Drengene har 3 etaper til at hente mig og deres chance er – ligesom Contadors chance for at hente Froome – kun teoretisk.

    Bedre held næste år boys 😉

  • Et øjeblik...

    What’s not to like?

    Fridagene vinker lige forude… om nogle få timer.

    Sytten af slagsen helt præcist.

    Sytten dage, der kan puttes hvad som helst i. Jeg har masser af idéer, men ingen faste planer. Overhovedet. Jeg får åndenød, hvis jeg ‘skal noget‘ hele tiden. Kalenderen skal helst være helt blank, så der er rum til pludselige indfald og plads til bare at lave ingenting – og det er der heldigvis masser af.

    Gæsteværelset er gjort klar til overnattende gæster, der er Heineken på køl, cyklen er pumpet til strandturene og det gode sommervejr er bestilt.

    vejr

    Det er svært andet end at smile stort.

    😀

  • Et øjeblik...

    Den sidste i denne omgang

    IMG_3423

    Hundene sover tungt efter en hel dag ude… jeg kunne godt selv bruge en morfar efter en træls nat (isen hjalp kun lidt), men jeg snupper i stedet en kop kaffe og går i krig med de praktiske ting, der hænger lidt. Gulvene har jeg opgivet. Med en terrassedør der står konstant åbent og to hunde, så er der snart lige så meget græs inde, som der er ude.

    Pyt.

    Jeg fejer, når vi når aften. Andet kan ikke svare sig.

    torsdagpage

    Første del af min sommerferie slutter i dag. Jeg tager en tur på job i morgen.

    Ikke fordi jeg ‘skal’ eller er ventet, men fordi min ønglingskollega og bedste ven runder et meget skarpt hjørne. Det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Derudover har jeg en frisørtid først på eftermiddagen og for ikke at skulle køre til og fra Aalborg to gange, så napper jeg en arbejdsdag og gemmer fridagen til en anden dag.

    Poden er her i morgen og holder et vågent øje med dyrene.

    Ikke at jeg tror det er nødvendigt… men better safe than sorry (:

  • Et øjeblik...

    Lige om hjørnet

    En uges frihed venter lige om hjørnet. En hel uge – og selvfølgelig med udsigt til mere senere på sommeren.

    Det er længe siden, at jeg har glædet mig så meget til at holde fri. Trængt til at holde fri.

    Det kunne jeg godt uddybe en helt masse – men det undlader jeg. Man kan hurtigt ryge i humoristen for den slags (:

    Omstændighederne har gjort, at min ferie er delt i to. Det er okay, det har jeg prøvet så mange gange før.

    Denne første uge står der udelukkende HUND på.

    Lørdagformiddag henter vi Félix/Basse i Skive og ugen skal derfor gå med at lære ham at kende og gøre ham tryg ved at være en del af vores lille familie.

    Jeg tænker, at I kommer til at høre ret meget mere om den familieforøgelse.

    Nu er I advaret.

    Så kan I kigge ind eller lade være (;

    Om 5-6 timers arbejdsdag, et tavlemøde, et teammøde og et fotojob har jeg fandeme…

    ferie

  • Et øjeblik...

    Hvad er det de ikke forstår

    Jeg bli’r så træt i munden af at smile… mens ord  som hundehoveder, hængerøve, lusede amatører, slapssvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte, tøffeldyr og bovlamme bidesild passerer forbi talecentret – heldigvis UDEN at komme ud af munden!

    Poden sagde engang ved middagsbordet: “jeg er omgivet af tåber(det var hendes far og jeg hun mente) og det er sådan jeg føler mig i øjeblikket. Jeg tænker, at det er godt jeg holder ferie fra i morgen for det kniber så gevaldigt med at være overskudsagtig og sende positive vibes ud i rummet. Også selvom solen skinner.

    Jeg trækker pause kortet… og vejret… henover påske. I hvert fald noget af den. Tror jeg.

    See you later og …

    godpaaske1

  • Et øjeblik...

    Never say never og så på en fredag

    never

    Det kan man jo så tænke lidt over…

    Mine ene makker er fortsat sygemeldt og den ‘blåøjede’ er gået på vinterferie. Det har efterladt mig helt alene ved roret. ØV. Det er sååå kedeligt, når der ingen er at pingponge med.

    Men det er fredag. Arbejdsdagen slutter senest kl. 14 (senest sagde jeg) og det hører så absolut til i kategorien ‘opløftende’.

    Jeg holder ikke ferie i næste uge, ikke så meget som en enklet dag… det lader jeg dem med de mindre og skolesøgende børn om.

    Desuden er jeg jo sådan en mor med et barn, som er flyttet hjemmefra og kan derfor holde ferie når som helst.

    Dele af familien i Hals er rejst til Malaysia. Til et fætter bryllup med flere hundrede omkring 2000 gæster – en begivenhed som fejres over flere dage på de kanter. Kæmpe oplevelse for store og små. Jeg er temmelig misundelig. Og dog… det er regntid i området med megahøj luftfugtighed og en temperatur, der ligger over de 30… jeg ville kvæles langsomt.

    Jeg egner mig bedst til arktiske temperaturer – og bliver doven og ugidelig, så snart termometret sniger sig over 23-24.

    Men brylluppet havde jeg gerne oplevet.

    Glædelig fredag til jer, både her og i østen (:

  • Et øjeblik...

    Sweet arms of a tune

    Jeg har længe ventet på nyt fra australske Missy Higgins – nu er hendes nye album ‘The Ol’ Razzle Dazzle’ så endelig kommet.

    [soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/52463805″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

    Vellyd i øresneglen på en onsdagmorgen, hvor min makker har rejst sig fra dødslejet (; og hvor der er udsigt til masser af møder og besøg af ‘skærmbrilledamen’.

    Vi er snart halvvejs… ferien ligger lige henne om hjørnet og selvom det bliver en arbejdsferie, så tror jeg nok lige jeg trænger.