Da Poden og jeg i går morges startede på tur sydover jokede vi med, at med chaufførens stedsans kunne vi havne både i Rom eller Ribe. Helt så galt gik det dog ikke, men på afveje kom vi. Både på ud- og hjemtur.

Co-piloten var ikke til meget nytte (det må ligge i generne)… men vi skulle heldigvis ikke nå noget og kunne derfor bare grine af, at vi måtte køre lidt i ring.

Og det var ikke ligesom i Matador – selvom vi passerede grænsen flere gange indkasserede vi ikke 100 kroner!

Vi havde på forhånd udset os en parkeringsplads vi kender fra tidligere besøg i Flensburg, men da vi kom lidt skævt ind (!!!) endte vi med en parkeringsplads nede ved havnen. Vi havde hævet lidt euro inden vi kørte over grænsen, men automater spytter sedler ud – ikke mønter – og her startede dagens næste problem.

Restauranter og forretninger i umiddelbar nærhed afviste os, før vi overhovedet nåede at åbne munden… på den mest sure måde. Bevares, de havde sikker masser af besøgende der, lige som os, havde brug for at veksle penge – men hvorfor søren så ikke gøre det til noget positivt og sørge for at have vekselpenge nok liggende. Med den attitude de viste os, havde vi da i hvert fald ikke lyst til at lægge en eneste euro i deres forretning.

Efter adskillige afvisninger gik vi ind i en kiosk og købte en sodavand og en pakke tyggegummi – det kunne de i hvert fald ikke nægte os – og fik dermed endelig slået hul på den tyver og dermed mønter til en p-billet.

Mange mange tusinde skridt senere, adskillige euro fattigere men mange oplevelser rigere – vendte vi igen snuden hjemad. Jeg er glad for, at det ikke er mine gamle ben, der skal stå op i Matas hele dagen i dag, men i stedet kan lægge benene op og nyde endnu en feriedag.

Og når jeg skal ud kan jeg jo så iføre mig mine nye ‘velgørenhedssko’ fra Toms… køb et par og Toms giver et par sko til et barn der trænger. Sådan et par var jeg da nødt til at eje 🙂

Fik jeg sagt, at jeg fortsat har ferie og solen skinner? 🙂