• Et øjeblik...

    Turen gik til Göteborg

    Stenaline har ændret afgangstiderne fra Göteborg mod Frederikshavn og Poden og jeg var derfor ude i et kapløb med tiden for at nå de ting, vi gerne ville. Vi talte om på vejen hjem, at det var for kort tid, vi havde i land og at vi næste gang napper en overnatning – så er der også tid til at spise en god frokost og hvile benene over en kop kaffe.

    090816page2

    Fra Masthuggskajen hvor færgen lægger til, gik vi ind mod byen. Vi plejer at tage sporvognen direkte ind til centrum, men på vores decembertur sidste år røg vi i en billetkontol UDEN billet… det ville vi ikke risikere igen, så derfor besluttede vi at gå.

    Haga

    Vi slog et slag omkring Haga, som er den fineste gamle bydel med træhuse og brostensbelagte gader. Her er cafeér og lækre forretninger, blandt andet Market|29, hvor der blev handlet et par ting.

    090816page1

    Göteborg er i det hele taget en både smuk og charmerende by. Velholdt med smukke bygninger og masser af grønne områder. Og selvom svenskerne pr. definition er vores arvefjender (i hvert fald i fodbold) så det det umådeligt flinke og imødekommende mennesker.

    080816sverige-1992

    “Hvem er Sebastian Rudolph Jensen” og det ville vi da også gerne vide. En tur på Google gav svaret.

    080816sverige-2030

    Turen hjem blev noget mere gyngende end vi havde forestillet os.

    Midt ude i Kattegat var det pænt svært at bevæge sig rundt uden at have noget at holde i, og turen i den toldfrie var lidt en udfordring. Jeg skulle selvfølgelig ud på dækket og fotografere bølgerne, men opgav. Det virkede på inden måde sikkert.

  • Solveig,  Strik

    Solveig kører i gult

    Førertrøjen bliver den sidste i et stykke tid, men jeg tror næppe den unge dame går ned på uld af den årsag.

    Jeg har en mønsterstrikket Fjære genser til mig selv, der mangler halvandet ærme, en lille gave sweater og en hæklet taske, der står for tur.

    Daisy Cardigan, str. 2 år. I alt 126 gram KFO merino og mohair i farven Kvæde. Knapperne er hjembragt fra Knapp-Carlsson i Göteborg.

    Det er en nem og klædelig model – og nr. 2 jeg har strikket til Solveig. Hun har også en i farven Havregryn. Nu runder hun sit første år og så skulle mohair ikke længere udgøre nogen gene for hende.

  • Et øjeblik...

    I kanelbullans land

    Torsdag aften faldt sneen igen tungt over Nordjylland og jeg var noget bekymret for fredagens tur til det svenske, men tidligt – meget tidligt – fredag morgen så alt meget fredeligt ud.

    For en sikkerheds skyld kørte vi ind og fangede motorvejen nordpå til Frederikshavn. På en god dag ville vi køre op ad kystvejen, men ikke denne gang.

    Göteborg var som Göteborg plejer at være: herlig julestemning, imødekommende svenskere og dejlige forretninger.

    Blandt andet fik vi besøgt Knapp-Carlson. Forretningen blev grundlagt i 1920 af Albert Carlsson og ligger i Kyrkogatan.

    Mangler du knapper tvivler jeg på, at du går forgæves uanset hvilken type, størrelse og farve knap du eftersøger. Se lige de skuffer, som dækker næsten hele forretningens vægge.

    Jeg gik derfra med knapper til en turkisgrøn trøje til Solveig og et antal perlemorsknapper i rosa og hvide nuancer.

    I Saluhallen købte vi kanelbullar og lussekatte.

    Efter mange tusinde skridt sprang vi på en sporvogn og lod de trætte ben fragte til Masthuggstorget og færgen – og hjem til hunde og barn.

    En hyggelig og lang dag ligger bag os. Nanna fik en pause fra barselsboblen og jeg en hel dag i hendes selskab. Næsten gang bliver når Solveig er lidt større og så tager vi hende med.

  • Et øjeblik...

    Hotel Vanilla

    Kyrkogatan ligger lige i centrum af Göteborg, men det mærker man ikke når man går ind af porten til Hotel Vanilla, som ligger i en fint renoveret ejendom fra 1800 tallet.

    Vi gik derhen fra færgen. Gennem den fine gamle bydel Haga, over voldgraven via Rosenlundsbron og så var der ikke langt til Kyrkogatan.

    Vi fik anvist værelse 4 – lige ved siden af receptionen. Et stort lyst værelse med vinduer mod gaden.

    Beliggenheden taget i betragtning kunne man måske forvente nogen støj, men jeg tror vinduerne var specielt lydisolerede. Da jeg stod op om morgenen hørte jeg først de to fragtbiler, der holdt i tomgang lige neden for vinduerne da jeg åbnede dem.

    Værelset var smukt indrettet i skandinavisk stil og med et stort skinnende hvidt (og rent) badeværelse med brusekabine.

    Morgenmaden indtages i Kafé Vanijl, som ligger i hotellets stueetage.

    Mellem 7 og 11 er cafeen forbeholdt hotellets gæster.

    Fin morgenbuffet med alt man kan forvente der på sådan et bord: æg og bacon, blødkogte æg, mælkeprodukter, drys, forskelligt brød, pålæg, ost, rejeost på tube, marmelader og nutella.

    Og rigtig god kaffe.

    Det er absolut ikke sidste gang vi bor her, hvis vejen igen bringer os til det svenske.

    Hotellet er fundet og værelset reserveret gennem hotel.com.

  • Et øjeblik...

    Booket og betalt

    Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.

    I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.

    Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.

    Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.

    Og Sverige… det er da også en slags udland!

  • Et øjeblik...

    Hvad mobilen gemte af billeder..

    Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en  anelse utilpasse.

    Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂

    Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.

    swpage1

    Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…

    swpage2

    Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.

    swpage3

    Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂

    swpage4

    Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.

  • Et øjeblik...

    Ekstra power

    powerbDer er mange gode ting at sige om en iPhone, men batteriet er dæleme ikke en af dem. Det er mildeste talt elendigt.

    På en tur som den vi havde til Kbh. i tirsdags eller vores tur til Göteborg i næste uge, hvor jeg gerne vil bruge kameraet og Instagram, chatte lidt på messenger eller bruge den som vejviser, så holder den ikke strøm ret længe.

    Og det er ikke altid man er i nærheden af en oplader og en stikkontakt. Poden har sådan en ‘power bank’ og nu har jeg også investeret i sådan en svend.

    Jeg så en test i Computer World og testvinder var denne Zendure A2.

    Ud af de 17 forskellige batterier, vi har testet, har alle har haft mindst én ulempe.
    Høj kapacitet kommer typisk på bekostning af vægten.
    Er powerbanken derimod let og smart at tage med i lommen, er problemet lige omvendt: De lommevenlige powerbanks har ofte for lav kapacitet til at lade vores gadgets helt op, og så forsvinder meningen med at købe en.
    Uanset hvad har der hele tiden været noget ved batterierne, som gjorde, at vi ikke har kunne uddele topkarakteren.
    Undtagelsen til reglen er Zendure A2.
    Med en vægt på kun 137 g og en kapacitet på 6000 mAh har den robuste powerbank “A2” saft og kraft nok til at oplade en iPhone 5S flere gange – og den præsterer da også at holde liv i en iPad temmelig længe.

    CW opgiver prisen til kr. 470 – men jeg har købt den på Amazon.co.uk for kr. 296 incl fragt.

    Nu må det så godt nå at komme inden afrejsen på tirsdag…

  • Et øjeblik...

    Hvad er meningen?

    IMG_7069_aJeg kan ikke huske, hvornår Poden og jeg begyndte på vores ture til det svenske, men jeg vil tro, at hun har været omkring 10-11 år og siden har vi været der utallige gange. Nogen gange på én dags ture andre gange med en og to overnatninger.

    Vi holder meget af Göteborg og vi kender efterhånden hver en butik og kører hjemmevante med sporvogn.

    Vi holder også meget af svenskerne. De er umådeligt høflige, imødekommende og hjælpsomme. Hvor ofte står du f.eks. ved en dansk vejkant og oplever at bilisterne holder tilbage for dig? Ikke ofte, vel. Svenskerne gør det konstant!

    Og så fejrer de ‘kanelbullans dag’… det kan man da kun finde sympatisk 🙂

    Der er også ting, vi har været lidt uforstående overfor.

    ‘Disktrasa’ for eksempel.

    Ér det bare en karklud eller hvad hulan er meningen?

    Lagerhaus sælger dem enkeltvis i alverdens farver og med sjove tryk på. Vi købte et par stykker med hjem… bare fordi.

    Det har vist sig at være en god investering. De er super gode som netop karklude og jeg fortryder lidt, at vi ikke købte nogle flere.

    Det bliver der snart lejlighed til igen.

    Der er bestilt færgebilletter til næste tur.

  • Et øjeblik...

    En lille nisse rejste, en anden en har fødselsdag

    Vi har ikke tidligere besøgt Göteborg på denne tid af året, så det var helt nyt at se byen klædt på til jul.

    Særligt varehuset NK havde wauw effekt. NK er meget eksklusivt og ligger en del over vores budget, men derfor kan man jo godt kigge (:

    sverigepage2014

    Vi fik købt næsten alle julegaverne. Jeg mangler kun en enkelt – måske to – for at kunne sige, at jeg er klar til jul.

    IMG_7372

    Vi var heldige med vejret. Vi havde tørvejr det meste af dagen og den meget omtalte storm ‘Alexander’ skulle vise sig at være en tøsedreng. Godt nok gyngede det, men ikke noget, der var ‘breaking news’ stof. Færgen var gabende tom på vejen hjem. Vi snakkede om, at der da vist var mere personale end passagerer, men om det var stormvarslet, der holdt folk væk, ved jeg ikke.

    IMG_7374

    Nu er det jo så blevet Luciadag og dermed min fødselsdag. Læg lige mærke til at solen skinner smukt og himlen er blå (:

    Jeg har hjembragt lussekatte, som vi skal have til eftermiddagskaffen og så skal jeg have pakket bunken af julegaver ind.

    sverigepage2014a

    Glædelig Luciadag til dig.

  • Et øjeblik...

    Have yourself a merry little Christmas

    Vi er halvvejs mod ‘aftenen’ vi tæller ned til på kalenderlyset.

    Julestemningen lader vente på sig. December har været travl og turbulent. Mørk og våd. Mit fokus har ligget alle andre steder end på julen.

    Udenfor er sneen netop begyndt at falde. Store tunge fnug, som ser ud til at smelte nærmest før de når jorden. Det var ingen vist forberedt på.

    DMI varsler fortsat blæsevejr i morgen. Præcis hvor slemt det bliver over Nordjylland, aner jeg ikke. Jeg har i dag modtaget booardingkort fra StenaLine, så jeg tænker ikke, at de har aktuelle planer om at aflyse færgefarten mellem Frederikshavn og Göteborg.

    Kryds lige fingre for en blid overfart (: