• Et øjeblik...

    Nyt liv i armen

    Jeg har en Keiser Idell bordlampe – en gammel svend – hvis arm helt havde tabt pusten med det resultat at lampehovedet langsomt men sikkert havde kurs mod vindueskarmen. Armen starter med et kugleled og det var her problemet lå.

    Jeg har købt lampen hos Klaus i Habengutt i Hjørring og jeg kontaktede ham og spurgte om noget kunne gøres.

    I dag troppede jeg så op i butikken og i løbet af no-time havde han fikset både armen og andre løse ting i min lampe.

    Butikken bugner af ting og man mister helt pusten efter en tur rundt. Det er en skønsom blanding af rariteter og smukke (og dyre) designerting.

    Bagefter gik jeg lidt op ad Østergade og ind i en baggård, hvor Tidernes Ting ligger.

    Det er slet ikke den kvalitet som man finder hos Habengutt og bærer mere præg af genbrugsbutik, men alligevel et besøg værd.

    Jeg kørte af bagvejen derop og var ude på nogle små snoede og hullede landeveje – men for søren hvor er Danmark smukt, når man giver sig god tid og bevæger sig væk fra hovedvejene.

    Lige nu er landskabet domineret af gule sennepsmarker og ret meget smukkere bliver det vist ikke.

  • Baby,  Solveig

    Tiden løber

    Som sand mellem fingrene løber tiden og selvom foråret er fyldt med fridage, så synes jeg slet ikke, at jeg når alt det, som jeg gerne vil.

    For et par aftener siden var jeg på et spændende webinar arrangeret af Velliv – mit pensionsselskab.

    Webinaret var delt i to. Først præsenterede en rådgiver den økonimiske del og bagefter var tv-lægen Peter Qvortrup Geisling vært for en samtale mellem to mennesker, som havde valgt hver deres måde at gå på pension på. Det var ret spændende, for det er ikke kun økonomien, der skal overvejes, men også hvilket type tilværelse man ønsker.

    Selvom jeg har mistet en del de sidste par år på min opsparing, har jeg alligevel en del mere end de 6-7 årslønninger man anbefaler at have opsparet, så jeg er ret fortrøstningsfuld for mit seniorliv.

    Og så får jeg tid nok!

    Jeg vil jo slemt gerne have mulighed for at være sådan en ‘rigtig’ mormor med tid og overskud til at være noget for Solveig.

    Hendes tid går også alt for hurtigt og om lidt skal hun i dagpleje. Der viste sig ikke en kommunal dagpleje, hvor hendes forældre havde lyst til at aflevere hende, så i stedet bliver det lidt uden for byen i en privat pasningsordning.

    Det er på en gård med et større dyrehold af køer, grise, geder, katte, heste, hunde, høns, kaniner, gæs, marsvin og hvad har vi…

    Hun er helt klar til at bevæge sig væk fra mors trygge favn og blive en del af en lille børneflok med al den læring, der ligger i det.

  • Et øjeblik...

    Eid al Adha

    Det var lige før min Bededag røg i vasken allerede i år. I hvert fald i kalenderen.

    I stedet for danske helligdage havde jeg pludselig en masse arabiske og sidst i juni var der en rigtig dejlig uge med ikke mindre end 4 helligdage.

    Det kostede en del mandetimer at genfinde mine danske kalenderdage og enden blev at jeg heldigvis holder fri sammen med mine kolleger i morgen.

    For sidste gang.

    Jeg har gået i den vildfarelse, at det var Christian den 7.’s livlæge, Struensee, som indførte store bededag som en sammenlægning eller kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

    Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre end Struensee og blev til, fordi Biskop Hans Bagger i 1686, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Det blev til store bededag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

    Store bededag starter allerede torsdag aften kl. 18. Tidligere skulle alle forretninger og kroer lukke ned på det tidspunkt. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru i kirke dagen efter. Dette er også grunden til ‘hvederne’ opståen da de smager særlig godt, når de bliver ristet dagen efter – bagerne måtte nemlig ikke bage natten til store bededag.

    337 år senere er den sløjfet – bare sådan uden videre.

    Eller er den.

    Er det stadig bededag bare uden den medfølgende fridag?

  • Et øjeblik...

    Faun, djævel eller bare en gammel kælling

    Portrættet er en AI udgave af mig lavet af hr. Lemberg.
    Faun, djævel eller bare en gammel kælling?

    Når jeg er tilmeldt et inspirationswebinar hos mit pensionsselskab: Hvordan får man et godt seniorliv? så må det betyde, at jeg har opnået en vis alder!

    Det er ikke i morgen eller i år mit seniorliv starter, men jeg tænker det er godt at forberede sig i god tid.

    Der er mange spørgsmål, som fylder.

    Hvornår er det rigtigt at stoppe?

    Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt?

    Hvilke økonomiske muligheder har jeg?

    Det har set skidt ud for min opsparing siden de skide russere absolut skulle invadere Ukraine, men nu er der igen lidt positiv opadgående tendens at se. Alligevel vil jeg tro, at jeg er sat et år tilbage med det tab, som jeg har oplevet det seneste år.

    Det er ok.

    Jeg har ikke travlt, for selvom jeg glæder mig til en ny hverdag, hvor tiden er helt min egen, så er mit job stadig spændende og udfordrende.

  • Et øjeblik...

    Total radiotavshed

    Jeg har ringet, lagt telefonbeskeder, sms’et og skrevet besked via Boligportalen.

    Ingen svar på nogen kanaler overhovedet.

    Jeg må vel se i øjnene, at jeg ikke kommer i betragtning til det fine lille hus jeg havde kig på.

    På boligportalen ønskes det udlejet ‘snarest muligt‘ – men da jeg har 3 mdr. opsigelse her hvor jeg bor, kan jeg tidligst overtage 1. august.

    Måske er er det det der spænder ben.

    Ikke at jeg forstår det, for nuværende lejer, som sagde op i sidste uge, har jo også 3 måneders opsigelse.

  • Et øjeblik...

    Måske…

    Mandag, tirsdag og onsdag har været hektiske. På jobbet og privat. Nu må det gerne stoppe, så jeg kan komme ned i et normalt gear.

    En lang travetur med vind i håret gjorde mig godt.

    Tankerne kredser mere og mere om min boligsituation og det vil gøre noget rigtig godt for min nattesøvn, hvis jeg snart kunne finde et godt sted at bo.

    I går viste der sig et lille hus i byen, som jeg godt kunne tænke mig at leje. Det var min niece som var vågen og sendte mig et link. Jeg kontaktede nuværende lejer og gennem ham udlejeren. Eller jeg forsøgte at kontakte udlejeren. Ingen tog telefonen, så jeg lagde en besked på telefonsvaren. Jeg tegnede også et abonnement på Boligportalen og skrev der. Først her til aften kan jeg se beskeden er læst. Men fortsat ingen repons på hverken portal eller telefon. Måske er det allerede udlejet til anden side eller også har jeg ikke solgt mig selv godt nok som lejer.

    Tidsmæssigt er det lidt presset for det ville være rigtig bedst, hvis jeg kunne nå at sige op her inden 1. maj, men det kræver ligesom en bekræftelse fra en ny udlejer.

    Det er et fint lille træhus. Noget mindre end det jeg har, men man kan så også mene, at 148 kvm til en person måske er lige i overkanten 🙂

    Nuværende lejer sendt mig en del billeder og det ser rigtig hyggeligt ud. Det har en masse skæve vinkler og er ikke skide nemt at møblere, men det kan løses.

    Kryds lige fingre, ik’!

  • Et øjeblik...

    Monday bloody monday

    Jeg var glad da jeg lagde hovedet på hovedpuden i aftes og kunne sige godnat til mandagen.

    Noget af det sidste jeg gjorde i fredags var at skifte mit password på min arbejdspc.

    Det bliver vi bedt om hver 3. måned, så intet underligt i det.

    Underlighederne begyndte først mandag morgen, hvor alle systemer jeg ellers skulle logges ind i automatisk (single signon) begyndte at skabe sig.

    Acces denied

    Logon mislykkedes, prøv igen

    Wrong Password

    Jeg havde fat i vores teknikere, i Danmark, i Polen og i Indien.

    Intet som helst produktivt fik jeg lavet.

    Tirsdag morgen er der fortsat et enkelt system jeg ikke kan tilgå, så min nye indiske ven Vijay får snart et opkald.

    Edb og gamle biler… Hmpff!

  • Familie,  Slægtsforskning

    Mere ny familie

    Efter jeg fik taget den DNA test er min familie bare blevet ved med at vokse.

    I weekenden er jeg blevet kontakte af Linda. Hun er oldebarn af min farfars søster Asta og har en del billeder af mine oldeforældre på min fars side, som jeg aldrig har set.

    Billedet herunder viser Jensine og Thorvald (mine oldeforældre) og – hvad jeg formoder – er deres 9 børn og svigerbørn. I hvert fald er det min farfar Christian, der lige stikker hovedet frem mellem de to bebrillede mænd til venstre i billedet… og måske er kvinden foran ham i den blomstrede kjole min farmor i en meget ung udgave.

    Thorvald var oprindeligt købmand med forretninger i Vestbjerg og Nørresundby, men blev derefter Vejerassistent og senere noget så fint som konstitueret Kgl. Vejer.

    Han døde i 1943, 72 år gammel.

    Jensine og Thorvald – Thorvald foran Vejerboden – Jensine som konfirmand.

    Det begynder at blive sjovt det her slægtsforskning. Der kommer mennesker og historier bag og det er langt mere interessant end bare navne og datoer.

    Jeg har kun gratis versionen af MyHeritage, men overvejer kraftigt at betale for en udvidet udgave, som åbner for en masse nye muligheder.

    Min farfar Christian var (måske) uddannet mødelsnedker, men jeg kan kun huske, at han var graver på kirkegården. Da min far var dreng var det fattige folk. Familien med 7-8 børn boede på Kapelvej i Nørresundby i en lille bitte lejlighed. Min far har fortalt, at de ikke havde råd til at betale for opvarmning af lejligheden og at der derfor blev lukket for forsyningen.

    Min far var den ældste og så snart det var muligt for ham rejste han fra hjemmet. I 1948 – 18 år gammel – kom han ind til marinen og så sig aldrig igen tilbage. Jeg kan huske, at han ved mere end en lejlighed har sagt, at det var noget svineri, at de blev ved med at få børn når de ikke kunne forsørge dem. Mon ikke det har været sådan i mange familier dengang.

  • Strik

    Uldvask

    Jeg er så heldig, at min vaskemaskine har et dampprogram og i løbet af vinteren er det genialt til at friske mit strik op, så det ikke skal vaskes hele tiden.

    Nu er det imidlertid blevet den tid på året, hvor ulden skal pakkes væk – desværre – og derfor er sweaterskabet i dag blevet tømt, indholdet sorteret og det meste vasket.

    En bunke er blevet smidt ud. Sweatre som havde mistet facon, var blevet kedelige i strikken eller simpelthen bare ikke var faldet så heldige ud.

    En anden bunke indeholder trøjer, som Nanna muligvis kan bruge. Det er sweatre i jordfarver. Smukke farver… bare ikke til mig og derfor næsten ikke brugte.

    En tredie bunke er de meget tykke og varme sweatre. De er blevet vasket og lagt i ‘arkivet’ indtil det igen bliver koldt.

    Resten ligger nyvaskede i skabet. Det er tyndere cardigans og enkelte trøjer, som er gode at have ved hånden på en kølig sommermorgen eller – aften.

    Ved samme lejlighed fik jeg også evalueret på, hvilke af mine garnkøb der har været bedst og kan konstatere, at den bedste investering jeg har gjort har været den norske finull og den islandske Léttlopi uld. De trøjer er simpelthen lige så pæne som nye selvom det også er dem, der er flittigst brugt.

  • Familie

    Kun en tanke væk

    Her til morgen er det 4 år siden min mor sov stille ind – på en april morgen, så smuk, som den vi har haft i dag.

    Der går fortsat ikke en dag uden jeg tænker på hende.

    Og på min far.

    Ikke længere med sorg, men med glæde, kærlighed og taknemmelighed.

    Billederne er fra sommeren 1963 og viser min mor, min storesøster og jeg på min onkels gård ved Valore Mark.