Til morgen fik jeg en mail, der glædede mit mor-hunde-hjerte. Den kom fra Stine, som sendte mig en video hilsen fra Dumle.

Dumle er en af hvalpene fra vores Harry Potter kuld, der blev født en nat i april 2007.

Viktor, fra samme kuld, blev aflivet i foråret lige inden han blev 10 og jeg troede, at han var den sidste der var tilbage, så stor var min glæde over at se en gråskægget, men glad Dumle og dermed konstatere at i hvert fald to af hvalpene har nået deres 10 års fødselsdag.

Mailen fik mig bragt lige lukt tilbage til den nat i april 2007, hvor jeg var fødselshjælper. Vi havde webcam på fødekassen og natten igennem lavede jeg nedenstående liveopdatering af vores hjemmeside.

Kl. 01.17
Presseveerne er nu begyndt.

Kl. 01.28
Bent Ole er født – første lille hvalp er en han på 430 g.

Kl. 02.14
En han mere – på 510 g

kl. 02.28
Så kom der også en lille tæve – 480 g – det må så være Hermione

kl. 03.21
Endnu en han – også på 480 g – fødes med rumpen først.

kl. 04.13
Det var sørme en han mere. På 560 g

kl. 04.30
Ja, vi kommer da ikke til at mangle hanner. Endnu en lille en er født. Desværre var han længe undervejs, han blev også født med rumpen først, og krævede en del arbejde. Lige nu trækker han selv vejret, men han virker noget medtaget. Han vejer 480 g.

kl. 04.51
PYYYH, jeg kom til at svede af den sidste her – jeg troede ærlig talt ikke, jeg kunne få liv i den, men det lykkedes alligevel. I hvert fald ligger den nu og sutter sammen med de andre. 6 stk. er det blevet til 5 hanner og 1 tæve – indtil videre.

kl. 05.10
Hermione har fået selskab af Fleur – endelig en lille tæve mere på 510 g

kl. 06.22
Endnu en han – denne gang på 450 g.
Vi har desværre måtte konstatere at sidst fødte tævehvalp er født helt uden hale… var det så bare det, så var der ingen problemer, men desværre ser det ud til hun heller ingen rumpehul har. Jes tager ind til Bastholm med hende, og så må vi se hvad han siger – men desværre tror jeg, han kommer tomhændet hjem.

kl. 7.15
Alt ånder fred og idyl. Alle 8 hvalpe spiser, mens Dagmar hviler sig. Jeg kan ikke helt fornemme om hun er helt færdig, men hun virker i hvert fald meget afslappet.


Jeg husker, at mange rundt omkring i landet var oppe sammen med mig og kommenterede løbende natten igennem på billeder og tekst.

Det er en vild oplevelse at være fødselshjælper. Tæven klarer selvfølgelig det meste selv, men som I kan se omkring kl. 4:30/04:51 kom jeg på arbejde og adrenalinen kørte natten igennem i højeste gear.

8 uger med sådan en flok hvalpe er hårdt arbejde, men også en dejlig oplevelse som jeg ikke ville have været foruden.

  • Både fyssen og jeg selv er overmåde tilfreds med den udvikling, der er gang i i min skulder – måske ender jeg med deo under begge arme inden året er omme
  • Jeg strikker ‘Ribe’
  • Og læser ‘Blækhat’
  • Eller rettere gjorde – knap 5 timer inde i bogen havde den fortsat ikke fanget mig, så den blev lagt til side
  • Det lykkedes mig at oprettet et child theme her i maskinhuset, som betyder at min tilpasninger ikke overskrives, når der er opdateringer til mit theme … og det er smart … men også noget jeg har bøvlet en del med
  • iGo har fået vinterefutter på
  • Og nye viskerblade
  • Jeg har brugt den blå shampoo lidt for hyppigt og er nu hende med det blå hår
  • Min nye firbenede ven er kommet lidt tættere på
  • Selvom overskriften er ‘uge 42 kort’, så har det været en laaang uge – kunderne har holdt efterårsferie og der har været alt alt for stille på jobbet
  • Weekenden venter kun et par timer væk og skal tilbringes i det dejligste selskab

Der var tikket en mail ind sent i aftes fra opdrætteren i Vejle.

Tæven ér drægtig.

Den dårlige nyhed er, at der kun er 4 hvalpe at se, så hun kan ikke love alle på ventelisten en hvalp.

Det er jeg helt med på og væbner mig med endnu en måneds tålmodighed.

Fødsel og kønsfordeling vil vise, om der skal en hvalp til Nordjylland.

468 masker har jeg på pinden. Der er mange og jeg har endnu ingen som helst anelse om resultatet. Der er ikke så langt igen og først når jeg lukker af  kan jeg se om projektet er lykkedes.

Jeg strikker ikke i det rigtige garn, men i noget jeg havde købt til en trøje til mig selv. Den mislykkedes totalt og i stedet for at have en halv trøje stående i en pose trævlede jeg op og kastede mig over endnu et sjal/tørklæde. Jeg tænker en klud om halsen er en klud om halsen uanset om strikkefastheden passer eller ej.

Jeg må på indkøb i Garnudsalg på fredag, så jeg er klar til næste projekt.

Det bliver noget til mormorkassen… sådan en har jeg hørt nogen have, uanset om de er mormødre eller ej (:

Jeg kaster mig over ‘Kærligheden‘ og håber, at de strikkeerfarne damer i forretningen siger god for, at det kan strikkes i CottonWool som jeg synes er ualmindeligt lækkert at strikke i.

Jeg savner rigtig meget at læse. Engang afløste den ene bog den anden… så snart sidste side var vendt i en bog, begyndte jeg på den næste.

Så begyndte læsesynet at svigte mig og læselysten fulgte med.

Sidste år opdagede jeg så lydbøgerne. Tidligere forsøg med det medie faldt ikke heldigt ud. Min koncentration var der ikke, tankerne flakkede og jeg fik intet ud af at lytte.

Så blev jeg introduceret til Allan Olsen og Niels Skousen og på lange bilture oplevede jeg, at jeg faktisk lyttede til sangteksterne som andet end baggrundsstøj. En lydbog blev prøvet – også Allan Olsen – og det duede.

Siden har jeg erfaret, at jeg kan gå, køre bil, strikke, gøre rent, lave havearbejde o.lign aktiviteter, mens jeg lader mig underholde.

eReolen lod mig gratis låne lydbøger, men har et begrænset udvalg. Så prøvede jeg at købe bøgerne hos Saxo, men deres app til afspilning er bare helt håbløs.

Nu har jeg slået mig på Mofibo og det det er noget der du’r.

Deres app lader mig downloade bøgerne, så jeg ikke er afhængig af netforbindelsen og så snart jeg er færdig fjerner den automatisk bogen fra min mobil. Den er stabil og udvalget af bøger er stort.

Jeg har foreløbig nappet de sidste to bind af Jussi Adler-Olsens serie om afdeling Q og det var rigtig god underholdning. Ikke mindst pga. en skide god oplæser – dem er der nemlig også stor forskel på.

Lige nu er Blækhat af Sissel-Jo Gazan på programmet. Den ved jeg så ikke helt hvad jeg skal synes om. Jeg har hørt godt 3 timer ud af 17 og historien om Rose’s barndom trækker tilsyneladende ud i en uendelighed. Den får et par timer mere – har historien så ikke flyttet sig tror jeg, at jeg finder noget andet.

Måske på et tip fra dig? 🙂

Det er i denne uge en scanning skal vise, om tæven dernede i Vejle indholder andet end varm luft.

OM der er noget at vente på.

Jeg er SÅ spændt.

OG utålmodig.

I har måske set den sidste tids advarsler mod netop disse hunderacer med korte snuder. Det er muligt, at jeg om nogle år må sande, at jeg har truffet et forkert valg, at jeg har været naiv – men jeg tror på, at den opdrætter jeg har valgt, har gjort sit allerbedste for at vælge forældredyr med god vejrtrækning, ikke for kort snudeparti, ingen eksemer eller allergier og ingen problemer med løse knæskaller.

Midt i glæden over udsigten til et nyt lille liv, der skal gå ved min side, savner jeg fortsat søde bløde Lillebror.

I dag ville det have været hans 7 års fødselsdag. Han døde alt for tidligt, hvilket er en af de skavanker dén race har.

Fik jeg sagt, at jeg er lidt utålmodig?

Johnny Madsen spillede i aftes for fuldt hus i Hals skoles aula.

Eller det vil sige … jeg have faktisk en ubrugt billet i lommen.

Ham jeg skulle have været sammen med ønskede alligevel ikke at deltage. Det skyldes så snarere undertegnede end Madsen. Synd for ham, for det var en af årets bedste koncertoplevelser.

Hals kunne li` Madsen og kærligheden var gengældt, det var tydeligt at mærke.

Tak for den oplevelse.

  • Nogen blev ramt lige i r**** af karmas store svingdør … hårdt
  • Det grå garn er blevet trimmet
  • Skråplan er færdigt, vasket og taget i brug
  • ‘Ribe’ er på pindene – det er noget med noget vendestrik – det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens, som Pippi ville sige
  • Lillebror blev indkaldt til vaccination – savnet er fortsat stort, så det gav en mavepuster og gjorde mig lidt ked af det
  • Jeg er inviteret på årets bedste sovs i morgen… og hvem vil lige gå glip af den
  • Tænder og iGo er indkaldt til snarligt eftersyn
  • Den brækkede tå har været gennem stort set alle nuancer på farveskalaen og er lige pt. på vej over i noget gulgrønt

Min lille samling af svenske 50-60’er krukker designet af Marianne Westmann vokser.

Seneste tilkomne er Gurkburken og den lille smør krukke.

De fleste er fundet på nettet, undtagen Rivosten, som stod og kaldte på mig i en loppebod på havnen i Aalborg. Den fik jeg for en slik.

De andre er købt i Sverige og dem har jeg måtte betale lidt mere for. Nogle af de mere sjældne ryger langt op i pris på auktionerne, så dem lader jeg gå. De er fine, men ikke for enhver pris (: