Det er første gang i 20 år, at jeg er uden hund.

Det føles tomt og på en eller anden måde har det ramt mig langt hårdere end tidligere. Måske fordi Lillebror bare var min … eller måske fordi der de andre gange, har været en anden hund at øse kærligheden ud over.

Han er uendeligt savnet.

Jeg tænker alligevel, at jeg prøver med en pause fra at have hund, men er det ikke sådan alle siger, når de lige har mistet en?

Jeg er jo for fa’en et hundemenneske og kan man være dét uden hund? Nej vel!

Selvfølgelig er der også fordele ved ikke at have en hund, det er der da givet … men opvejer de goderne ved at have hund? Det vil vise sig.

Jeg har ryddet op efter ham, fjernet sporene, vasket tæpper, gemt kurven væk… men tager mig alligevel i at kigge efter ham; har han lagt sig ude ved havelågen, ligger han i sin anden kurv..?

Tænker, at der går en rum tid før jeg har vænnet mig til tomheden og stilheden.

Der bliver aldrig igen en som ham, men der bliver en anden, som på sin måde kravler ind under huden på mig. Det er jeg ganske sikker på.

Tårene triller, mens jeg læser jeres søde beskeder både her og der.

Det varmer at blive tænkt på, at nogen forstår, at det ikke ‘bare’ er en hund, men at det er min bedste ven gennem de sidste 4 år, jeg har mistet.

Af hjertet tak ♥

Et liv har strejfet mit hjerte. Gået ved min side, sendt mig øjne og spist af min hånd. Vist mig hengivenhed og stædighed. Sagt godmorgen med logrende hale.

Han har været knuselsket tilbage.

I dag var det tid til afsked.

Det var desværre ikke en harmløs infektion. Han blev tiltagende dårligere og jeg hastede igen til dyrlægen. En scanning viste, at han havde blod i brysthulen fra en bristet tumor ved hjertet. Der var intet at gøre andet end at lade ham få fred.

Det er smertefuldt at sige farvel til sin bedste ven.

6½ år blev han. 4 af dem levede han hos os.

Alt for kort.

Men det kan aldrig ha’ været bedre foruden.

Tak til Lene og Henrik for at have ladet ham strejfe mit hjerte.

22 døde og 59 sårede efter en mand detonerede en bombe i Manchester for 14 dage siden.

I nat blev 6 dræbt og 48 såret i London.

Det værste er, at det efterhånden sker så ofte, at det er svært at tage ind.

Så sent som i aftes deltog jeg i en Megafon undersøgelse om netop frygten for terror… om den havde ændret min adfærd.

Det har den ikke og det kommer den heller ikke til.

Jeg spurte engang (…), hvad fanden der sker i hovedet på de mennesker. Svaret var: det er ham Gud!

Det må aldrig blive frygten for disse feje religiøse galninge, der skal bestemme hvordan vi skal agere, hvor vi skal rejse hen.

En tanke til England, som endnu engang er blevet ramt.

Felix har ikke spist i nogle dage.

Torsdag slog jeg det hen med hans sædvanlige krukkeri.

Fredag prøvede jeg at gøre maden mere lækker… uden held.

I dag lørdag er han blevet tiltagende mat og jeg tiltagende bekymret.

Jeg fik fat i vagtdyrlægen og han bad mig tage hans temperatur. Den viste 39.8. Hundens normal temperatur er 38.5, så den var noget forhøjet.

Vi aftalte at mødes på klinikken i Vester Hassing.

Der blev taget blodprøve og testet for borrelia. Lunger og hjerte undersøgt. Maven mærket igennem. Intet usædvanligt. Han behandles derfor for en infektion af ukendt art.

Han fik en injektion med både penicillin og smertestillende – og piller med hjem til de næste 8 dage og forventes at have det meget bedre allerede i morgen.

Kryds fingre for, at han får ret.

5 km stadepladser, 200.000 besøgende, 50.000 liter fadøl, 45 tons affald…

Det er hvad Hjallerup Marked genererer på de dage, der er marked på markerne uden for Hjallerup.

Markedet er oprindeligt et hestemarked og i 30’erne, 40’erne og 50’erne nåede man op på omkring 20.000 heste. I dag er der omkring 400-500.

Der har gennem tiden været en del kritik at hestenes forhold, men det ser der ud til at være kommet styr på og det er pæne velnærede heste man ser alle steder.

Også det lille falabella føl herunder, som er mindre end Lillebror.

Hestene er blevet erstattet af Tivoli, øltelt og kræmmere, der sælger alskens bras.

Der er ikke ret meget at komme efter, men jeg tager alligevel turen hvert år… fordi det gør man, når man er nordjyde 🙂

Jeg lokker med min sødeste stemme og godbidder fra lommen… men det preller af på dyret, der nyder, at køle undervognen i det lave vand. Han lader simpelthen som om han overhovedet ikke hører mig.

Det er en ny adfærd han har tillagt sig. Han benytter enhver lejlighed og enhver vandpyt til at dyppe mavsen i vand. Og ikke kun når det er varmt.

… gamle ‘hanner’ og deres særheder (:

Dagene stryger afsted.

Jeg transskriberer fortsat.

Der mangler dog kun 45 minutter af sidste interview. Jeg kunne have været langt tættere på mål, men i aftes fik jeg BSOD og mistede 1½ times arbejde. Vær glad for, at I ikke kunne høre mig råbe sprogets værste eder og forbandelse over den pc.

Nå, shit happens, er det ikke sådan man siger.

Heldigvis har vi ikke helt så travlt længere. Deadline bliver flyttet og der bliver dermed tid til at nusse om tingene, læse ordentligt korrektur og lave et lækkert layout.

Transkriberingen har kostet på skulderskaden. Det er klart, at når man sidder så mange timer ved pc’en, så skal det have en slags konsekvens på en skulder, der i forvejen ikke har det skide godt.

Fysioterapeut Thomas er heldigvis mand for at fikse det lille problem og få mig tilbage på rette kurs. Det gør ondt, men det gør godt og jeg er klar til de sidste 45 minutter.

Lørdag bød på karneval i Aalborg. Man regner med at 75.000 deltog i optoget, som starter 3 steder i byen, samles ved Vesterbro og fortsætter samlet mod Kildeparken.

Jeg var der selvfølgelig med kameraet, men kom ikke rigtig i flow i år. Jeg stod de forkerte steder, solen var for skarp, lysten manglede… der var i det hele taget meget i vejen. Jeg så kun Poden og hendes gruppe ganske kort og det gav desværre ikke nogle gode billeder i kassen.

På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Østerbro og hentede mine nye spisestuestole – arjmen altså, hvor er de glade for at komme til ære og værdighed igen efter at ha’ stået og samlet støv i et hjørne. Jeg er ret vild med, at tingene har en historie … de har hans historie, som nu har fået følgeskab af historien om, hvordan jeg har erhvervet dem.

Jeg er færdig med 5 ud af 6 interviews, men han mente nok, at det gik an, at honorere min indsats på forskud. Udover transskriberingen har jeg sideløbende gang i forsiden til projektet… det er trættende at sidde (også selv om det er på en myre) og lytte/skrive, så afvekslingen gør godt.

Lørdagen sluttede sent efter mere end to timers telefonsamtale om alt fra fodbold til dress codes, pensionsopsparing, virksomhedsoverdragelser, dyre ure og… vi kommer vidt omkring og det er aldrig uinteressant!

For nogle år siden fandt jeg en gammel Myre stol gemt i mine forældres garage.

Jeg mener, at have set min søster sidde på den, på en af de gamle smalfilm, mens hun pakker gaver ind til sin lille lillesøster (mig) – det vil sige, at den er tilbage fra 60’erne.

Den har været malet et utal af gange og er ikke længere ret pæn. Derfor har den fået en lidt gemt plads i min entre og er et sted man kan sætte sig og snørre sine sko eller smide sin taske.

Jeg har drømt om sådan en lille flok omkring mit spisebord. Jeg synes langt bedre om Myren end om 7’eren, som man ser alle steder og som er kopieret i en uendelighed.

I dag flyttede så 4 sorte tre-benede Myrer ind på matriklen.

De har længe stået ubrugte i et hjørne af filosoffens lejlighed.

Jeg har øffet lidt om, at jeg da gerne ville købe dem og han var ikke utilbøjelig til at overveje et salg.

Nu er det så blevet sådan, at jeg har ‘tjent’ dem – hvor heldig har man lige lov at være 🙂

Det lidt sjove er, at de hynder (med stof designet af Paul Smith) der fulgte med, faktisk er produceret på den virksomhed, hvor interviewene, som jeg sidder og transskribere, er optaget.