• Et øjeblik...

    Man skal ikke nøle..

    Første koncert på Peter Bådsmand i Løkken løb fra os… da vi endelig besluttede at tage af sted, var der udsolgt.

    Det er hvad der sker, når man nøler!

    Jeg HAR sikret mig billetter til ekstra koncerten. Det bliver med en anden ledsager, men jeg havde besluttet, at jeg ville se/høre Allan Olsen i år. Uanset.

    aobillet

    Jeg har en meget bred musik smag. Min aktuelle spilleliste indeholder så forskellige kunstnere som Bob Dylan, Villagers, The Weekend, Isam B, Kygo, Savage Rose, Mâitre Gims, Black Dylan, Hozier, Chet Faker, S!vas og altså også Allan Olsen.

    Allan Olsen blev introduceret sidste år af en ordnørd. Som nordjyde kendte jeg ham selvfølgelig, men havde aldrig givet mig tid til at lytte. Jeg tog på sommerlangfarter i iGoen (hvor jeg lytter bedst) med Spotify tunet ind på Allan Olsen. Sangene rummer på samme tid humor, alvor og melankoli – og jeg blev både berørt og fanget i hans univers af fine fortællinger.

    Det er storytelling på den store klinge og jeg glæder mig vildt til den her aften i Løkken

  • Et øjeblik...

    Endelig fredag

    Fredagen køres ned i tempo med ‘Choir of Young Believers‘ og ansigtet lægges i bløde veltilpasse folder.

    Arbejdsdagen er ultra kort og efterfølges af frisørbesøg og lidt shopping inden turen igen går mod Hals og til en weekend, som blandt andet indeholder en lørdag aften i det dejligste selskab.

    Det gider jeg rigtig godt.

    goweekend5

  • Earcandy,  Eyecandy

    En lille perle

    I weekenden lyttede jeg til radio og blev temmelig meget betaget af Alex Turner med ‘It’s Hard To Get Around The Wind’. Den fine nøgne lyd af akustisk guitar og hans stemme satte en helt særlig stemning.

    Nummeret viste sig, at være fra filmen ‘Submarine‘ og udgør, sammen med 4 andre lige så fine numre, soundtracket til filmen.

    Min guru ud i filmland ‘var vild med den’ og så var sagen afgjort. Den var jeg simpelthen nødt til at se.

    Anmelderne kalder det en ‘ungdomskomedie‘, men denne gammel krage var nu også rigtig godt underholdt.

    Filmen følger den lidt kejtede 15-årige Oliver Tate, der har to mål i livet: Det ene er at miste sin mødom inden sin næste fødselsdag, det andet er at redde sine fremmedgjorte forældres ægteskab. Det ene lykkedes bedre end det andet.

    Stemningen jeg fandt i musikken var helt præcist ramt i filmen.

    En lille perle.

  • Et øjeblik...

    Vinterkys

    Endelig er verden frossen.

    Endelig lover de sne.

    Klar luft, røde kinder og rene poter.

    Det vinterkys har været længe ventet.

  • Jul

    Lad julefreden sænke sig

    Ikke for noget… men jeg er altså lige nødt til at forsøge at piske en (jule)stemning op… så I får lige en af mine julefavoritter… med OneRepublic.

    Jeg fik ikke den start på juleferien, jeg havde håbet på – men jeg har passeret start flere gange det sidste år (uden at indkasserer 100 kroner), så hvad fanden havde jeg egentlig forventet!?!

    Nu vil jeg bare gerne føle både julestemningen og julefreden, tak!

    Måske skulle jeg trykke repeat på OneRepublic…

  • Et øjeblik...

    December december, det er længe siden sidst

    December bydes velkommen med sin overflod af selskabelighed… fødselsdage, julefrokoster, rejser og julen ikke at forglemme.

    Vi lægger ud med min mors fødselsdag – hun bliver 83 netop i dag. Jeg er ikke sikker på, at hun selv ville kunne huske det, hvis ikke vi mødte op og mindede hende om det (:

    På fredag er der firmajulefrokost med 552 feststemte kolleger og i ugen efter drager jeg en tur til hovedstaden.

    Så er det sørme også blevet tid til min egen fødselsdag. Jeg bli’r… alder er bare et tal, skal vi ikke nøjes med at konstatere det

    Jeg har et par fridage i ugen efter og Poden og jeg, tager på en af vores tilbagevendende shoppingture til broderlandet mod nord.

    Sidste år hængte vores tur pludselig i en tynd tråd, eller rettere i en sprunget kilerem – men takket være verdens bedste Bent blev vores tur reddet i sidste øjeblik.

    I år er bilen nærmest spritny og det eneste, der kan forhindre vores tur er en færgeaflysning.

    December december… velkommen, jeg er klar til at lægge arm!

    afslutning

  • Et øjeblik...

    Every Breaking Wave

    Are we ready to be swept off our feet
    And stop chasing every breaking wave

    Jeg er ‘swept of my feet’ over denne helt nøgne udgave af Every Breaking Wawe og af Bono’s stemme.

    Swept of my feet er jeg også helt bogstaveligt. Jeg er sunket dybt ned i sofaen efter en travl, men herlig uge på kontoret. Jeg har gæstekok i køkkenet og alt jeg behøver at biddrage med, er selskab og … selskab!

    God fredag og god weekend.

  • Et øjeblik...

    The Weeknd

    The Weeknd & Labrinth med Loosers – lyden af min søndag.

    Martin har fødselsdag… og midt mellem tåge, regn og storm skinner solen selvfølgelig fra en klar blå himmel netop i dag 🙂

    Sengetøjet snurrer i vaskemaskinen og der er håb om, at det kan nå at tørre i haven.

    Håb er der også om at blæsevejret i løbet af dagen tørrer græsset tilstrækkeligt til, at jeg kan slå det en sidste gang inden vinter.

    Først skal der dog ryddes op derude efter stormen ‘Frejas’ hærgen. Jeg have ikke forestillet mig, at den ville blive så kraftig her på østkysten, i så fald havde jeg sikret mine krukker og havemøbler lidt bedre. Det ser ud som om, at der er sprunget en bombe derude.

    Når sengetøjet er hængt ud, bliver bilen pakket med hund og fotogrej… vi har en aftale sydpå 🙂