En tur med forhindringer & fucking flinke mennesker

Da jeg torsdag startede Poloen i firmaets p-kælder tændte den ikke som vanligt kørelyset. Heller ikke et tryk på speederen tændte lyset og slukkede batteriadvarselslampen.

Jeg hentede Poden og vi kørte mod Hals. Jeg bildte mig ind, at vinduesviskerne kørte langsommere end de plejer men slog det hen. Det skulle jeg ikke ha’ gjort for da vi nåede min indkørsel havde vi end ikke strøm nok til at blinke.

Så var gode råd fa’me dyre. Jeg vidste, at Bent stod overfor at skulle rejse til Korea, men om han var rejst vidste jeg ikke, så han fik fluks et SOS.

Han ringede så snart han så min besked. Jeg forklarede ham situationen og med mobilen i den ene hånd og en lygte i den anden gik jeg ombord i motorrummet.

Ganske hurtigt fik vi konstateret at kileremmen/generatorremmen var røget.

Nogle timer senere holdt jeg lygten og Bent skiftede rem, mens hans oplader pumpede fornyede kræfter i batteriet.

Den rem han havde kunnet få fat på var lidt for stor men det fungerede og kunne bringe os til Frederikshavn. Han var ikke helt tilfreds og derfor har han i dag skiftet til en i den rigtige størrelse, mens Poloen har stået på P-pladsen ved Stena Terminalen.

Var det værste sket og vi ikke selv havde kunnet køre havde også Inge budt ind med assistance. Hendes søn ville gerne stå op og køre os…

Arjmen er folk ikke bare fucking flinke?

Det er dem jeg omgiver mig med i hvert fald!

Lige nu er vi på vej ud i åben sø med en del bølgegang så fortsættelse følger i morgen…