-
Ferien banker på, Poden er blevet fastansat og i aften er der gæstekok i mit køkken – torsdag er ok i en grad, så også dansebenene måtte slippes løs.
Stings stemme er skøn og den bliver bestemt ikke ringere af at være i selskab med Maître Gims… Reste!
-
Clemens Knejterne
-
Stay home – stay safe
Søndag formiddag skulle have været brugt på hundetræning. Det blev aflyst og nu er de timer så i stedet blevet brugt på rengøring.
Noget skal de næste 14 dage jo bruges på.
Jeg skal selvfølgelig arbejde på hjemmekontoret i et vist omfang, men jeg forventer ikke, at der er opgaver til at fylde en 37 timers arbejdsuge. Jeg har garn på lager, et stort puslespil jeg endnu ikke er gået i gang med, Mofibos lager af bøger er nærmest utømmeligt og det samme er fjernsynets udbud. Jeg har fx. lige set en lille serie (fire afsnit) på dr.dk, der hedder Guilt.
Derudover skal jeg også leve, så jeg forestiller mig, at jeg kaste mig ud i noget slowfood også.
Det skal nok gå.
Helt uden sammenhæng er videoen… jeg faldt bare over den og synes, at det er et skønt nummer.
-
15 uger er hun nu
Irmas første møde med Jack foregik i øsende regnvejr i Præstens Plantage og er derfor ikke foreviget af Fuji.
Men jeg kan afsløre, at det gik over al forventning. Tyrannen Irma var lige pludselig underhunden og viste med sit kropssprog med al tydelighed, at hun er en lille hvalp og ganske ufarlig.
Når vi har mødt større hunde, er hun tidligere stukket i et hvin, længe før den større hund overhovedet så meget som har overvejet at ville hilse på hende.
Det er godt at se, at hun er en helt normalt fungerende hvalp og ikke fører sig frem i den smart-i-en-fart attitude hun viser på hjemmebane og overfor Bob.
Bob har fundet ud af at han sagtens selv kan hoppe op i sofaen og det er blevet hans helle, når tyrannen bliver for overgearet. Sådan en slags timeout som han selv finder ud af at tage.
På den anden side er sofaen også Irmas helle, når de får tyggeben eller andre snacks. Bob nærmest sluger sit for så at vogte på, at Irma forlader sit eller ligefrem stjæler det fra hende. Han kan simpelthen ikke tåle hun har noget, han ikke har, selv om det er nøjagtig det samme de får.
Ikke at det giver anledning til konflikter – endnu – det er vel bare sådan en slags søskendejalousi.
-
Amar Pelos Dois
Det var ikke en af de sædvanlige Grand Prix baskere, der løb med sejren i aftes, men derimod en fin og følsom Salvador Sobral fra Portugal, som på smukkeste vis sang så hårene rejste sig.
Jeg aner ikke hvad ordene betyder, men det er i denne kontekst helt ligegyldigt for den er fremført med så meget indlevelse, at man er med ham hele vejen. Den får mig til at tænke på Chaplin’s ‘Smile’, som besidder samme fine stemning.
Sejren gik til ‘sangen’ og ikke til konfetti, glimmer, lange ben og vindmaskiner.
Han får 12 af mig – jeg er fan!
-
Jeg tror, jeg er forelsket eller også er det halsbrand
Lige nu er det er nok nærmest det sidste, men lur mig om ikke, at jeg også tager Johnny Madsen til mig på samme måde som jeg gjorde med Bob D og Allan Olsen.
Nu er billetterne i hvert fald bestilt og Peter er gået i gang med at klæde mig på til koncerten.
Min indbakke fyldes med musik, info og YouTube videoer. Det er nemlig ikke nok at kende navnet. Man skal kende hele bagkataloget, teksterne og hvordan, hvor og af hvem Knud Møllers guitar er bygget.
Intet overlades til tilfældigheder i det selskab.
Jeg er allerede faldet pladask for nummeret ‘Aldrig Mere’ som Madsen dedikerer til sin spæde datter, der engang for mange år siden kun blev tre måneder gammel. Det er så fint og så hudløst… … spiller han den, må han være forberedt på, at jeg tuder.
Behøver jeg at sige, at jeg allerede glæder mig?
Og så er det oven i købet i Hals 🙂
-
Alvor og sjov
Det blev en alvorstung aften, da 7 barndomskammerater i aftes/nat mødtes til en af vores efterhånden mange ‘gensyn’.
Vi var naboer fra 1969 og mange år frem. Vi legede på gaden og hos hinanden. Vi var ikke skolekammerater, men legekammerater, venner og veninder med en aldersspredning på 9-10 år, så vi har selvfølgelig være sammen på forskellig vis.
Jeg husker det som trygt og godt, men de sidste års mange gensyn har vist, at ikke alt var hverken trygt eller godt bag de lukkede døre. Det har været en barsk opvækst for nogen… tunge oplevelser i barndommen, som nu over 50 år senere stadig er en væsentlig faktor i livet.
På turen hjem kunne jeg godt mærke, at særligt denne aften påvirkede mig og åbnede for en del spørgsmål. Jeg har gransket mit sind, men kan simpelthen ikke komme i tanke om situationer, som kunne have trukket mig ud af min lykkelige uvidenhed. Måske fordi jeg selv bare var et barn.
Udover alvoren blev det også en aften fyldt med sjove historier og latter… og jeg glæder mig allerede til næste gensyn.
-
Lyden af min fredag
Islandske Júníus Meyvant med Neon Experience
You can dance if you want to (:
-
Mandags mood
Det eneste opmuntrende denne mandag var opdagelsen af ‘Seafret’ og så det faktum, at jeg nu har skemalagt forårets mandagsfridage – den første falder 13. marts og så følger 7 korte uger og lige så mange lange weekends.
Det er ikke godkendt af min chef endnu, men mon ikke han er med på, at jeg ikke fyrer dem af samlet.
Resten af mandagen har sådan set været noget skidt.
Jeg har bestilt tid til lægen onsdag morgen. Der er ingen bedring i min skulder – som i overhovedet ingen bedring – selvom jeg nu i 8 dage har taget smertestillende og anti inflammatorisk.
Jeg er ved at være temmelig træt af det. Det besværliggør alting. Småting som at vaske hår og komme i og af tøjet er skide bøvlet. Derudover sover jeg dårligt, hvilket selvfølgelig ikke kan undgå også at påvirke mit humør.
Nu gider jeg godt, at hun finder en eller anden mirakelkur. Eller bare noget der virker.
-
So long 2016
De bedste ting ved året 2016:
(1) Det er næsten forbi
(2) Så er der ikke flere gode ting ved 2016– Svend Brinkmann –
Jeg holder med Svend.
2016 gjorde ikke noget godt for mig… ja, egentlig heller ikke noget skidt… det har bare været sådan et kedeligt år, der ikke rykkede en skid.
2017 blivet endnu et år uden nytårsfortsætter, de holder aldrig en meter alligevel.
Jeg har dog besluttet én ting… i 2017 gider jeg ikke half-ass-shit.
BUM
… og så godt nytår.
