-
Hold på hat og briller
Hverken politiets advarsler eller ti vilde heste kunne holde mig hjemme i dag.
Jeg holder meget af de lejlighedsvise storme, der kommer forbi – på alle måder og i alle livets forhold – man mærker man lever, når det hele ikke bare er solskin og leverpostej.
Vi tog mod Egon med åbne arme… lige der hvor han gik i land.
Ved vestkysten.
Sandstorm – der advares mod at sidde stille for længe! 
Stranden plejer at være 100 meter bred på det her sted – i dag var den max et par meter og der var ikke meget plads at gå tur på.
Vi ankom ved middagstid. Cirka samme tid som Egon. Det var vildt, trods det at han på det tidlige tidspunkt sikkert blot var en kuling.
-
Første i første
Blæst og småregn gjorde den første dag i det nye år særdeles velegnet til at krydse Vendsyssel og trave en lang tur ved Vesterhavet.
Her var ikke et øje og det er præcis sådan vi bedst kan li’ det.
I morgen skal jeg på job igen… to arbejdsdage, to fridage, en arbejdsdag, to fridage… det er en arbejdsrytme, jeg synes ret godt om (:
Men sådan bliver det langt fra fremover. Fra i dag er jeg funktionslønnet. Det vil sige, at jeg ikke længere har fast arbejdstid og ikke får overarbejdsbetaling (i denne måned får jeg så i øvrigt slet ingen løn, da jeg er gået fra at være forud til at være bagudlønnet – men det er en anden historie). Min arbejdstid bestemmes af min funktion og da man jo har fyret temmelig mange i min afdeling, er det et spørgsmål om ikke man visse steder kommer til at lægge langt mere end 37 timer. Uden nogen form for kompensation.
Temmelig smart af firmaet, som er vist de eneste, der vinder noget.
-
Palle alene ved Vesterhavet
De sorte skyer stod nærmest i kø for at blive lettet for vand henover Nordjylland, så jeg var mere end heldig, at kunne tilbringe et par timer ved Vesterhavet i tørvejr. Særlig heldig fordi jeg halvvejs på vejen derop opdagede, at jeg havde glemt min jakke og derfor kun var iført hættetrøje.
Der var ikke et øje at se nogen steder. Først på tilbagevejen dukkede et ældre par op på cykel og gav anledning til at hundene måtte i bånd.
Stranden ved Ejstrup har blåt flag så lidt kriminelle har vi altså været i dag… men arma’r halshug, ingen af hundene lavede noget ‘ulovligt’ mens de badede!
Jeg havde været spændt på om Lillebror turde springe i det store hav… er der vestenvind kan Vesterhavet være en voldsom affære, men det var ikke nogen udfordring i dag. Der var stort set ingen vind og havet var meget stille så han sprang i uden betænkeligheder.
En tom strand, noget vand, en pind og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre de to røde og deres matte lykkelige.
-
Søndag midt i weekenden
Lidt møflen rundt nedenunder fik mig vækket og ud af fjerene tidligt denne søndag morgen.
Solen skinner smukt og kaster blødt og venligt lys ind af mine vinduer, så den tidlige start bekommer mig vel.
Jeg har nydt de første kopper kaffe og lige om lidt er første hold vasketøj klar til at komme i haven.
Senere har hundene og jeg en date ved Vesterhavet. Turen på tværs af Vendsyssel er lang – køreturen tager vel det meste af en time – men lysten til selskabet, den lange strand og det store hav er fristende nok til, at jeg lader mig lokke. Jeg er så nem.
Søndag er skøn… i særdeleshed når man også har fri mandag (:
-
Dagen før dagen før dagen
Det første der mødte mig til morgen da jeg slog øjnene op var en knaldhamrende hovedpine. En af de her, der kræver et par pinex og en halv time under dynen. Med lukkede øjne.
Men derefter var jeg forresten også klar til at kaste mig ud i lørdagen.
Vejrudsigten har varslet sne/snestorm/snefygning afhængig af hvilken vejrudsigt man besøger. Skulle vi til Vesterhavet skulle det være i dag.
Og sådan blev det. På en kold, blæsende og særdeles forfriskende december dag.
Halvandentimes travetur uden af møde et øje. Ninjaen i fri dressur med plads til at storme rundt og brænde energi af. Som vi allerbedst kan li’ det.
Mørket er begyndt at sænke sig og sneen er begyndt at falde. Resten af eftermiddagen nydes indendørs med varm te i kruset, brunost på godt brød og en god film på dvd’en.
Ha’ en dejlig lørdag.
-
Citat
We are tied to the ocean. And when we go back to the sea, whether it is to sail or to watch – we are going back from whence we came.
– John F. Kennedy –
-
Fedet
Der er kun én negativ ting at sige om sommehusområdet nord for Hals… der er a l t for mange sommerhuse og a l t for mange sommerhusgæster!
Derfor holder Ninjaen og jeg allermest af Vesterhavet omkring Tranum, hvor kun militæret huserer. Og kun ved sjældne lejligheder. Lejligheder som de oven i købet annoncerer med, og så kan man jo holde sig væk (man skal holde sig væk forresten).
Her møder vi udelukkende folk, som kender området og vælger man en dag, hvor vejret er bare lidt råt kan man opholde sig på stranden og i klitområdet i timevis uden at møde en sjæl.
Det kan vi li’…
Men østkysten er også dejlig… og smuk… trods alt. Og på en dag, hvor det truer med regn kan vi også her, som det ses af billederne, have verden for os selv.
-
Man har en plan indtil man laver en ny
Den sidste feriedag skulle have haft et helt helt andet indhold end den rent faktisk fik. Store motorer og udstødningsgasser blev skiftet ud med den friske luft ved stranden.
September viste sig fra sin lune og milde side, så vi startede Poloen og kørte mod vest. Vi havnede helt derude, hvor næste landfaste sted mod vest iflg. min geografiske viden er Aberdeen. Den rødhårede er ligeglad med skotter og geografi. Men vand og strand har hun en klar mening om. Det finder hun nemlig ret sjovt. Hun fik et havbad og det tog forhåbentlig den sidste dunst af død måge… et helt fantastisk fund hun gjorde i aftes. Synes hun selv.
Poden blev undervejs inviteret til middag hos sin far… så den mad jeg havde planlagt er blevet forberedt og kan sagtens gemmes til i morgen.
Man har en plan indtil man laver en ny.
-
Ulven kom ikke…
Jeg fik ikke set nogen ulv i dag… på AGRI College fik vi til gengæld set køer, grise, heste, vaskebjørne, kaniner,marsvin, rotter, fugle og fisk. Og så en pokkers masse bonderøve i arbejdsbukser og gummistøvler 😉
Ved Vesterhavet var de eneste levende væsener den rødhårede og jeg. Og selvom fodsporene er temmelig store tvivler jeg alligevel på, at nogen vil forveksle hende med en ulv.
Masser af frisk luft, sol i ansigtet og et par timers travetur først i medvind den ene vej og derefter ganske seriøs modvind den anden er noget der trætter. Meget faktisk. Den rødhårede har kastet sig ned i Fatboyen… med ryggen til og attituden, “væk mig når der er mad og ikke et sekund før“… og jeg har indtaget fifaen og et tæppe. Der er forholdsvis nem mad på programmet og lørdag aften skal spenderes i selskab med endnu en dejlig film.
-
Der blæst’ en vældig vind den daw ud fra vest
Solen vælter ind af stuevinduet og afslører nådesløst, hvor støvet ligger og hvor striberne på vinduerne er. Desuden kan jeg se, at den rødhårede ikke har tørt fødderne ordentligt sidst hun var i haven…
Ellers er det vist ordet blæst, der bedst beskriver vejret. Her højt oppe mod nord er det noget, der ligner pelikan-styrke og der er ikke den mindste lille bakketop, der kan gi’ bare en smule læ for vinden ude fra Vesterhavet.
Havde jeg haft en bil var vi kørt derop… til Vesterhavet! Det eneste rigtige sted at være sådan en dag. Med hund og i varmt tøj og gummistøvler. Jeg ville gi’ højre arm for en times travetur i sandet og bagefter vende næsen hjem til et varmt bad og en god kop kaffe 🙂
Jeg er nem at glæde. Eller noget..!
Billederne er fra arkivet og er taget netop sådan en dag for et par år siden.
