Ulven kommer…

Der er ved flere lejligheder observeret en ulv i Nordjylland. Nærmere bestemt i det klitområde, hvor den rødhårede og jeg ynder at tage på strandtur. Nu er vi ikke så bange af os og når nu vi i over middag drager mod Tranum området er det da også med en fyldt fototaske – man kunne jo være heldig at få et glimt af “ulven” – som de fleste vist anser for at være en herreløs hund. Og møder vi ikke ulven, er der alligevel en god chance for at få nogle gode skud i kassen. Der er storm fra vest og havet er et fantastisk syn i sådan et vejr!

Men først skal Poden og jeg til åbent hus på AGRI College, hvor hun efter sommerferien skal slå sine folder som studerende 🙂

Go’lørda’

0

5 Comments

  • Brian Nilsson

    Fejlobs! Med 99,999 % sikkerhed er “ulven” en fejlobservation af løs hund, måske herreløs. For nogle år siden blev der set en løve på Fyn og den lokale avis fulgte historien tæt. Mange meldte at de havde set løven, men over et sådanne stort område og på så kort tid at der måtte havde været tale om hele 3 løver. Heldigvis forsvandt de igen! 🙂

    Ligeledes forsvandt der en panter fra Aalborg ZOO i 1971 (før min tid) som naturligvis gav en del rædsel i Aalborg. Den blev efterfølgerne fundet og skudt i en trappeopgang. Men inden da var alle sorte hunde (og katte), sorte plattikposer blevet meldt ind som en panter. Kodeordet er: Selvkritik over enes egen observationer; ER du nu også HELT sikker!?

    Jeg holder på herreløs hund, indtil jeg ser bedre beviser… 😉

    • Mette

      Og beviserne får du ikke af mig 😉 – men fedt havde det nu været hvis jeg havde set noget og fanget det med kameraet. Men jeg tror ganske som dig, at der løber en stor skræmt – og dermed farlig – hund rundt i området.

      Panteren fra ZOO huserede i Aalborg i min barndom og jeg skal love dig Brian, at det var noget, der kunne sætte fantasien i sving hos en 9 årig og mine kammerater 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *