• Early birds

    Klokken 5 slog jeg øjnene op og inden jeg kunne nå at fortryde den lynhurtige indskydelse jeg vågnende med, pakkede jeg hundene og kørte til Vesterhavet.

    I Hals stod solen op, men ved vestkysten var den gemt bag et tykt skydække. Heldigvis havde jeg, som det sidste inden vi skred ud af døren, grebet min tynde dynejakke. Det var afgjort ikke nogen lun morgen ved stranden og hverken trøjen eller jakken var overkill.

    Jeg kunne have ønsket mig, at jeg også havde grebet et par strømper og mine gummistøvler. Det gjorde jeg ikke og endte med kolde fødder

    Man kan med rette spørge, hvorfor jeg gider køre til Vesterhavet når jeg bor ved østkysten, men ikke bare er stranden bedre, vandet vildere, klitterne højere – der er heller ikke alt det snask på stranden som hundene går og fylder sig med.

    Irma fandt dog resterne af et større havdyr som hun kunne rulle sig i, så måske lugter hun en smule, men vi tager i det mindste ikke hjem med med dårlige maver.

    Klitterne er et hit og det er tydelige de synes det er sjovt at piske op og ned af de store sandbunker.

    Nu er der ro og jeg tvivler på, at jeg ser dem før sidst på eftermiddagen når deres maver begynder at rumle.

  • Vesterhavet

    Jeg kan ikke huske, hvornår vi var her sidst… måske så langt tilbage som i maj 2020.

    Vesterhavet bliver jeg aldrig træt af og hundene trængte til en tur hvor de kunne bruge noget af den energi de har opsparet ved kun at være blevet luftet i snor de sidste mange dage.

    Flere hunde er blevet efterlyst i Hals henover nytåret – stukket af i panik over pludselig larm fra batterier og raketter, så her blev ikke taget chancer.

    Vi holdt til oppe ved klitterne, hvor der var lidt læ for den bidende kolde vind.

    Det passer de to franske godt. De synes det er sjovt at tosse op og ned af hvad der må være hundeverdenens svar på Mount Everest – uanset hvor meget de kæmpede nåede de ikke toppen.

  • Debut ved Vesterhavet

    Medierne fortæller, at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs søerne i det gode vejr. Jeg formoder, at ’søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, hvilke søer, der er tale om.

    Det var ikke nødvendigt med løftede pegefingre ved Vesterhavet til morgen. Jeg kunne skimte en person langt ude med to store hunde ellers var der kun os.

    Det var Irmas debut ved Vesterhavet og særligt de store sandklitter var et hit. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi kører turen.

    I kassen med det røde låg ligger poser til affaldsindsamling. Samme sted ligger lodsedler. Når man har fyldt en pose, udfylder man en lodseddel, klistrer den på posen og smider den i trækassen. Så er man med i lodtrækningen af præmier fra en lang række danske og norske sponsorer.

    Det er da smart tænkt – og til orientering var trækassen fyldt med poser og affald.

  • Den sidste og den første dag

    Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.

    De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.

    Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.

    Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.

    Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.

    Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.

    Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.

    (man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)

  • Jeg har dem!!!

    Det havde hun… i et split sekund.

    Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

    Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

    I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

  • Bløde bukser og gummistøvler

    Jeg havde proklameret fra morgenstunden, at lørdag stod på morgenhår, pyjamas, Mofibo og kaffe, men jeg synes alligevel det var for slapt, at bruge en kort weekend på at lave ingenting.

    I stedet pakkede jeg Bob i bilen og kørte mod Vesterhavet. Håret var ordnet og pyjamasen skiftet ud med ‘blødt tøj’ og gummistøvler. Kaffen lod jeg bliver hjemme, men jeg medbragte dog Mofibo til køreturen og kom rigtig godt i gang med “Et lille liv“.

    Der var regn i luften og ingen udover os finder på at tage til stranden i sådan et vejr. Åbenbart. Det regnede først da vi kørte hjem. Vi gik et par timer, jeg fik rundet dagens 10 km og kunne køre hjem og med god samvittighed lægge mig på sofaen.

    Det var min første 5-dages arbejdsuge siden foråret og den har været hektisk, så weekenden er tiltrængt.

    Vi havde en meget pludselig flytning hængende over hovedet, som vi også skulle forholde os til, så ikke bare havde vi travlt med at planlægge og rydde op, vi skulle også lynhurtigt have ekspederet de opgaver, som skulle være klar til næste uge.

    Som jeg nævnte i går blev flytningen for vores vedkommen aflyst/udsat, så jeg håber at den kommende uge alligevel bliver ‘normal’.

  • Sidste mandag i ferien

    Mikael Persbrandt stod præcis overfor sin debut på Dramaten og der er det med lydbøger, at de høres bedst i bilen, så i stedet for bare at køre hjem fra genbrugspladsen i Gandrup tog vi en spontan tur til Vesterhavet.

    Jeg har gummistøvler og regnjakke i bilen, på forsædet lå kameraet og i buret bagi sad Bob.

    Intet at betænke sig på.

    Det er mandag og første skoledag… der var ikke et øje ved stranden og vi nød et par timers travetur.

    Vi kører altid til det militære område ved Ejstrup – her er det min erfaring, at der er færrest mennesker, men risikoen er også at komme til en strand, som er lukket pga. militær øvelse.

    Det var den ikke i dag – men enten bliver den det snart eller også har den lige været. Vi gik 3-4 kilometer mod nord og her var stranden fuldstændig renset for sten og en meget bred bane var tromlet så hårdt at en bil, der kom kørende ikke lavede spor. Jeg er næsten sikker på, at jeg gik på en landingsbane.

    Behøver jeg at sige, at Bob nød turen?

    Vandet ved Vesterhavet er for dybt og for vildt… men klitterne… han synes det er det fedeste.


    Hjemme igen har jeg læst totredjedele af Som jeg husker det – det er fascinerende læsning. Jeg kunne ønske mig, at jeg var stærkere til svensk – han læser selv bogen op på sit modersmål og den stemme have jeg gerne lagt øre til en 10-11 timer.

  • Herlige fridage

    Påsken er skudt i gang på bedste vis.

    Skærtorsdag startede ved stranden. Vores egen i øst. Ikke tidligt for vi sov til kl. 8 kun afbrudt af en enkelt tissetur. Det var mig, der vågnede først og Bob måtte trækkes temmelig søvndrukken ud af buret.

    Udover strandturen stod den på

    • Hundesoignering og negleklip
    • Rengøring
    • Indkøb
    • Leg i Vodskov hundeskov med herlig labradoodle

    Langfredag havde jeg på forhånd besluttet skulle bruges ved Vesterhavet. Jeg havde et påskeæg til min Pode, som bor halvvejs og så var det nærliggende at fortsætte vestpå til stranden.

    Det ser heldigvis ud at at Bob D sætter lige så stor pris på Vesterhavet, som jeg gør.

    Første gang vi var af sted, var det med et vis skepsis han gik derned, men hans selvsikkerhed er vokset enormt de sidste 2-3 uger og i dag fulgte han bare med.

    I går legede han som nævnt med en labradoodle i hundeskoven i Vodskov og i dag ved stranden mødte vi en cocker/cavalier blanding, som dog synes han var lidt for barnlig at beskæftige sig med.

    Det er heller ikke fordi han behøver at blive leget med. Han tonser op og ned af klitterne og synes at have en fest mutters alene, mens jeg kan sidde med næsten vendt mod solen.

    Det blev en herlig dag. Fem timer var vi væk hjemmefra og jeg tænker, at vi sover godt i nat efter al den friske luft.

  • Søndags udflugt

    Jeg har ikke været ved Vesterhavet i år. Der har været for koldt og Bobben har været for lille. Det er det bedste sted at trave en tur når man har noget, der skal vendes og en time efter vi ankom var jeg da også mere afklaret end da jeg kom. Ikke helt, men mere.

    Bob var på ingen måde begejstret ved synet af stranden og Vesterhavet, der bredte sig på begge sider. Bob er i det hele taget ikke begejstret for andre ude områder end haven.

    Han måtte i bånd og lokkes med – ellers stak han den modsatte vej op til bilen.

    Da han overgav sig (hvilket han oftest gør) fandt han ud af at sand og klitter alligevel er det fedeste.

    Han piskede rundt. Op og ned af klitterne. Gravede i sandet. Fandt gamle arbejdshandsker, tovværk og pinde at løbe rundt med.

    Han brugt en voldsom mængde energi og så snart han blev smidt i buret på vejen hjem gik han i koma.

    Jeg forventer en stille søndag eftermiddag (:

  • Lørdags billeder

    Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

    Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

    Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

    De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


    .
    Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

    Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.