• Debut ved Vesterhavet

    Medierne fortæller, at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs søerne i det gode vejr. Jeg formoder, at ’søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, hvilke søer, der er tale om.

    Det var ikke nødvendigt med løftede pegefingre ved Vesterhavet til morgen. Jeg kunne skimte en person langt ude med to store hunde ellers var der kun os.

    Det var Irmas debut ved Vesterhavet og særligt de store sandklitter var et hit. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi kører turen.

    I kassen med det røde låg ligger poser til affaldsindsamling. Samme sted ligger lodsedler. Når man har fyldt en pose, udfylder man en lodseddel, klistrer den på posen og smider den i trækassen. Så er man med i lodtrækningen af præmier fra en lang række danske og norske sponsorer.

    Det er da smart tænkt – og til orientering var trækassen fyldt med poser og affald.

    22+
  • Den sidste og den første dag

    Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.

    De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.

    Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.

    Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.

    Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.

    Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.

    Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.

    (man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)

    0
  • Jeg har dem!!!

    Det havde hun… i et split sekund.

    Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

    Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

    I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

    0
  • Bløde bukser og gummistøvler

    Jeg havde proklameret fra morgenstunden, at lørdag stod på morgenhår, pyjamas, Mofibo og kaffe, men jeg synes alligevel det var for slapt, at bruge en kort weekend på at lave ingenting.

    I stedet pakkede jeg Bob i bilen og kørte mod Vesterhavet. Håret var ordnet og pyjamasen skiftet ud med ‘blødt tøj’ og gummistøvler. Kaffen lod jeg bliver hjemme, men jeg medbragte dog Mofibo til køreturen og kom rigtig godt i gang med “Et lille liv“.

    Der var regn i luften og ingen udover os finder på at tage til stranden i sådan et vejr. Åbenbart. Det regnede først da vi kørte hjem. Vi gik et par timer, jeg fik rundet dagens 10 km og kunne køre hjem og med god samvittighed lægge mig på sofaen.

    Det var min første 5-dages arbejdsuge siden foråret og den har været hektisk, så weekenden er tiltrængt.

    Vi havde en meget pludselig flytning hængende over hovedet, som vi også skulle forholde os til, så ikke bare havde vi travlt med at planlægge og rydde op, vi skulle også lynhurtigt have ekspederet de opgaver, som skulle være klar til næste uge.

    Som jeg nævnte i går blev flytningen for vores vedkommen aflyst/udsat, så jeg håber at den kommende uge alligevel bliver ‘normal’.

    0
  • Sidste mandag i ferien

    Mikael Persbrandt stod præcis overfor sin debut på Dramaten og der er det med lydbøger, at de høres bedst i bilen, så i stedet for bare at køre hjem fra genbrugspladsen i Gandrup tog vi en spontan tur til Vesterhavet.

    Jeg har gummistøvler og regnjakke i bilen, på forsædet lå kameraet og i buret bagi sad Bob.

    Intet at betænke sig på.

    Det er mandag og første skoledag… der var ikke et øje ved stranden og vi nød et par timers travetur.

    Vi kører altid til det militære område ved Ejstrup – her er det min erfaring, at der er færrest mennesker, men risikoen er også at komme til en strand, som er lukket pga. militær øvelse.

    Det var den ikke i dag – men enten bliver den det snart eller også har den lige været. Vi gik 3-4 kilometer mod nord og her var stranden fuldstændig renset for sten og en meget bred bane var tromlet så hårdt at en bil, der kom kørende ikke lavede spor. Jeg er næsten sikker på, at jeg gik på en landingsbane.

    Behøver jeg at sige, at Bob nød turen?

    Vandet ved Vesterhavet er for dybt og for vildt… men klitterne… han synes det er det fedeste.


    Hjemme igen har jeg læst totredjedele af Som jeg husker det – det er fascinerende læsning. Jeg kunne ønske mig, at jeg var stærkere til svensk – han læser selv bogen op på sit modersmål og den stemme have jeg gerne lagt øre til en 10-11 timer.

    0
  • Herlige fridage

    Påsken er skudt i gang på bedste vis.

    Skærtorsdag startede ved stranden. Vores egen i øst. Ikke tidligt for vi sov til kl. 8 kun afbrudt af en enkelt tissetur. Det var mig, der vågnede først og Bob måtte trækkes temmelig søvndrukken ud af buret.

    Udover strandturen stod den på

    • Hundesoignering og negleklip
    • Rengøring
    • Indkøb
    • Leg i Vodskov hundeskov med herlig labradoodle

    Langfredag havde jeg på forhånd besluttet skulle bruges ved Vesterhavet. Jeg havde et påskeæg til min Pode, som bor halvvejs og så var det nærliggende at fortsætte vestpå til stranden.

    Det ser heldigvis ud at at Bob D sætter lige så stor pris på Vesterhavet, som jeg gør.

    Første gang vi var af sted, var det med et vis skepsis han gik derned, men hans selvsikkerhed er vokset enormt de sidste 2-3 uger og i dag fulgte han bare med.

    I går legede han som nævnt med en labradoodle i hundeskoven i Vodskov og i dag ved stranden mødte vi en cocker/cavalier blanding, som dog synes han var lidt for barnlig at beskæftige sig med.

    Det er heller ikke fordi han behøver at blive leget med. Han tonser op og ned af klitterne og synes at have en fest mutters alene, mens jeg kan sidde med næsten vendt mod solen.

    Det blev en herlig dag. Fem timer var vi væk hjemmefra og jeg tænker, at vi sover godt i nat efter al den friske luft.

    0
  • Søndags udflugt

    Jeg har ikke været ved Vesterhavet i år. Der har været for koldt og Bobben har været for lille. Det er det bedste sted at trave en tur når man har noget, der skal vendes og en time efter vi ankom var jeg da også mere afklaret end da jeg kom. Ikke helt, men mere.

    Bob var på ingen måde begejstret ved synet af stranden og Vesterhavet, der bredte sig på begge sider. Bob er i det hele taget ikke begejstret for andre ude områder end haven.

    Han måtte i bånd og lokkes med – ellers stak han den modsatte vej op til bilen.

    Da han overgav sig (hvilket han oftest gør) fandt han ud af at sand og klitter alligevel er det fedeste.

    Han piskede rundt. Op og ned af klitterne. Gravede i sandet. Fandt gamle arbejdshandsker, tovværk og pinde at løbe rundt med.

    Han brugt en voldsom mængde energi og så snart han blev smidt i buret på vejen hjem gik han i koma.

    Jeg forventer en stille søndag eftermiddag (:

    0
  • Lørdags billeder

    Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

    Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

    Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

    De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


    .
    Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

    Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.

    0
  • Ingolf var en tøsedreng

    Så længe der er fjer på mågerne blæser det ikke. Sådan siger man heroppe og Ingolf gjorde vist ingen skade på nogens fjerdragt.

    Vist var der knald på Vesterhavet, men det var altså bare blæsevejr og så snart man kom lidt ind i landet var vinden nærmest ikke mærkbar.

    Knald var der også på ham Jack D. Han ser ud til at nyde Vesterhavet mindst lige så meget som jeg og at storme op og ned af klitterne er tilsyneladende ret fedt.

    Jeg har nydt selskabet og fik endnu engang  bekræftet at uden hund, er man ikke noget hundemenneske.

    Hjemme igen kørte jeg omkring de to gamle til kaffe. Det var dog resterne af kaffebordet jeg kom til. Det var gået deres næse forbi, at vi er overgået til normaltid, så de var en time foran og havde ventet forgæves på mig til den sædvanlige tid (:

    0
  • Bedre end terapi

    En helt igennem dejlig weekend lakker mod enden.

    Der er intet som Vesterhavet og godt selskab, der kan få hverdagens små problemer til at forsvinde for en stund.

    Jeg vælger altid at køre til stranden et sted, hvor kysten ikke er fyldt med sommerhuse. Her kan Lillebror løbe frit uden jeg hele tiden behøver at være opmærksom på, om der kommer folk ned fra klitterne.

    Området her er militært og adgangen er en betonvej anlagt i 50’erne. Gadung… gadung, siger det når vi kører den vej og det har til alle tider været et tegn mine hunde har forstået. De vidste hvad der ventede for enden. Det gælder også Lillebror.

    Sandet og salten er vasket af kroppe, vaskemaskinen kører med sidste hold vasketøj og Lillebror snorker i sin kurv.

    I morgen er det hverdag igen… det er helt ok med mig, når weekenden har været så god.

    0