Søndag midt i weekenden

Lidt møflen rundt nedenunder fik mig vækket og ud af fjerene tidligt denne søndag morgen.

Solen skinner smukt og kaster blødt og venligt lys ind af mine vinduer, så den tidlige start bekommer mig vel.

IMG_0231

Jeg har nydt de første kopper kaffe og lige om lidt er første hold vasketøj klar til at komme i haven.

Senere har hundene og jeg en date ved Vesterhavet. Turen på tværs af Vendsyssel er lang – køreturen tager vel det meste af en time – men lysten til selskabet, den lange strand og det store hav er fristende nok til, at jeg lader mig lokke. Jeg er så nem.

Søndag er skøn… i særdeleshed når man også har fri mandag (:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *