• Bob D,  Fransk Bulldog

    Herlige fridage

    Påsken er skudt i gang på bedste vis.

    Skærtorsdag startede ved stranden. Vores egen i øst. Ikke tidligt for vi sov til kl. 8 kun afbrudt af en enkelt tissetur. Det var mig, der vågnede først og Bob måtte trækkes temmelig søvndrukken ud af buret.

    Udover strandturen stod den på

    • Hundesoignering og negleklip
    • Rengøring
    • Indkøb
    • Leg i Vodskov hundeskov med herlig labradoodle

    Langfredag havde jeg på forhånd besluttet skulle bruges ved Vesterhavet. Jeg havde et påskeæg til min Pode, som bor halvvejs og så var det nærliggende at fortsætte vestpå til stranden.

    Det ser heldigvis ud at at Bob D sætter lige så stor pris på Vesterhavet, som jeg gør.

    Første gang vi var af sted, var det med et vis skepsis han gik derned, men hans selvsikkerhed er vokset enormt de sidste 2-3 uger og i dag fulgte han bare med.

    I går legede han som nævnt med en labradoodle i hundeskoven i Vodskov og i dag ved stranden mødte vi en cocker/cavalier blanding, som dog synes han var lidt for barnlig at beskæftige sig med.

    Det er heller ikke fordi han behøver at blive leget med. Han tonser op og ned af klitterne og synes at have en fest mutters alene, mens jeg kan sidde med næsten vendt mod solen.

    Det blev en herlig dag. Fem timer var vi væk hjemmefra og jeg tænker, at vi sover godt i nat efter al den friske luft.

  • Et øjeblik...

    Hvor mange gange skal vi nu sove..?

    postNu må den påske gerne snart være slut… mit objektiv ligger fortsat i Taulov og har ikke rokket sig ud af flækken i dagevis.

    Jeg er ikke noget tålmodigt menneske og efter at have måttet vente 1½ måned på overhovedet at kunne købe det, så havde jeg altså godt gidet, at de havde været noget hurtigere i Virum.

    Ventetiden er snart ovre og jeg skal kun sove to gange.

    Påskedag er brugt i haven.

    Jeg har sat georgineknolde, sået valmuer fra Anne-Mette’s have og stokroser fra Thereses. Jeg har klippet stauder ned og fundet krukkerne frem fra gemmerne. Jeg har ryddet op, fjernet svalderkål i rabarberbedet, kørt affald på genbrugspladsen og hentet kompost til til gødning af højbedene.

    Det ville ha’ pyntet med en tur med plæneklipperen – men de ‘kloge’ siger, at man skal vente til græsset har en vis længde. Så det gør jeg – og sætter i stedet en snor på Lillebror og traver den lange tur ud af Aalborgvej.

  • Et øjeblik...

    Et cirkelspark og så adios amigo..

    IMG_4684Det her…“, sagde min makker engang, mens han holdt fingrene op, “…det er afstanden mellem engel og bitch, frøken Bech!

    Han har ret. Jeg ved det godt.

    Jeg er et pisse besværligt menneske. Temperamentsfuld, underlig og med en tunge, der kan være skarp. Jeg kan blive helt latterligt dum, vred og ked af det.

    Heldigvis har jeg har mennesker omkring mig, der er rummelige, tilgivende og som ved, at der også er en anden ‘likeable’ side af mig (som heldigvis er den dominerende). Mennesker som kan rumme begge sider.

    Og kan de ikke det, forsvinder de ret hurtigt igen.

    Sådan må det være.

    Tænker jeg.

    Det er de helligste af alle helligdage. Skærtorsdag og Langfredag går alt i stå.

    Lillebror napper en politistav i haven, mens jeg overvejer hvad der skal fyldes i dagen.

    Jeg har et par småsår, der skal slikkes, en skuffelse, der skal sluges og en der skal have et los i (…), så han havner helt derude, hvor ikke engang Google kan finde ham.

    Men først kaffe…

  • Et øjeblik...

    Hva’for en påske..?

    Det nærmest jeg kommer påske er kyllingen, der er i den karrysuppe, som simre henne på komfuret. Her er ikke skyggen af påskefrokost, farvede æg, lam eller gule kyllinger.

    Påsken er ikke en højtid, der har haft nogen som helst betydning i mit barndomshjem. Og altså heller ikke nu.

    Poden fik selvfølgelig påskeæg da hun var mindre og  pynten hun hjembragte fra børnehave og skole er blevet hængt op… selvfølgelig er den det, men ellers er det udelukkende fornøjelsen ved at have lidt ekstra forårsferiedage, der har udgør påsken for mig.

    IMG_1557
    Lige om lidt vrimler det med gule rapsmarker

    Jeg er i det hele taget uden de store traditioner og går heller ikke op i allehelgensdag, pinse, nytår, valentinsdag, grundlovsdag og hvad har vi af ‘højtider’.

    Julen er den eneste højtid, der fylder noget i min verden og der går jeg så til gengæld også all-in (:

  • Et øjeblik...

    Hviledag i de stribede

    Skærtorsdag bliver ‘hviledag’ i Æblehuset.

    Fødselsdagsselskabelighed tirsdag og et 5 timers shopping-raid i Storcentret/Ikea med Poden onsdag har tæret en del på batteriet.

    IMG_1467

    I dag hiver jeg stikket ud og bliver i de bløde stribede, sipper kaffe, dimser fotos og hygger mig med de to røde.

    God skærtorsdag til dig!

  • Et øjeblik...

    Den bedste start på dagen

    Herude høres intet andet end lydene af havet og fuglene…

    IMG_1410-Edit

    Jeg er tidligt ude. Solen er kun lige nået op over horisonten og sommerhusfolket er endnu ikke stået op. Revlerne har tydelige spor efter påskens invasion… det flyder til min irritation med poser, flasker og papir. Havde jeg haft en pose med var jeg nok gået i gang med oprydningen.

    IMG_1428-Edit-vert

    Det kunne nu ikke ødelægge glæden ved at kunne starte dagen herude.

    Behøver jeg at sige at Ninjaen og jeg trives? Det gør jeg vist ikke.

  • Et øjeblik...

    Og hvad har jeg så lavet siden sidst…

    Tjooo…

    paaske1

    1. Været på fotojob
    2. Og i biffen
    3. Og for vild langt ude på landet
    4. Opsat tørresnorre med bardunstrammere og hvad har vi
    5. Nydt haven og solen
    6. For vild igen… meget vild
    7. Har sikkert også taget en morfar
    8. Redigeret smalfilm
    9. Og kogt saltkarameller
    10. Det releaseparty havde jeg gerne have deltaget i – men Køwenhavn er squ så langt væk
    11. Vasket Poloen
    12. Og tænkt over livet og kærligheden
    13. Lavet mad
    14. Og været på fødselsdagsgaveindkøb
    15. Og skovtur
    16. Og havevandring

    Lykken er fridage med plads til at gøre lige præcis det man har lyst til… og der er flere forude!

  • Et øjeblik...

    Hvad er det de ikke forstår

    Jeg bli’r så træt i munden af at smile… mens ord  som hundehoveder, hængerøve, lusede amatører, slapssvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte, tøffeldyr og bovlamme bidesild passerer forbi talecentret – heldigvis UDEN at komme ud af munden!

    Poden sagde engang ved middagsbordet: “jeg er omgivet af tåber(det var hendes far og jeg hun mente) og det er sådan jeg føler mig i øjeblikket. Jeg tænker, at det er godt jeg holder ferie fra i morgen for det kniber så gevaldigt med at være overskudsagtig og sende positive vibes ud i rummet. Også selvom solen skinner.

    Jeg trækker pause kortet… og vejret… henover påske. I hvert fald noget af den. Tror jeg.

    See you later og …

    godpaaske1

  • Et øjeblik...

    Exhaaale

    Hjemme igen efter et par dages befriende dårligt selskab, mæt af sol, saltvand og masser af latter.

    Et åndehul fra hverdagens trivialiteter og privatsfærens fnidder… og præcis hvad jeg trængte til.

     

  • Et øjeblik...

    Instagram

    Så kom den enooormt brugte iPhone app “Instagram” også til Android.

    Det skulle selvfølgelig prøves og jeg kastede mig fluks ud i at tapesere min FB væg med grimme mobilfotos tilsat 70’er look… det ser sådan ud.