• Læseanbefaling

    Jeg er lige ved at være færdig med Marie Hellebergs Kvinderne fra Thy.

    Helleberg er mest kendt for sine historiske romaner, men her vender hun blikket mod sin egen slægtshistorie og beskriver sin oldemor Mariane og mormor Marie Dusine så levende, at man næsten synes, at man kender de to stærke kvinder.

    Thy er barskt og vindblæst og det samme er kvindernes liv.

    Forlaget skriver:

    Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

    Klar på læselisten ligger efterfølgeren Søstrene fra Thy. 

    Oplæser af begge Helleberg bøgerne er Marie Garde. Jeg kan se på anmeldelserne, at holdningen til oplæsningen er meget forskellig. Hun er neutral og generer mig ikke.

    Læseoplevelsen er meget afhængig af oplæseren. Der er bøger jeg ikke får læst fordi det f.eks. er Torben Sekov, der læser op – og bøger jeg får læst fordi det en særlig lækker stemme, der læser – f.eks. Karsen Pharao, Dan Schlosser eller Bent Otto Hansen.

    Også skuespillere kan det der med oplæsning. Jens Albinus, Ellen Hillingsøe og Lars Brygmann gør det fremragende.

    Nogle oplæsere har en stemme, intonation og en måde at udtale ord på så alting stritter på mig. Jeg læste en bog på et tidspunkt, hvor Julie Bertelsen konsekvent udtalte spøgelser som “spøVelser” og det blev sagt rigtig mange gange. Det kunne ødelægge bogen fuldstændig for mig. Ja, jeg er lidt sart.

    Fornøjelsen ved lydbøgerne er, at jeg kan lave noget mens jeg ‘læser’. Om lidt tager jeg f.eks. de sidste kapitler af Kvinderne fra Thy, mens jeg giver havebordet en tur med rystepudseren.

    8+
  • Lige læst…

    Vi husker den sikkert alle sammen – den spetakulære sag fra Ringkøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at slå flere patienter ihjel. Sygeplejersken blev i et nævningeting idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg i byretten, en dom, der senere blev omstødt til fire drabsforsøg i landsretten.

    Udover drabsforsøgene er hun også dømt for at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn.

    I den dokumentariske beretning Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager går journalist Kristian Corfixen i detaljer med denne sag. Alle sagens hovedpersoner har medvirket til bogen og det er både spændende og grufuld læsning.

    I bogen mere end antydes det at antallet af ofre er langt langt større end de fire hun er dømt for, men da de døde forlængst er kremeret sammen med beviserne er det ‘kun’ de fire tilfælde hun kan dømems for.

    Journalisten forholder sig neutralt til skyldsspørgsmålet, men bogen levner ikke meget tvivl. Selvom man ikke fandt den  rygende pistol i hånden på gerningsmanden, så sidder jeg alligevel tilbage med en klar fornemmelse af en kvinde som bevist skabte drama med sig selv i centrum og en kvinde som ville gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed.

    Kan man lide genren, er den værd at læse/lytte til.

    7+
  • Et lille liv af Hanya Yanagihara

    Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.

    Det har ikke været ét sekund for længe.

    Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.

    Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.

    Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.

    Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.

    Det er barsk læsning. Så er du advaret.


    Forlagets beskrivelse:

    Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.

    Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.

    Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

    0
  • Blodmåne

    Bogens omslag lovede en humoristisk tilgang til emnet, men var en dræbende kedsommelig undersøgelse af hvorfor mænd sender dick pics… jeg holdt ud i 3 ud af 4 timers oplæsning. Nå okay, jeg fik da et par interessante oplysninger med, men ellers… nej. Mænd er seksuelt primitive væsner og jeg tiltror ikke deres billeder så mange dybe bagvedliggende tanker. Sorry!

    I stedet kastede jeg mig ud i sommerunderholdende krimier. Katrine Engbergs første bog “Krokodillevogteren” blev hurtigt læst og nu er jeg to trediedele inde i den næste, “Blodmåne”, som er oplæst af forfatteren selv. Det giver en helt særlig stemning for hun kan lægge de tiltænkte betoninger på ordene og dialogerne og så har hun i øvrigt en rigtig behagelig stemme.

    Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da en mand bliver fundet død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror, at det drejer sig om en hjemløs, der er frosset ihjel, men det viser sig at være et bestialsk mord på en helt anden og langt mere kendt person.Tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistent Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning. I en sag, der involverer Jeppes bedste ven, bristede drømme, radioprogrammer og et yderst raffineret mordvåben.

    Jeg glæder mig allerede til nr. tre, “Glasvinge” og til evt. nye velskrevne bøger om Kørner og Werner.

    0
  • Lyden af en sur gammel stodder

    Ove-udklipOve er nioghalvtreds år gammel. Han kører Saab. Han er typen, der peger på folk, han ikke bryder sig om, lidt som var de indbrudstyve og Oves pegefinger en politilommelygte. Han står foran disken i en af den slags butikker, som folk med japanske biler begiver sig hen i for at købe hvide ledninger. Ove iagttager ekspedienten en rum tid, før han vifter ad ham med en mellemstor hvid æske.
    “Jaså! Er det her sådan en af de dersens Ajpads?” forlanger Ove at få at vide.
    Ekspedienten, en ung mand med et etcifret BMI, ser utilpas ud. Kæmper helt tydeligt imod trangen til prompte at tage æsken fra Ove.
    “Ja, netop. En iPad.

    Sådan indledes historien om Ove.

    Jeg har kastet mig over lydbøger adskillige gange.

    Med skiftende held. Eller – må jeg hellere sige – uden held. Jeg tror ikke, at det er lykkedes mig, at høre en eneste færdig.

    Jeg har svært ved at holde fokus… tankerne vandrer og jeg mister for meget af handlingen. Derudover har jeg været voldsomt generet af flere af oplæserne. Det er meget muligt, at de er skuespilleruddannede, men det forandrer ikke på at faktum, at der findes stemmer, som jeg bare ikke kan holde ud at høre på.

    En mand der hedder Ove‘ fik en chance og jeg har nu erfaret, at det fungerer perfekt at lytte men jeg kører bil. Her er fokus rettet mod det der sker på vejen og jeg henfalder ikke i dagdrømmerier. Turen mellem Hals og Aalborg føles nu nærmest alt for kort.

    Den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en hel boligforening.

    Oplæst af: Thomas Gulstad – fed stemme og fed historie.

    0