Ove er nioghalvtreds år gammel. Han kører Saab. Han er typen, der peger på folk, han ikke bryder sig om, lidt som var de indbrudstyve og Oves pegefinger en politilommelygte. Han står foran disken i en af den slags butikker, som folk med japanske biler begiver sig hen i for at købe hvide ledninger. Ove iagttager ekspedienten en rum tid, før han vifter ad ham med en mellemstor hvid æske.
“Jaså! Er det her sådan en af de dersens Ajpads?” forlanger Ove at få at vide.
Ekspedienten, en ung mand med et etcifret BMI, ser utilpas ud. Kæmper helt tydeligt imod trangen til prompte at tage æsken fra Ove.
“Ja, netop. En iPad.

Sådan indledes historien om Ove.

Jeg har kastet mig over lydbøger adskillige gange.

Med skiftende held. Eller – må jeg hellere sige – uden held. Jeg tror ikke, at det er lykkedes mig, at høre en eneste færdig.

Jeg har svært ved at holde fokus… tankerne vandrer og jeg mister for meget af handlingen. Derudover har jeg været voldsomt generet af flere af oplæserne. Det er meget muligt, at de er skuespilleruddannede, men det forandrer ikke på at faktum, at der findes stemmer, som jeg bare ikke kan holde ud at høre på.

‘En mand der hedder Ove‘ fik en chance og jeg har nu erfaret, at det fungerer perfekt at lytte men jeg kører bil. Her er fokus rettet mod det der sker på vejen og jeg henfalder ikke i dagdrømmerier. Turen mellem Hals og Aalborg føles nu nærmest alt for kort.

Den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en hel boligforening.

Oplæst af: Thomas Gulstad – fed stemme og fed historie.