• Gårdhaven

    DMI har truet med heldagsregn i hele landet, så vi var ikke sene til at benytte os af morgenens solskin til en tur i skoven og efterfølgende til at få ryddet op i gården.

    Jeg går ofte forbi kirkegårdens kompostplads og noterede mig i sidste uge, at graveren havde klippet sommerfuglebuskene ned, så jeg har gjort det samme.

    Gården rummer to meget små bede. Det ene har fået en bund af bark og i mangel på græsplæne bruger hundene det til at tisse i. I det andet har jeg placeret et par stedsegrønne buske… imellem dem pibler det op fra løg af vintergæk, tulipan og påskelilje – og der er kommet gang i høstanemonerne, som er plantet samme sted.

    Høstanemone

    Grøde er der også i krukkerne jeg havde med fra den gamle have. Hosta, akelejefrøstjerne, staudesalvie og lavendel.

    Akelejefrøstjerne

    Jeg har købt en Clematis Montana Rubens, som jeg håber vil vokse sig stor og smuk, og dække det mindre kønne hegn ind mod naboen.

    Onsdag bestilte jeg de sidste feriemidler og fredag morgen var pengene tikket ind på kontoen. Det samme tror jeg gjorde sig gældende for rigtig mange andre for da jeg kørte hjem fra planteskolen holdt det halve af Aalborg i kø på vej mod City Syd og jeg var glad for at jeg var tidligt ude så jeg slap for alle de mennesker.

    Før min bratte opvågning for 14 dage siden havde jeg stor lyst til at gøre en helt masse i gårdhaven, men med den usikre fremtid jeg går i møde her i huset, er den lyst fuldstændig forsvundet. Selvfølgelig passer jeg den, så jeg selv kan holde ud til at være der, men drømmen om vægdrivhus og den slags er slukket indtil jeg ved om planerne om at bygge en Rema 1000 bliver til noget eller ej. Desværre.

    +13
  • Pinse

    Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.

    Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.

    Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂

    Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.

    Eller også er det en kombi.

    Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.

    Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.

    Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.

    Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.

    Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok

    +14
  • Vild med vilje

    Fuglebadet er blevet alletiders tilskud til foderstedet ved æbletræet (og ja, jeg fodrer året rundt). Min ex-mand og jeg har foræret mine forældre det engang, måske i guldbryllupsgave – jeg husker det ikke helt – og nu er det så kommet hjem til mig.

    Det er vældigt populært. Både at bade i og drikke af. Det kræver lidt at holde det rent, men det er en lille pris at betale når man ser hvilken fornøjelse fuglene har. Det er især solsorten der nyder et bad, men også den lille musvit er set plaske i vandet.

    Weekenden blev ikke helt så aktiv som jeg havde planlagt, så i dag måtte jeg kompensere en lille smule, så nu kan man godt køre forbi mit hus uden at tænke… hold da op, hun trænger til at…

    Baghaven kører jeg sådan lidt mere efter princippet “Vild med vilje”.

    Der skal være plads til fugle, pindsvin, tudser og insekter og det er der ikke, hvis haven er alt for velfriseret… er hvad jeg har overbevist mig selv om 🙂

    0
  • Maj du søde milde

    Maj har været helt vidunderlig og så langt vejrudsigten rækker, er der sol og sommerlige temperaturer at se. For min skyld må de gerne holde sig under de 25 grader, så trives jeg bedst.

    Landmændene er begyndt at klage over mangel på vand og jeg kan også godt se, at græsplænen begynder at antage en lidt vissengrøn kulør.

    Min nabo vander hele haven hver aften i timevis. Jeg nøjes med højbedene, som får en halv times tid med sprederen, når solen er væk. Græs og buske må klare sig selv. Og det er da også gået glimrende indtil nu.

    Vi holder til i skyggen, Bob og jeg.

    På terrassen eller i skoven mellem skyggefulde træer. Han får det hurtigt varmt og benytter ethvert ‘foto stop’ til at smide sig ned.

    Sommeren kommer til at foregå, som den gjorde med Lillebror… lufteture tidlig morgen og aften, resten af tiden må han tusse omkring i haven, i hvertfald de dage, hvor vi ikke tager til stranden og kan tage en kølende dukkert.

    0
  • Fra have til mave

    I går eftermiddag plukkede jeg de fineste nye skud fra min rabarber og lavede en lille portion rabarberkompot.

    Jeg havde ca. 4 dl. rabarber skåret i 1 cm stykker, som jeg dryssede med 8 spsk. rørsukker. Det rørte jeg sammen i en gryde, tilsatte korn og stang fra en vanillestang og lod stå og trække i en halv time.

    Så kogte jeg det kort op – 4-5 minutter cirka – hældte i et skoldet glas og satte på køl.

    Nøj, det er godt på morgenens skyr.

    Konservering er helt unødvendigt for det får hurtigt ben at gå på.

    Mine rabarber er desværre meget lyse, så jeg får ikke den flotte røde rabarber farve – måske skulle jeg dyrke en sort mere som kunne supplere med lidt farve. Men hvilken?

    0
  • Sommerfugle… også i maven

    I hver side af min have tæt på huset står en hvid sommerfuglebusk. Jeg er hvert år slemt dupertet over dens enorme tiltrækningkraft. Der er et leben af den anden verden af forskellige insekter, men selvfølgelig hovedsagelig sommerfugle.

    .
    Det ulmer igen på jobbet. Lidt. En større organisationsændring træder i kraft 1. september og det er altid bekymrende uagtet at det bliver kommunikeret ud, at der ikke af den grund sker personaleændringer. Det har vi hørt før.

    Når det ulmer begynder man, at tænke over fremtiden. Jeg har ikke nogen uddannelse at falde tilbage på og jeg har min alder imod mig. Men det ser ham filosoffen ikke som nogen hindring. Han går selv på universitetet trods det, at han er 50+ og dermed et glimrende eksempel på, at det aldrig er for sent. Lynhurtigt lavede han et fint lille regnestykke som viste, at det godt kan lade sig gøre.

    Skeptikerne vil helt sikkert indvende, at det (igen qua min alder) bliver svært efterfølgende, at få et job… men det er så heller ikke målet. Det er at hygge mig med og dygtiggøre mig i noget, jeg rigtig godt kan li’.

    Jeg elsker hans evne til altid at se muligheder frem for begrænsninger. Og så er det jo herligt at lade drømmene løbe lidt løbsk (:

    0
  • Det skulle jeg aldrig ha’ gjort

    Jeg overgjorde havearbejdet i dag med det resultat jeg min skulder er helt ødelagt.

    På den anden side af gaden var en havemand i gang med at klippe hæk og jeg tog mig den frihed at spørge om han også gad tage mit hækafklip med på genbrugspladsen. Det gjorde han. Det er unægtelig nemmere at losse på en trailer end at fylde den ene sæk efter den anden og fragte det i iGoen.

    Det var ellers ikke meningen, at jeg selv skulle klippe hæk i år og det skulle jeg så heller ikke ha’ gjort. Men muligheden for at få fragtet affaldet nemt væk kunne jeg ikke lade gå fra mig og så kastede jeg mig ud i det.

    Der skulle også slås græs og kantes og luges og fejes og så var det pludselig for meget for mit gamle +50 skrog.

    Det er møg irriterende, at den skulder konstant er en begrænsning for min udfoldelse – der er mange ting man ikke kan, når det ikke er muligt at løfte armen over skulderhøjde!

    Søndag forventer jeg at komme hviledagen i hu!

    0
  • Jeg har trukket pausekortet

    Jeg holder en lille pause i transskriberingen og sidder og nyder solen på terrassen.

    Jeg kan konstatere, at den Substral plænegødning jeg strøede for nylig har været særdeles effektiv. Jeg slog græsset søndag (hvor billederne er fra) og burde faktisk gøre det igen idag.

    Jeg kan også konstatere, at de første gåsebiller har indtaget plænen… de er IKKE velkomne… som i overhovedet ikke.

    Solsorten derimod virker temmelig tilpas med ankomsten… de har unger og betragter billerne som det store tag-selv-bord. De fylder næbbet, flyver væk og ankommer kort efter igen efter en ny portion.

    Jeg er lige præcis halvvejs med at transskribere 4. interview. Der er kommet mere styr på teknikken og det går derfor lidt hurtigere fremad nu.

    Lidt.

    Som et plus, en gulerod, fik jeg et tilbud om honorering af mit arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til… det øger klart motivationen til at lægge ører til alle 6 interviews.

    Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en ordentlig mundfuld.

    Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen.

    Også uden honorering.

    Jeg har ikke gået på universitetet og et eller andet sted synes jeg jo, at det er skide interessant at være en del af den verden. At være en del af den side af hans liv også. Jeg mener, at han fortsat har 4 år tilbage af sit studie, så lur mig om ikke der falder flere opgaver ned i mit skød 🙂

    0
  • Regndans

    Jeg tror du kan og vil og jeg ved
    du kan danse jorden grøn til liv og kærlighed
    dans dans så regnen falder ned…

    Græsset har fået gødning og jeg glæder mig over vandet fra oven, der kan skylle gødningen ned i jorden.

    Det er ikke nemt at være haveejer.

    Skvalderkålen er uønsket og man bruger uendeligt mange kræfter på at få has på det, mens græsset skal partout være grønt og frodigt selvom det kræver ekstra ture med plæneklipperen.

    Jeg er måske haveejer… men det er ikke en disciplin, som jeg kan prale med at mestre særligt godt.

    Jeg gør mit bedste og det er vist alt man kan forlange af nogen.

    0
  • Grønne fingre. Ikke her

    Jeg købte en eukalyptus for ikke så længe siden og udover fuld sol kræver den næsten daglig vanding. Det er jeg ikke så god til at huske og den led derfor en stille, men sikker død i min vindueskarm.

    Nu har jeg så investeret i en opstammet en af slagsen og for ikke at glemme vandet, har jeg købt sådan et fint selvvandingsglas.

    Jeg er lidt spændt på, om det kan holde liv i træet.

    Det eneste sted mine grønne fingre slår til, er i Rabarberbedet – det eneste grønne jeg for alvor har succes med.

    Og så skvalderkålen, selvfølgelig.

    Rabarberbedet er så frodigt, at jeg har tænkt mig at slå en lille bod op ude ved vejen og sælge af dem. Ikke for at tjene penge, men bare for at de ikke skal gå til spilde.

    Det er trods alt grænser for hvor meget rabarbergrød jeg kan indtage.

    0