-
Et dejligt minde om en god ven
Knap 3 uger efter jeg sendte den gamle ud på den sidste rejse, er hun nu kommet hjem igen.
Sentimental kan man ikke beskylde mig for at være – og at hun er kommet hjem i både urne og glasperle skyldes udelukkende, at det var sådan Nanna gerne ville ha’ det. Hun bærer i forvejen sin fars Armani (også en Dogue de Bordeaux) i en perle om håndleddet og synes bestemt, at Arabella skulle gøre ham selskab.
Og sådan blev det.
Sentimental eller ej… jeg har det overraskende godt med, at jeg ved hvor hun er, at hun nu kan stå i reolen og jeg kan lade en hånd løbe over urnens låg og sende hende en tanke.
-
Lørdag med grund til optimisme
Den gamle fik de første to gigtpiller til morgen og de har allerede givet en væsentlig forbedring i bevægeapparatet. Vi travede hele turen gennem mosen uden hun viste det mindste tegn på træthed eller smerte.
Hun plejer at sakke langt bagud, men i dag fulgte hun fint med os andre.
Hals apotek havde modtaget epilepsimedicinen, så den er vi også gået igang med.
Det er ikke helt billigt, at medicinere 50 kg. hund, men kan det give hende forbedret livskvalitet, så er det sådan det må være.
Eneste synlige tegn på ugens tumult er det barberede forben -
Vi ånder lettet op
Nok er hun blevet gammel og stivbenet, men det er ikke noget, der på nogen måde afspejles i de blodprøver Bastholm tog i dag.
Tværtimod viste de meget fine forhold på alle områder, der dækkes af sådan en ‘stor blodprofil’: nyrer, lever, blodprocent, infektionstal og hvad har vi… også et lyt på hjerte og lunger blev fundet helt normale.
Alt i alt en ældre dame i super fin form.
Epilepsi anfaldet kan altså ikke umiddelbart forklares.
Desværre har sådanne anfald det med at eskalere og min dyrlæges holdning er, at starte medicinsk behandling med det samme. Så det gør vi. Så snart Hals Apotek har medicinen hjemme. Så håber jeg, at vi kan holde det i ave.
Samtidig fik vi noget gigtmedicin, så hun forhåbentlig bliver lidt mere mobil… men som det ses af billederne, kan hun sagtens bevæge sig, så udover at have en smule gigt kunne jeg godt mistænke hende for også at være både snu og doven.
Sådan fik fredagen en happy end og den dårlige mavefornemmelse er forduftet. I hvert fald for en tid.
-
Godt nyt og god weekend
Den gamle er i bedring… så meget i bedring, at hun forcerede hønsestigen op til 1. salen i Æblehuset og dukkede op ved siden af min seng midt i nat. Hun har kun været oppe ovenpå én gang tidligere – også ved en fejl – så hvad der pludselig stak hende ved jeg sørme ikke.
Jeg lod som ingenting og lod hende ligge ved siden af min seng. At få hende gelejdet ned igen uden at hun falder og brækker benene kræver en matte, der er mere vågen end hvad jeg kan præstere kl. 02:30. Hun har jo ikke lige en størrelse, så man tager hende under armen og bærer hende ned (:
På glat is… Når både bentøj og vejr ser ud til at arte sig så nogenlunde tegner det til at blive en weekend med plads til masser af udeliv.
God weekend til dig.
-
Onsdagsfjæset
Den gamle er igen dårlig til bens og jeg har måtte finde det smertestillende frem.
Hun vil dog fortsat gerne med ud, men det er i et temmelig adstadigt tempo. Det vil sige, lige indtil vi stødte på en flok dådyr… så glemte hun pludselig ALT om halten og smerter.
Hun får et par dages ro og hvis hun, mod forventning, ikke er i bedring i løbet af et par dage, skal vi vist snart omkring dyrlægen.
Det sker desværre oftere og oftere, at hun har smerter i bevægeapparatet. Heldigvis fejler humøret og appetitten ingenting, så jeg er ikke for alvor bekymret, men jeg skal blankt erkende, at jeg er begyndt at tænke tanken, at hendes liv nok ikke er så fandens langt længere.
Hun skal under ingen omstændigheder lide og når den dag kommer, hvor jeg ikke længere tror, at hun har et godt hundeliv, så vil jeg hellere tage den uundgåelige beslutning… også selvom hun ikke er alvorlig syg.
Hun er på vej mod de ni og jeg skal være glad for hver eneste dag vi har.
Og det er jeg ♥
-
Se lige os…
Det har så også bare taget 8 år, at lære hende at gå ‘fri ved fod’ (:
Beklager den forringede billedkvalitet – jeg er på ingen måde dus med videofunktionen i mit kamera.
-
Hun blinkede først…
Sultestrejken lakker vist mod enden.
I dag spiste den gamle – noget modstræbende – en halv portion mad inden hun lavede en Maude og gik i seng.
Der er ingen grund til bekymring. Jeg kender hende så godt, at jeg ved hun intet fejler. Hun tigger godbidder og er i øvrigt glad og tilpas… hun er ganske enkelt bare ikke tilfreds med menuen lige nu, men det skal nok vende, når hun bliver sulten nok.
Forhåbentlig… for jeg har lige hentet 15 kg. mere hos dyrehandleren (:
-
Hormonhjerne
Lillebror havde ‘set’ den komme for en uge siden… løbetiden… og i dag kan jeg så konstatere, at han har ‘set’ rigtigt (:
3 ugers kamp med bukser og bind, 3 uger med en tæve, der ikke gider noget som helst og 3 uger hvor de må opholde sig i bryggers/hundeværelse, når jeg ikke er hjemme.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men en hanhund er unægtelig noget nemmere at have.
-
Exhaaaale
Resultatet af blodprøverne, der blev taget på Arabella i går viste, som forventet, et meget højt infektionstal og heldigvis intet andet.
Levertal, nyretal og alle andre tal var helt normale.
Når penicillin behandlingen er afsluttet og binyrebarkhormonsprøjten fordampet forventes hun at være helt rask.
Gudskelov ♥
-
Lidt godt nyt
Omkring kl. 15 var Ninjaen på benene igen og kunne tusse stille rundt i mosen på forholdsvis sikre ben.
Jeg er helt klar over at et skud binyrebarkhormon kan få selv den dårligste patient på benene, men at det ikke helbreder årsagen – men derfor er det nu rart at se halen logre igen.
Blodprøvesvarene, som kommer i morgen, vil forhåbentlig afklare årsagen til både maveforgiftningen og hævelserne i ledene… eller i det mindste fortælle, at der ikke er noget alvorligt galt.
