-
-
Byens bedste ben
Den der dyrehandler jeg kender har altså byens bedste ben… hundeben!
– hans egne gør jeg nok klogest i ikke at udtale mig om (:Kalveunderben med hov und alles…
Hun har været fuldstændig tabt for omverden siden jeg kom hjem og smed sådan et i haven.
-
I mit næste liv vil jeg være en hund
Mens jeg knoklede i haven lå Ninjaen blot og nød solen… fuldstændig upåvirket af alle mine anstrengelser!
Jeg lånte mig til en selvkørende plæneklipper og så var det græs i øvrigt slået i løbet af no-time. Bedene er luget og kantet og der er ryddet op både her og der – så skulle der komme en haveinspektion er jeg klar (:
De sorte fødder er skrubbet rene, det rene soltørrede sengetøj lagt på, der er en hjemmelavet pizza nr. 31 i ovnen og øl på køl…
– selvom jeg ikke er en hund, skal jeg nu ikke klage!
-
En duft af citrus
Årets bad har efterladt en citrusduftende Ninja (økologisk og uden parabener of course)… jeg tænker, der går en rum tid før jeg er tilgivet dén oplevelse!!!
-
For pokker de gamle ben
Som omtalt tidligere døjer jeg med knæ og hofter, når jeg har gået meget. Min ven Jan mente, at det kunne skyldes mit fodtøj, som jo hovedsageligt består af gummistøvler…. fodtøj, som hverken har den fornødne bounce eller støtte.
Jeg har derfor været på udkig efter rigtige vandrestøvler og fundet de her – de er sådan lidt pænere end de gængse modeller (synes jeg) og i dem vil jeg ikke føle mig som en, der lige er kommet ned af bjerget (:
campz.dk har i øvrigt meget lækkert udstyr til hunde- og udendørsmennesket og jeg kunne nemt blive fristet.
Besøg dem her.
…
I dag bliver der ikke brug for hverken gummi- eller vandrestøvler. Poden havde tidligt fri fra skole, hentede Poloen og har brugt dagen i selskab med Ninjaen, som nu kun behøver en lille aftenluftetur.
Det kostede et par telefonsamtaler før bypigen fandt skallerevlerne og efterfølgende en telefonsamtale, hvor jeg blev oplyst om “hvor klam min hund er“.
Ninjaen har en hukommelse som en elefant og var stiltet direkte mod de døde ænder og måger, som hun finder det så fantastisk at gå og snaske i… en begejstring Poden ikke deler.
Og så tog de hjem… når hun skulle være så træls!
-
Say cheeese
Jeg føler mig en anelse uønsket…
-
Ved verdens ende
Vi gik og gik og gik… lige indtil vi ikke kunne komme længere… 4 km den ene vej og 4 km den anden. Cirka.
Ninjaen har løbet omtrent det dobbelte… frem og tilbage, op og ned af klitter, ud i vandet og ind igen… og nu er det eneste der høres, da også en højlydt snorken over fra Biabed’en.
Hun nyder i dén grad det nye territorie og den tendens hun havde til ikke at gide at bevæge sig, har hun helt lagt på hylden. Hun springer rundt som en anden unghund, når vi er ude og er samtidig faldet helt til ro i det røde hus.
…
Jeg går stadig og roder med nogle DIY småting og jeg var ret tilfreds med mig selv i går. Ret meget faktisk. Jeg fik hængt ekstra lys op i badeværelset, pillet et unødvendigt skab ned, fjernet gamle rawlplugs og hængt håndklædeknager op.
Flere af den slags projekter venter… sæt igang Frøken Bech, du kan godt!
(som belønning for weekendens indsats, står søndagens menu på min livret og chokolade til kaffen (:)
-
På den 21. dag blev der lys
Der er ikke ingenting, der haster i dag og lørdagformiddag kører da også i absolut laveste gear. Ninjen er, som det ses, endnu ikke stået op.
Der er et par projekter i den lille røde hus jeg SKAL have klaret i dag. Bl.a. skal der mere lys ude på badeværelset. Der er over vasken indbygget to spots. And thats it. Det er altså ikke meget lys på et badeværelse og nu skal jeg altså ha’ gjort noget ved det.
Jeg har lampen og evnen… i dag har jeg også viljen (:
-
Aktiv trods alt
Min nationale dovendag er udsat til næste weekend. Søndagen viste sig nemlig langt mere aktiv end først antaget.
Jeg havde nogle bananer, som havde sidste salgsdato og i stedet for at smide dem væk røg de i en banankage. Mens den var under udarbejdelse ringede Poden. Hende og kæresten ville komme forbi, de havde et projekt med et gardin, som de behøvede mors hjælp til.
Da det var klaret tog de Ninjaen med på endnu en strandtur, så nu er det hende, der holder national dovendag og lur mig om ikke den varer ved helt til i morgen, kun afbrudt af fodringstid. Jeg tror det (:
-
National dovendag
Jeg har ladet mig fortælle, at det er national dovendag i dag. Det er en slags mærkedag, jeg sagtens kan tilslutte mig.
Jeg er stadig i nattøj. Men man skal nu ikke lade sig narre af påklædningen… jeg har skam været ved stranden med Ninjaen… og jeg vasker forresten også tøj – SÅ doven er jeg nemlig heller ikke (: