“Bare en hund” er der mennesker, der siger. Er det “bare”, at et andet liv har sluttet sig til mit, at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme, at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd, at to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed.

Kaj Munk

Jeg behøver vist ikke gøre nogen opmærksom på, at hundene er vigtige brikker i mit liv og ikke ‘bare hunde‘ – og når den ene så pludselig bliver syg, så bliver jeg squ bekymret.

Arabella fik det meget bedre i løbet af mandagen. Spiste og drak normalt og ville gerne med ud på en lille tur både mandag aften og tirsdag morgen.

Da jeg kom hjem fra job tirsdag, kom hun mig ikke glad i møde som hun plejer, men lå bare inde i sin kurv. Jeg fik hende dog op på nogle nu vaklende ben og vi tog en (meget) lille tur i mosen.

Til morgen synes jeg hun virkede endnu dårligere og bagkroppen sejlede under hende.

Dyrlægen blev igen konsulteret.

Han kunne konstatere lidt feber og hævede led, specielt i bagkroppen – det havde hun ikke mandag – og deraf den sejlende gang og besværet med at komme op og ned.

Der er taget blodprøver for at udelukke lever og nyre skader og så fik hun et skud steroider, som fjerner både smerter og hævelse i ledene.

Lige nu sover hun, men jeg skulle kunne forvente, at hun har det meget bedre i aften.

Jeg håber, at han får ret.

Det begyndte i aftes med temmelig langsom indtagelse af dagens foder og udviklede sig i løbet af mandagen til at dyrlægen måtte konsulteres.

Jeg har kendt min lille Ninja i så tilpas mange år, at jeg uden problemer kan skelne mellem almindelig dårlig mave og noget mere alvorligt – og selvom jeg havde indkøbt både foder og Zoolac, så jeg kunne behandle hende selv, blev hun så påvirket i løbet af dagen, at jeg besluttede at køre ind til Bastholm.

Mange ting blev undersøgt og udelukket, og konklusionen blev en maveforgiftning – sikkert forårsaget af et eller andet mosefund hun har indtaget uden min vidende.

Hun har fået noget kvalmestillende og penicillin og skulle meget gerne blive bedre i løbet af et døgns tid.

Jeg har antennerne ude, når hun opfører sig anderledes end hun plejer. Det er en gammel hund og alle ændringer i humøret giver straks anledning til bekymring.

Denne gang tror jeg dog vi slap med skrækken.

PS: ingen blæsevejr at berette om fra Hals