Sommermorgen, jeg elsker dig!

Ordene er Liselottes morgen salut på Facebook… og jeg må gi’ hende fuldstændig ret.

Allerede kl 6.30 var der 14 grader på skallerevlerne, hvor vi begyndte vores sommermorgen under en klar blå himmel og til lydene af de mange mange ynglene fugle, der holder til i området.

Vi kunne sætte os i sandet, nyde naturens lyde og solens stråler varme på kinderne. Selvom jeg også sagtens kan finde glæde på en iskold vintermorgen eller en blæsende forårsdag samme sted, så ér en sommermorgen altså nummer et.

IMG_2818

Sommerhusgæsterne har invaderet området og det er lige før 6.30 er for sent, hvis vi vil have området for os selv. Vi mødte både løbere og en enkelt hundelufter, så næste gang tager vi af sted en halv time tidligere.

Ninjaen er gået i seng igen. Hun vil gerne med og springer glad rundt i vand og klitter. Men så er hun også træt bagefter. Meget mere end hun var for blot ½ år siden. Det er trist at tænke på, men jeg må nok erkende, at alderen er begyndt. at trykke min pelsklædte veninde. Hun fejler ingenting. Hun er glad, vil gerne med ud på mindre ture og spiser som hun skal. Men hun er træt.

Om nogle timer pakker jeg fotogrejet og kører mod Rold. Jeg har en aftale med Joan i Purestyleliving om at hjælpe hende med lidt produktsfotos. Det håber jeg så jeg kan.

God sommersøndag til dig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *