• Et øjeblik...

    Det var en lørdag aften… og en søndag morgen

    En lørdag aften i det absolut bedste selskab.

    lordagpage

    Er par af skuffens fribilletter blev ombyttet med to billetter til Klassefesten 2. En film som var akkurat lige så plat som forventet… men for pokker vi grinede og det kan man godt trænge til indimellem… også selvom det er af platheder (:

    Hundene mente tilsyneladende, at 6.30 var et passende tidspunkt at starte søndagen og fik rumsteret så meget nedenunder, at det også blev tidspunktet, hvor min nattesøvn var slut.

    Nu er jeg så igang med at lave morgenmad, hundene er luftet, det første vasketøj kører i maskinen og jeg har lavet to-do-liste med de ting jeg har planlagt at skulle nå i dag… og hvem ligger så igen og snuer? Nemlig; de to morgenfredsforstyrrere 😕

    Mon ikke 7.30 er et passende tidspunkt at starte støvsugeren? Så kan de lære det. Eller noget.

  • Et øjeblik...

    Søndag er ikke hviledag her

    Sneen er lige straks helt væk og man kan nærmest dufte foråret derude. De sidste dages regn har gjort et stort indhug i de store bunker af sne og nedenunder vælter det op med spirene forårsblomster. Sidste år kom der én erantis. Én. Det fik jeg gjort noget ved i efteråret og det er de spirer, der nu er at se.

    Der er desværre også andet at se. Nemlig at områdets katte åbenbart har udnævnt min forhave som byens kattetoilet. ØV. Jeg har fundet en mulig løsning i et produkt, der hedder “Get off my garden”. Det har min lokale dyrehandler på hylden og det skal prøves. Det er altså ikke særlig fedt at luge i bedene og så få en kattelort op i hånden.

    020214-4
    Torvet i Hals

    De næste fjorten dage er der vinterferie over det ganske land. Det plejer at være et par uger, hvor der er tid til at rydde op i bunkerne på jobbet – men den tror jeg desværre ikke på i år, hvor der også er 4 udedage på programmet. Hvis jeg opnår at se bunden af mine egne bunker, skal jeg vist være glad.

    Jeg synes, jeg er blevet god til at prioritere opgaverne og undlade at lade mig stresse af de voksende bunker. Mange må vente længe, men sådan må det nødvendigvis være, når vi er skåret helt ind til benet.

    020214-5

    Søndag skal bruges til oprydning i bunkerne herhjemme. Både ud og inde. Jeg har lige straks nok til en fyldt Polo, så turen kan gå til genbrugspladsen i Hou.

    God søndag til dig!

  • Et øjeblik...

    Weekendfinale

    Nåmen skal vi ikke bare erkende, at vi var oppe mod fransk overmagt i Herning og så glemme alt om det Europamesterskab?

    Under optaktsudsendelsen til finalen blev der spillet et fint lille nummer… og overrasket blev jeg, da jeg fik Googlet mig til, at det er One Direction, der står bag. Søde knægte, selvom jeg absolut ikke forstår frisuren på ham i den ternede skjorte… han ser altid ud som om han har været ude i seriøs medvind.

    Jeg er nok bare for gammel… men det er stadig det er et fint nummer.

    Jeg går en 4 dages uge i møde. Jeg holder nemlig fri på fredag, hvor Poden skal bruge Poloen. Hun skal til releaseparty med L.O.C. i Aarhus fredag aften, men hun og en veninde vil gerne på shoppetur allerede fra formiddagen og så benytter jeg chancen til at holde en fridag.

    Jeg var ked af, at de to tøser skulle køre hjem fra Aarhus midt om natten, så jeg har bestilt et hotelværelse til dem, så kan jeg nemlig også sove roligt den nat.

    Sove roligt kan jeg også denne nat efter en dejlig weekend i skønt selskab.

    Tak og godnat.

  • Et øjeblik...

    Stormskadet…

    Endelig, efter mange mange våde og grå dage, skinnede solen over Nordjylland… og så på en fredag, hvor jeg har tidligt fri og dermed kan komme ud med hundene mens det er lyst. Skinne gør solen også over næste uges udsigt til frost og – er vi heldige – en smule sne.

    Det trænger vi i den grad til. Tænk bare på alt det ubehageligt kryb, der overlever vinteren, hvis ikke vi får bare lidt frost.

    IMG_8942

    Ugen har været stille herinde og er i diametral modsætning til det virkelige liv, hvor jeg i øjeblikket befinder mig midt i et stormvejr. Jobbet trækker i den grad tænder ud og så er der ikke overskud til ret meget andet.

    Et møde med min chef i dag gav fornyet håb om, at der snart bliver fundet en løsning på min arbejdssituation. Det er absolut ikke holdbart, at min arbejdsmængde er forøget med 100% uden at få noget hjælp og det er der heldigvis forståelse for.

    IMG_8930small

    I morgen får jeg besøg af en sød elektriker, som skal hjælpe mig med at par lamper. Poloen er lånt ud hele weekenden, hvilket giver en ualmindelig god undskyldning for at blive i nærområdet. Jeg trænger til lange traveture og sofatid. Helt alene. Altså bortset fra de to røde kommoder.

    God weekend til dig.

  • Jul

    Vintersolhverv

    Årets korteste dag er ikke bare kort men også mørk og grå. Ikke den bedste start på juleferien, som jeg gerne havde set fyldt med udeliv.

    Jeg savner sneen, der kan lyse verden op, frosten og den klare luft… og rene hunde poter!

    I dag kan man læse på satiresitet “Helt normalt

    DMI stilles til ansvar for manglende hvid jul. Vi må spørge os selv, hvad vi skal med et meteorologisk institut, når noget så elementært som en dansk, hvid jul ikke kan arrangeres.

    Jeg er tilbøjelig til at gi’ dem ret. De der metrologer må altså lige spænde hjelmen og skaffe os noget sne og kulde (:

    IMG_8273
    Sne ville pynte gevaldigt på den triste have…

    Lørdag tilbringes i nattøj, med kaffe i koppen og en masse praktiske opgaver, der løses i mit eget tempo. Jeg SKAL ikke noget før mandag middag, hvor jeg har en frokostdate på Duus Vinkælder.

    God weekend til jer derude…

  • Et øjeblik...

    For sent varslet

    Jeg har forlænget weekenden med fredag.

    Det er tiltrængt.

    For ikke bare ligger jeg vandret i luften på jobbet… der tikkede også lige en forespørgsel ind om en annonce for dyrehandleren… til på lørdag!!!

    Han ved godt, hvilken dag det er i morgen – og det kommer til at koste ham dyrt. Han ved det bare ikke endnu. Det er nemlig ikke bare overarbejde, det også er uvarslet overarbejde og i min overenskomst er det 110% + tre timer ekstra for den sene varsling 🙂

    IMG_8136
    Hvor bli’r den gamle af..?

    Fredag skal tilbringes i yndlingselskab.

    Vi skal shoppe de sidste julegaver og spise ude.

    Det gider jeg godt.

  • Et øjeblik...

    Stormskadet

    Der blev spist og drukket og grinet og danset og krammet og snakket og leget og kysset og flirtet og …

    Det var firmajulefrokost fredag og det blev absolut en af de bedre.

    Jeg føler mig faktisk en smule ‘stormskadet’ i dag (:

    IMG_8108
    Her lå engang en jollehavn med bådebroer… nu ligger det meste under vand.

    Jeg var en tur ude i går og besigtige en anden slags stormskader i Hals og omegn.

    Der er pænt meget vand i havnen og et par væltede træer i mosen – ellers ser stormen ikke ud til at have på virket byen en helt masse.

    IMG_8102
    Et par store fyrretræer har måttet lade livet.
  • Et øjeblik...

    En af de go’e…

    Som Peter Plys siger:

    “Gode venner kan lave alting sammen – men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.”

    Og det er lige sådan det er!

    Er der noget, der skal siges, gør vi det… ellers er nærværet nok.

    DSCN5346

    Vi har været ude i alle de lyse timer. Snakket, leget med hundene og ellers blot travet stille arm i arm. Den slags gi’r røde kinder og sund naturlig træthed.

    Hundene har kastet sig på gulvet og efter at have sendt (…) hjem med et kram og et pandekys, er jeg sunket dybt ned i sofaen efter en dejlig lørdag med smil og en smule solskin på.

    DSCN5352

  • Et øjeblik...

    DIY weekend

    Weekenden er brugt på DIY projekter.

    Jeg har bl.a. lavet fuglekugler af svinefedt og frø, som er hængt ud i æbletræet… de må dufte godt for Lillebror finder dem særdeles interessante (:

    kugle-page

    Jeg har også dimset annonce til dyrehandleren, skiftet pakninger i mine forældres badeværelsesvandhane og fået monteret husnummer på æblehuset.

    Efter tallene blev malet hvide og sat op på de røde mursten kan man godt se, at de er håndsavet af en sløjddebutant… en smule skævhed var vel at forvente. Eller noget.

    Det andet sløjdprojekt er mere vellykket. Skabet, der nu dækker den grimme eltavle i bryggerset/entreen, er blevet rigtig fint.

    IMG_7821

    Lågen er malet med tavlelak, så den kan bruges som tavle og kanterne har fået en stribe washi-tape som pynt. Desværre ser det ikke ud til at klæbe særligt godt på de ru kanter på spånpladen… øv, for det ser rigtig fint ud!

    Søndagens vejr er smukt i Hals, så jeg tænker, at vi snart traver en lang tur i mosen inden vi i aften lader LCHF være LCHF og sætter os til bords og indtager Mortensanden sammen med familien.