• Et øjeblik...

    Det blev en weekend hvor

    • græsset blev slået første gang i år
    • vi fik udbetalt bonus af firmaet
    • London kom lidt nærmere
    • Lillebror gøede for anden gang i år – nu skal det ikke blive en dårlig vane!
    • jeg ikke gik ned på aioli
    • jeg kunne drikke kaffe på terrassen

    En af de bedre ♥

  • Et øjeblik...

    Pludselig er det er weekend igen

    Med i posen med min aftensmad fra verdens bedste kantine var også to store ben til Felix.

    Vi er SÅ forkælede.

    • • •

    Der gik halvanden dag fra arbejdsugen pga. min behandling hos Hamlet, så det var fredag før jeg fik set mig om.

    Vi var kun to på job i dag og med god tid på en vinterferieramt virksomhed fik vi vendt en del af livets små og store udfordringer. I vores afdeling har de fleste noget i rygsækken, som mange andre steder godt kunne blive ramt af noget berøringangst… men sådan har vi det bare ikke. Vi taler om det hele, interesserer og kerer os om hinanden og det holder jeg rigtig meget af.

    • • •

    Weekenden står på en del arbejde. Af den frivillige slags. Dels skal jeg hjælpe Poden med at udsmykke Matas Vejgaards butiksvindue i forbindelse med hendes fagprøve og dels skal jeg hjælpe Peter med med layout og korrektur af hans eksamensopgave i Humanistisk organisationsudvikling. Forsiden og layoutet er nogenlunde på plads. Denne gang er det ‘kun’ 10 sider og han kan godt stave, så korrekturen burde være lige til at gå til.

     

  • Et øjeblik...

    Jeg prøver lige igen

    Sidste weekends citronfromage var ganske velsmagende, men alligevel ikke helt sød nok efter min smag.

    Wim anbefalede at prøve Arlas opskrift og det er den, der ligger til grund for denne weekends udgave.

    Den var meget enklere at lave, generede langt mindre opvask og er præcis lige så luftig som den, hvor æggene er delt i blommer og hvider, og rørt hver for sig.

    Antallet af æg er den samme, men her er brugt 100 g sukker i stedet for 65 g og den smule har gjort, at fromagen passer mine smagsløg langt bedre.

    Sprøjteposen har jeg ingen kontrol over, men jeg tænker at øvelse – også på det punkt – gør mester.

  • Et øjeblik...

    En kende for tidligt

    Jeg kommer sjældent for sent.

    Gør jeg, er det ydre omstændigheder, der har forhindret mig i at møde op til aftalt tid og så har jeg givet besked… om det så kun er 5 minutter det drejer sig om. Jeg hader selv at vente. Synes vel et eller andet sted, at det er mangel på respekt at komme dalrende, som det passer en.

    Engang imellem sker det, at jeg kommer for tidligt.

    I dag kom jeg en hel uge for tidligt.

    Der skal være stort Retroloppemarked på Spritten.

    Næste weekend.

    Hvilket var den ret indlysende årsag til, at der var ganske mennesketomt derude i dag.

    For pokker!

  • Et øjeblik...

    Kuldsejlet weekend

    Jeg havde glædet mig til weekend. Havde købt lækker weekendmadpakke (råvarer + opskrift) i kantinen og planlagt lørdagsshoppetur til Aarhus og strandtur med Lillebror i solen.

    Det var bare ikke det, jeg fik.

    I stedet havde jeg en totalt søvnløs fredag nat, stigende feber, hoste, snot og ondt i halsen.

    Og der er jeg sådan endnu.

    Maden står ubrugt på køl og jeg har kun bevæget mig væk fra dynen for at gå en lille tur med Lillebror.

    ÆV

  • Et øjeblik...

    Oktober kulde

    Mine kolleger har flere morgener i denne uge rapporteret, at det har været nødvendigt at skrabe is af bilruderne. Der er jeg ikke nået til endnu, men iGo holder også i carport, så det er sjældent noget jeg har brug for.

    Selvom min bilrude er frostfri kan jeg dæleme godt mærke oktober kulden. På den tidlige tur med Lillebror er jeg iført både trøje og jakke – og til morgen var det også med hætten oppe og hænderne dybt begravet i lommerne.

    Kulden og mørket er velkomment – jeg trives i store sweatre og grove støvler, med frostbidte kinder og vantevarme fingre.

    Haven reagerer også på oktober. Græsset har sat voksetempoet ned, æbletræet smider sine frugter og der er brune blade alle steder.

    Pindsvinene er ikke gået i hi endnu, men dukker fortsat op ved mad- og vandskål hver aften, når mørket har sænket sig. Det er ikke lykkedes mig at finde deres opholdssted… jeg ville ellers gerne samle grene og kvas sammen i en bunke, så de blev her vinteren over. Jeg har læst, at de ynder en ‘rodet’ have, hvilket stemmer ret fint overens med, at der er fire i min, så måske har de fundet ly et sted i rodet og behøver ikke hjælp.

    Weekenden er kun få timer væk. Den er booket med dejligt selskab og åndehuller bare til mig.

    God weekend til dig!

  • I haven

    Tidlig start

    Vågnede midt i nat og konstaterede, ved et kig på vækkeuret, at jeg havde glemt at sætte alarmen.

    Så det gjorde jeg.

    Til de sædvanlige kl. 05.00.

    På en lørdag!!!

    Nåmen, jeg får i hvert fald noget ud af dagen.

    Jeg har en have, der SKAL have en ordentlig overhaling i den her weekend. Det franske bundække (læs = skvalderkålen) har overtaget og det skal altså minimeres. Jeg kan ikke udrydde det, men derfor behøver det ikke være den dominerende plante i haven.

    Annes rose er noget af det aller fineste i haven. Oprindeligt havde hun plantet to, men det er kun den ene der for alvor er blevet stor og blomstre med de smukkeste cremehvide roser.

    Der er også fuld knald på højbedene. Timian, salvie, oregano, persille, purløg, citronmelisse, mynte og jordbær vælter ud over alle breder.

    Og så har jeg slet ikke nævnt rabarberne…

    965A0308

    Jeg vil iføre mig arbejdstøjet, sætte Mads & Monopolet i ørene og så skal det skvalderkål f****** have en overhaling.

    God lørdag!

  • Et øjeblik...

    What a day

    … lå bare og fik lyst til at gå Rødhus – Blokhus – retur

    Sådan et ønske var jeg selvfølgelig straks med på at opfylde. Hurtig morgenmad, hurtigt bad og af sted.

    Inden vi havde gået de knap 13 kilometer havde vi aftalt at gentage turen på alle mine mandagfridage i juli. Tidligt… inden solen får magt og turisterne myldrer frem. Jeg glæder mig allerede. Ikke mindst til selskabet.

    roedhuspage

    Jeg var allerede inden turen startede udstyret med en kæmpe vabel under den ene fod og gik derfor turen i bare tæer. Næste gang håber jeg fodballerne har det bedre.

    Lillebror havde ingen vabler og klarede turen i fin stil – både de adskillige badeture undervejs og det bløde underlag gjorde turen overkommelig… også for en tung dreng.

    Men vi er trætte nu. Meget trætte. Og efter grill, rosé og dejligt selskab er jeg lige klar til at putte in seng.

    Flere af den slags dejlige dage.

    Tak.