• Et øjeblik...

    Med forbehold

    Hvis du spørger mig, hvad jeg skal denne weekend og jeg svarer ‘ingenting’ – så betyder det ikke, at jeg er ledig – men at jeg ingenting skal!

    De sidste weekends har været fulde af liv og latter. Det er så dejligt, men det er også dejligt, at trække stikket ud, iføre sig de bløde bukser og bare være…

    Og det er præcis, hvad der står på programmet denne weekend.

    Ingenting.

    (medmindre jeg bliver fristet af noget/nogen, jeg ikke kan sige nej til)

    weekend

  • Et øjeblik...

    Så gik den også

    Weekenden har været fyldt med snak, latter og dejligt selskab… men som altid har den også været alt alt for kort.

    Der er langt mellem fridagene på denne årstid og faktisk går der endnu halvanden måned før jeg har en fridag i utide. Planlagt i hvert fald.

    Derefter kommer de så også dryppende som perler på en snor og der bliver brugt en del dage fra kontoen omkring jul og nytår.

    Julen er forlængst kommet til Aalborgs forretninger og fredag eftermiddag blev lysene ved Salling tændt. Det er virkelig flot i år.

    Nogen vil helt sikkert mene, at det er alt for tidligt – men jeg besøger sjældent midtbyen, så mig generere det ikke. Jeg kommer der faktisk kun én gang om måneden i forbindelse med, at jeg er inde og blive klippet. Det blev jeg i fredags… næste gang er om 4 uger og så er jeg helt klar til at starte julen.

    Jeg er egentlig mere usikker på, om jeg er klar til mandagen..!

    IMG_3235

  • Et øjeblik...

    Velkommen fredag

    Og morgenkage.

    Og lønningsdag.

    Og pulled pork i kantinen.

    Og frisørbesøg.

    Og shopping.

    Og udsigt til lørdagsdate med middag og koncert i Musikkens Hus.

    Whats not to like?

    weekend-1

  • Et øjeblik...

    Tour de Vendsyssel

    Jeg bliver lidt som en løve i et bur, når regnen som i går siler ned fra morgen til aften. Selvom jeg sagtens kan finde på noget at lave indendørs også, så er mit velbefindende temmelig afhængig af at kunne komme ud.

    Vi tog revance i dag med en lang tur rundt i det nordjyske.

    IMG_1609

    Vi gik bl.a. tur omkring Øster Mølle sø og som altid, når jeg er på de kanter kiggede jeg ind til Jens.

    IMG_1606

    Det er mere end tre år siden Jens døde. Det er stadig svært at forstå.

    Jeg sender ham ofte en varm tanke og savner, at vende verdens små og store spørgsmål med ham. Han formåede altid, at sige det jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre… så når jeg nu er fanget mellem: “jeg vil virkelig gerne snakke med dig” og “jeg skal seriøst indse, hvad jeg er værd og se at komme videre“, så ved jeg jo egentlig godt, hvad Jens ville sige.

    Jeg havde fået et verbalt spark over skinnebenet.

    Hårdt.

    Sådan var han. Kontant og hudløs ærlig. Nogen brød sig bestemt ikke om det, men jeg er fan af mennesker, der toner rent flag!

  • Et øjeblik...

    Vi er her endnu

    Sommeren er kommet til byen… det samme er turisterne.

    Befolkningstallet i Hals er eksploderet og der er liv både ved stranden, i byen og på havnen.

    Vi har selvfølgelig et trumfkort i ærmet og har en strand, hvor turisterne ikke finder ud. Her kan vi både skinny dippe og lade hundene løbe løs uden at genere nogen.

    IMG_1210

    Buddy er en fløs på bare et år, som nok forstår at sætte gang i legen. Han er klejn og hurtig og hvis ikke Lillebror var træt efter turen ud til tvillingefyret, så blev han det efter en times leg.

    Weekenden er forlænget, Le Tour starter i morgen, solen skinner og stranden er blot 5 minutter væk… whats not to like!

  • Et øjeblik...

    Forget shit and move on..

    Jeg har haft optur i ugen, der er gået – optur over at over at økonomi, privatsfære og helbred har vist sig fra sin bedste side.

    Opturen og glæden er skrøbelig – det ved jeg af bitter erfaring – og det viste sig med al tydelighed i dag, hvor nogen absolut skulle stikke en pind i hjulet og efterlade mig med en kedelig æv fornemmelse.

    Jeg må i stedet finde glæde i, at den første lange weekend ud af fem venter lige forude og at der er håb om, at sommeren endelig er på vej.

    Jeg begynder dog at tvivle på, at der bliver skinny dipping ved Borgmestermolen for mit vedkommende i år.

    Midsommer, siger kalenderen… og jeg har fortsat vinterjakke på, når jeg lufter Lillebror tidligt om morgenen!

    Selvom de lover sommer fra i næste uge, så når vandet næppe, at få en temperatur hvor det bliver andet end det kolde gys.

    J gi’r Hansen-fyraftens-is.. jeg siger, ja tak 🙂

    weekend-1

  • Et øjeblik...

    Klar til haveliv & weekendgæst

    Efter en (for) lang fase med indledende øvelser og en insisterende peptalk, har jeg endelig fået skruet havebænken sammen, så jeg er klar til haveliv og lange sommeraftener på terrassen.

    IMG_0965

    Fanden tog ved mig da jeg fik fri. Jeg har hentet vinterdæk hos Toyota, fået hjælp af dyrehandleren til at montere hundebur i bilen, slået græs, vasket hund, gjort gæsteværelset klar og altså samlet havebænk.

    Poden er nu rendt med iGo’en. Hun skulle i sommerhus med en veninde og mor måtte lægge bil til. Det er okay. Hals er ikke større end man kan cykle eller gå rundt – og jeg har ingen planer om længere udflugter før søndag.

    Jeg sipper kaffe på terrassen og ser frem til noget med:
    – en weekendgæst
    – gode samtaler og masser af latter
    – familiefødselsdagsbrunch
    – ild i en grill
    – sommerlagersalg hos Purestyleliving

    weekend-1

  • Et øjeblik...

    Syrener, solskin og en misfornøjet smily

    Syrenerne blomster i rigelige mængder i min have… desværre foregår det tre meter oppe og på grene, der hænger ind mod naboen, så jeg har ikke meget fornøjelse af dem.

    Men det er mine at klippe af og nu er der hevet en buket ind i en vase, så de kan sende deres liflige duft ud i min stue.

    IMG_0764

    Onsdag aften endte i en flere timer lang telefonsamtale med et menneske, som jeg havde mistet kontakten til… og vel egentlig troede, at jeg havde lagt bag mig.

    Det tror jeg ikke længere.

    Vi fik vendt verden siden vi snakkede sidst og efter lidt famlen var vi tilbage, præcis hvor vi slap.

    Det føltest rigtig rart.

    Torsdag er til gengæld ikke værd at huske.

    Der er visse ‘ting’ af ren jobmæssig karakter, som jeg langt fra er tilfreds med. Vi forsøger, at få tingene til at glide under de omstændigheder der er givet os – men løber panden mod en mur den ene gang efter den anden.

    Det fremmer så heller ikke arbejdsgangens smidighed, at alle 800 medarbejdere i Aalborg er blevet kastet op i luften og skal flytte til nye pladser i huset. Folk tumler rundt med flyttekasser og it-udstyr, kører med møbler og roder med ledninger.

    I min afdeling ‘flytter vi sammen’.

    Tidligere har vi haft fabrik, lager og kontorpladser hver for sig, men nu skal vi samles.

    Det bliver godt.

    Det lokale vi skal flytte til, kræver lidt ombygning før vi kan rykke ind. Vi er derfor midlertidigt placeret i et lille mødelokale (vi kommer hinanden ved) og skal flytte som nogle af de sidste om et par uger.

    En forlænget weekend ligger forude. Jeg tænker, den kommer til at indholde en tur på Hjallerup Marked.

    Hvis vejret og lysten er med mig.

    gw

  • Et øjeblik...

    Juni og valg står for døren

    Jeg har vasket jakker. Også vinterjakken. For selvom vi skriver 1. juni i morgen er den stadig på om morgenen, når pelsdyret skal luftes.

    Der er skuette mange tegn på sommer.

    Yr.no lover ganske vist 17 grader i Hals i næste weekend… men 17 grader, kan vel knap kaldes sommertemperaturer?

    Nåmen det kommer vel på et tidspunkt og når den så kommer over 25 grader, så brokker jeg mig sandsynligvis over varmen.

    Jeg er ikke nem at gøre tilfreds!

    Udover jakkevask har jeg også tømt resten vasketøjskurven, gjort rent, slået græs og besøgt de gamle.

    Megafon har sat mig stævne i aften… jeg skal se topmødet på TV 2 kl. 20.00 og bagefter vil de gerne vide, hvem af partilederne, der har klaret sig bedst.

    Sådan kan man også tilbringe en søndag aften.

  • Et øjeblik...

    Klap dig selv på skulderen

    IMG_0294

    Inde og ude. Oppe og nede.

    Jeg har været stort set over alt med kost, spand, vand, sæbe og haveredskaber.

    Der er vasket sengetøj og lagt rent på sengen. Snavsetøjskurven er tom og der er gjort rent i hele huset.

    4 fyldte sække med haveaffald står klar til morgenens afhentning. Jeg forsøger fortsat, at få has på haveaffaldsbunken i bunden af haven. Havde jeg nu haft en trailer, havde det været nemt, men jeg er henvist til at putte i sække til afhentning. Det betyder også, at store grene skal saves eller klippes i mindre stykker, så det er et stort arbejde.

    Poloen er gjort klar til aflevering. Den er vasket og støvsuget, så den er nogenlunde præsentabel. Det er en anelse vemodigt. Det er den første bil, jeg har ejet sådan helt alene og jeg har samlet masser af oplevelser sammen på de 120.000 km den har fragtet mig og hundene rundt.

    Jeg er træt nu og har ondt i hele kroppen. Heldigvis har jeg nem mad og så snart Lillebror og jeg har været på aftentur, kan jeg lade roen sænke sig og lade mig synke ned i sofaen med en god film.

    God søndag aften !