Så gik den også

Weekenden har været fyldt med snak, latter og dejligt selskab… men som altid har den også været alt alt for kort.

Der er langt mellem fridagene på denne årstid og faktisk går der endnu halvanden måned før jeg har en fridag i utide. Planlagt i hvert fald.

Derefter kommer de så også dryppende som perler på en snor og der bliver brugt en del dage fra kontoen omkring jul og nytår.

Julen er forlængst kommet til Aalborgs forretninger og fredag eftermiddag blev lysene ved Salling tændt. Det er virkelig flot i år.

Nogen vil helt sikkert mene, at det er alt for tidligt – men jeg besøger sjældent midtbyen, så mig generere det ikke. Jeg kommer der faktisk kun én gang om måneden i forbindelse med, at jeg er inde og blive klippet. Det blev jeg i fredags… næste gang er om 4 uger og så er jeg helt klar til at starte julen.

Jeg er egentlig mere usikker på, om jeg er klar til mandagen..!

IMG_3235

2 Comments

  • Mette L

    Hmm… Jeg har godt set, at de har pyntet Magasin ved Kgs. Nytorv, det er der, jeg stiger op fra metroen hver morgen, og dykker ned hver eftermiddag i skumringen. Men jeg er ikke sikker på, jeg gider at se på alt det jul i 2 måneder. Jeg når nemlig at blive træt af det, før det er december, så jeg pynter stort set ikke op herhjemme.
    Mandagen? Jeg er ikke sikker på, vi kan udsætte den…

    • Mette

      Julen begynder 1. søndag i advent hjemme hos mig. Jeg er juletosset og synes det er årets hyggeligste tid – og det kan forretningerne heldigvis ikke ødelægge for mig.

      Jeg blev helt klar til mandagen… som altid 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *