-
Sommerstrik
Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.
OG pænt.
Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.
Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.
Hvad pokker skal jeg nu strikke?
Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…
Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).
Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.
-
Endnu en ting jeg ikke forstår
Strikkeriet har været sat på standby siden den lille nissehue blev færdig.
Jeg har længe ønsket mig at strikke en særlig trøje i originalgarnet og en helt bestemt farve. Desværre kan det udelukkende købes i en webshop, som åbner med meget sjældne intervaller og sidder man ikke lige klar kan man være sikker på, at der er udsolgt på nul komma fem.
Det skete også denne gang.
Jeg nåede det ikke.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår den måde at drive forretning på. Det fremgår ikke om fårene først skal klippes og garnet farves inden det når shoppen, men jeg begynder at tro, at det er sådan det foregår.
ELLER er det måske en måde at skabe hype omkring en vare, så man netop bare hiver den ned fra hylden uagtet, at det måske ikke lige var den farve man ønskede sig. Jeg ved det ikke, men faktum er, at der lynhurtigt meldes udsolgt.
Jeg er med på, at man kan løbe tør for en farve en kort periode, men her er det alt i hele shoppen. Selv er jeg meget utålmodig og gider ikke vente ret længe på at et garn/en farve bliver tilgængelig – så handler jeg et andet sted.
Det betyder, at jeg nu har købt opskriften og bestilt et alternativt garn hos Garnudsalg. Det bliver Reborn Tweed og Blackhill Superfine Alpaca i forhåbentlig skønt samspil. 🙂
-
Restestrik og vask
For længe længe siden købte jeg noget Blackhill Højlands uld til en trøje til mig selv. Det var før jeg genfandt min strikkemojo og den endte ufærdig i en pose.
Garnet er ikke gået til spilde. En del af den endte i ‘Ribe‘ og nu er 141 gram af de sidste 162 gram omsat til en lille Bamsesweater strikket i to tråde. Desværre er den krøbet en størrelse i vask og bliver derfor ikke den julegave, som jeg havde tænkt mig. I stedet ryger den i mormorkassen og det er også fint.
Jeg mangler noget erfaring i forhold til uldvask.
Min vaskemaskine har et fint uldprogram (wool handwash safe) og det står bare og vugger blidt i maskinen. Jeg bruger Eucalan uldvaskemiddel og vasker på den temperatur, der er angivet på banderolen.
Alligevel oplever jeg, at de ting jeg har strikket i Merino nærmest vokser til dobbelt størrelse og nu denne her i lammeuld, som bliver mindre.
Jeg forstår det ikke helt…
-
Det driller
Jeg har lige strikket en fin gammelrosa Sunday Mohair Edition til Nanna og strikkede halskanten ned uden problemer overhovedet.På min egen, strikket efter helt samme opskrift, har det drillet så meget, at jeg har strikket halskanten tre gange og nu valgt at ombukket bliver syet ned tilsidst.
BUM.
Jeg kan godt mærke, at jeg kommer lidt til kort på de små fine detaljer. Italiensk opslag og afluk mestrer jeg bestemt heller ikke uden, at det bliver lidt klodset.
Der er mange ting jeg gerne vil lære. Også fx. strik efter engelsk opskrift.
Jeg bruger YouTube rigtig meget. Her er masser af skide gode tips at hente, men vil alligevel holde øje med de forskellige udbydere af kurser her i vinter, så jeg kan opgradere mine skills.
Det er en kæmpe fornøjelse at have genfundet min strikkemojo. Jeg kan bladre tilbage på bloggen og se at det første garn i nyere tid købte jeg hos Garnudsalg i september 16 og så er det gået fremad med tørklæder, sjaler, tæpper og nu endt ved trøjer.
Stadig af den mere simple slags, men alligevel trøjer og cardigans som jeg, med efterårets komme, er begyndt at bruge dagligt på jobbet.
Der er stadig langt til de ting, jeg strikkede da jeg var ung, men jeg er på vej.
-
Sidste hånd
Jeg har set strikkere kalde de ufærdige projekter i strikke kurven for UFOer. Jeg gætter på, at UF står for ufærdige, men hvad O’et dækker over ved jeg ikke. Objekter måske!?!
Uanset har jeg en enkelt UFO i kurven og mens jeg venter på at GLS får leveret garnet til mit næste projekt kan jeg passende få den ud af verden.
Det er en lille Ellens Cardigan i restegarn fra min Copenhagen Cardigan, som mangler et halvt ærme. Det får den inden weekenden er omme.
Jeg afleverede en rigtig fin – synes jeg selv – gammel rosa Sunday Mohair Edition sweater til Poden i går.
Den er strikket i to tråde mohair og vejer kun omkring 260 gram.
Opskriften er fra PetitKnit og er, ligesom de fleste af hendes opskrifter, med enkle teknikker og meget nem at følge.
Nyt for mig var halskanten, som er dobbelt og strikket ned. Der lå en meget fin instruktionsvideo sammen med opskriften, som gjorde metoden super nem. Det gør halskanten elastisk og giver en fin finish.
Det næste projekt er en tilsvarende til mig selv – blot i en fin gråbrun farve, som klæder sølvræven bedre end gammelrosa.
Garnet er på vej med GLS og forventes at lande lige efter weekenden. Det er rigelig tid til det halveærme og nogle knaphuller.
-
Ikke bare striber
Mit Triangulære tæppe fra Spetakelstrik er langt om længe færdigt.Jeg valgte en af de garnalternativer som opskriften foreslog og kunne hurtigt se, at jeg måtte bestille næsten dobbelt op på garn.
Det skyldes måske, at strikkefastheden er helt skæv – det har jeg slet ikke styr på og er for utålmodig til at lave strikkeprøver, hvilket også er grunden til, at jeg endnu ikke har strikket noget, ‘der skal passe’.
Iflg. opskriften skal der på de korte ender strikkes ‘trekanter’ eller ‘buer’ i kontrastfarve, men det blev nedstemt og derfor brugte jeg den korngule til en iCord kant hele vejen rundt.
De skæve striber er lavet ved hjælp af German shortrows og det er piece of cake. Der er fine instruktionsvideoer på Youtube. Det er der faktisk på de fleste af de udfordringer, som jeg er stødt ind i på mit comeback som strikker.
Tæppet er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes garn. Det er tosset varmt og lækkert, og tæppet kommer til at følge mig på sofaen og på en kølig aften på terrassen.
-
Sommertid
Sommertiden bragte bestemt ikke sommertemperature med sig. Tværtimod var der bidende koldt til morgen da Bob og jeg bevægede os ud på vores morgentur.
Tæppet med de tyske vendinger vokser stødt og det er lunt og rart at sidde med på en lidt kølig morgen. Mini Alpakkaen, som det er strikket i, er tosset lækker og jeg regner med, at der er garn tilbage så jeg kan strikke mig en Oslohue i resterne.
Jeg mangler kun 4 striber, så er det færdigt. Jeg drømmer lidt om at lave en majsgul icord hele vejen rundt om, men er noget i tvivl om jeg kan samle maskerne op så det er pænt på begge sider.
Skal jeg samle masker op på selve tæppet? Eller er det bedre at strikke dem op med det gule?
-
Søndagsstrik
Det har været mere end et år undervejs, men nu er min version af svøbet Kærligheden meget snart færdigt. 10 pinde mere, så kan jeg lukke af. Skubbet lidt på vej af, at af min gode ven P skal være farfar i foråret og jeg derfor har lyst til at strikke en enkelt lille ting til det lille nye drengebarn. Det bliver ikke et svøb, men en lille romber fra ‘Knitting for Olive”. Håber jeg. Jeg har bestilt opskriften og det ser faktisk lidt svært ud.
Men før jeg kaster mig ud i det, skal svøbet til mormorkassen altså gøres færdig. En regel jeg har opstillet for mig selv: et projekt skal gøres færdigt før et nyt må begyndes. Den er selvfølglig indført af dårlig erfaring med alt for mange ufærdige projekter i kurven!
Jeg bliver træt i skulderen af at strikke, men det gør ikke ondt, så jeg tænker det er ok, når bare jeg lytter til kroppen og holder pause, når det er nødvendigt.
Nu sætter jeg slutspurten ind, så der er færdigt inden søndagen er omme.
-
Ribe done
Ribe er strikket færdig, men gjorde kun et mindre indhug i den højlandsuld og mohair, som var købt til trøjen jeg opgav. Måske kan der også fremstilles noget af det til ‘mormorkassen’.
I fredags købte jeg garn og opskrift til ‘Kærligheden‘, men det ender med at blive min helt egen version.
Det originale mønster, som løber over 48 pinde, virkede en anelse uoverskueligt (jeg er jo nærmest nybegynder) og så synes jeg, at tæppet var lidt småt.
Det bliver i stedet et mønster, som løber over kun 10 pinde, som lynhurtigt er lært udenad – og så bliver det færdige tæppe noget større.
Anderledes kærlighed, men lige så fint synes jeg.
-
Isblomst
Det er en uges tid siden jeg blev færdig med mit andet strikke projekt og hænderne har været tomme siden.
Jeg havde et nøgle CottonWool i overskud og havde egentlig planlagt at supplere dette og strikke et af Liselottes sjaler ‘skråplan‘, men jeg ville jo også gerne prøve kræfter med en trøje til mig selv.
Valget faldt på trøjen… højlandsuld og mohair i den fineste isblå farve (fotoet er en dårlig gengivelse af farven).
Jeg er allerede godt i gang og fører mig frem med raglanudtag og magic loop.
Det er Liselottes Raglansweater der er på pindene. Der er ikke en opskrift med mange målangivelser… minder lidt om at spørge sin mor om opskriften på Risalamande… lidt af det og lidt af det… men jeg tænker, at den kan prøves undervejs så ærmelængden kommer til at passe (:
