Autonome striber

Det vokser. Mit reste projekt, som jeg blev stærkt inspireret af Anne og Liselotte til at strikke, selvom jeg som ‘nystrikker’ sikkert ikke har nær den samme variation af rester.

Det er strikket på pind tre og i uldgarn af varieret struktur og kvalitet. Der er merinould, lamme uld, alpakka og forkellige blandinger. Hovedsagen er at få resterne brugt og så gør det ikke noget, at det bliver lidt vildt.

Det er jo vild en verden vi lever i lige nu så på den måde passer det fint.

Det er en verden, der må mange måder bryder sammen, og på andre måder viser en helt ny form for sammenhold. Der er ligesom en fælles tro på at det nok skal blive godt igen.

Det er en tid, hvor man samler på gode ting og gode historier og altså strikker vilde striber.

Måske vil halstørklædet fremover hedde Corona.

2 Comments

    • Mette

      Måske. Men det er alligevel sjovt at strik også kan minde om begivenheder. Den sidste uge af min mors liv, hvor vi på skift sad ved hendes seng strikkede jeg på det Triangulære tæppe fra Spetakelstrik. Det skulle have været en gave, men fik en anden betydning og vil fremover minde mig om den svære tid gennemgik sidste forår.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *