Sommerstrik

Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.

OG pænt.

Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.

Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.

Hvad pokker skal jeg nu strikke?

Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…

Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).

Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.

2 Comments

  • Sonja Nilsson

    Hvor har du købt din garnvinde. Har aldrig set sådan en før.
    Hvor er det dejligt at følge dine hunde. Dejlige billeder.

    • Mette

      Den har jeg fået af en kollega for mange mange år siden. Den var en hans far havde lavet og den kører endnu. Den er lige til at skille ad, så den fylder ingenting når den ikke er i brug.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *